Vind “Efterspillet” af Anne Mette Hancock
I denne uges krimikonkurrence har du chancen for at vinde et eksemplar af Anne Mette Hancocks seneste bind i serien med Kaldan og Schäfer. Bogen er udkommet på forlaget Lindhardt & Ringhof.
For at deltage skal du blot svare på følgende:
Hvilken krimi har du senest læst og hvad synes du om den?
Skriv dit svar på vores facebookside, Instagram eller via kommentarsporet nederst. Vi trækker en vinder d. 12. juni.
Vinderen bliver offentliggjort på Facebook og får desuden direkte besked.
God fornøjelse.
Efterspillet

JOURNALIST HELOISE KALDAN har gjort karriere på andres tragedier. Hendes true-crime-podcast, Efterspillet, er på kort tid blevet landets mest lyttede, og hun inviterer drabsefterforsker Erik Schäfer i studiet for at fortælle om sagen, der gjorde ham til en markant figur i dansk kriminalhistorie: opklaringen af syv brutale drab begået af billedkunstneren Hans Verni.
Dagen efter udsendelsen vågner København til endnu et drab. En ung kvinde findes død i gårdhaven bag Den Katolske Kirke, knivdræbt og positioneret på samme sirlige måde, som Verni i sin tid efterlod sine ofre.
Schäfer er overbevist om, at der er en copycat på spil, men da Heloise begynder at grave i sagen, vokser hendes tvivl. Har Schäfer og hans gamle makker sat en uskyldig mand i fængsel? Hvad er det, han skjuler for hende? Som tiden skrider frem, må Heloise spørge sig selv, hvem der egentlig manipulerer hvem.
Efterspillet (tidligere Martyr) er fjerde bog i serien om journalisten Heloise Kaldan og efterforskeren Erik Schäfer.

Skriv et svar