Krimisommer – konkurrence nr. 6
Hen over sommeren lancerer vi sommerkonkurrencer, hvor du kan vinde et sæt spændende krimier.
For at deltage i denne uges konkurrence skal du svare på følgende:
Forsiden er bogens blikfang og har stor betydning for vores opmærksomhed på bogen og endda indflydelse på om vi vælger at læse den. Hvilke elementer, motiver, figurer, farver eller andet tiltrækker dig mest på forsiden af en krimi?
Skriv dit svar på vores facebookside, Instagram eller via kommentarsporet nederst. Vi trækker en vinder d. 14. august.
Vinderne bliver offentliggjort på Facebook og får desuden direkte besked.
God fornøjelse.
Ugens præmie:
Himmelgården af Nilla Kjellsdotter

Forlag: Cicero
En ung pige findes død i skoven med en hvid rose i hånden. Der er ingen tvivl om, at hun er blevet myrdet.
Politibetjenten Mija Wadö er netop vendt tilbage til tjenesten og får tildelt sagen. Den døde pige, Elin,
har været på flugt før, men er altid kommet hjem igen.
Og denne gang er hendes kæreste sporløst forsvundet.
Elin var på frikirkelig lejrskole på Himmelgården, og politiet har svært ved at få de unge lejrskoleelever til at åbne op.
Der er også modstand fra landsbyboerne, som allerede synes at have besluttet sig for, hvem der er skyldig. Og så forsvinder der endnu en person fra Himmelgården.
HIMMELGÅRDEN er andet bind i serien om kriminalassistent Mija Wadö og hendes kolleger hos politiet i Österbotten.
En skæbnesvanger formue – Miss Austen efterforsker af Jessica Bull

Forlag: Harper Collins
En morsom og medrivende mordgåde med Jane Austen som ukuelig detektiv.
Godmersham Park i 1797 Efter mange års adskillelse skal Jane Austen tilbringe sommeren sammen med sin bror, Neddy.
Som arving til den rige enkefru Knights formue er det vigtigt, at Neddy forbliver i sin velgørers gunst. Men da Jane ankommer til Kent, indser hun, at Neddy er kommet i problemer.
For en mystisk, ung kvinde ved navn Eleanor bor i øjeblikket hos fru Knight, og hun udviser tegn på, at hun vil stjæle arven til sig selv.
For at beskytte hele sin families skæbne må Jane finde ud af, hvem fru Knights gæst i virkeligheden er.
Er den nysgerrige Eleanor ven eller fjende? Og kan Jane løse mysteriet
Brændt på bålet af Linda Castillo

Forlag: Hr. Ferdinand
Politichef Kate Burkholder bliver kaldt ud til en mistænkelig brand, og på åstedet mødes hun af synet af amishmanden Milan Swanz lænket til en pæl og brændt levende.
Selvom amishsamfundet nægter at tale, lykkes det hende alligevel at stykke et billede sammen af Swanz som en mand i krise og nyligt bandlyst. Hvorfor så denne tavshed? Beskytter de hans minde, eller er der noget, de frygter at sige højt?
Da Kates bror involveres i sagen, bliver hun fanget mellem det amishliv, hun engang selv var en del af, og verden udenfor. Og i jagten på sandheden står hun til at afsløre mere om amishsamfundet – og sine egne rødder – end hun havde forestillet sig.
Brændt på bålet er sekstende bind i Linda Castillos serie om politichefen Kate Burkholder og hendes rødder i amishsamfundet.

Skriv et svar