Vind en bogpakke med tre af Lars Kjædegaards krimier
Deltag i ugens krimikonkurrence ved at svare på følgende:
Hvad er for dig indbegrebet af en god krimi? Den skal være blodig… Den skal have en relaterbar person i front… Den skal være gul på forsiden.. Hvilke tre ting skal være til stede eller opfyldt i en krimi?
Vi sætter en bogpakke på højkant med Farao, Vendetta og Painkiller – tre af Lars Kjædegaards krimier i serien med Hillstrøm og Belling. Bøgerne er udkommet på Gyldendal.
Skriv dit svar på vores facebookside, Instagram eller via kommentarsporet nederst. Vi trækker en vinder d. 5. juni.
Vinderen bliver offentliggjort på Facebook og får desuden direkte besked.
God fornøjelse.
Farao

Det nye makkerpar Agnes Hillstrøm og Thor Belling får deres første cold case, da et mumificeret lig af en mand findes i et gammelt hus i Helsingør.
Opklaringen er vanskelig, selv for de to garvede efterforskere, og da det viser sig, at mumien har ligget i kælderen i mere end fyrre år, må de grave langt tilbage i tiden for at forstå, hvorfor mumien, de kalder Farao, døde.
De ansvarlige drabsmænd er formentlig gamle nu, men hvis nogle af dem stadig trækker vejret, kan de regne med at få besøg.
Vendetta

Tre brutale knivdrab begås kort efter hinanden i Helsingør, og efterforskerne Agnes Hillstrøm og Thor Belling får travlt.
Ved første øjekast har de tre ofre intet med hinanden at gøre, og motivet er ukendt.
Hillstrøm og Belling søger hjælp hos den pensionerede dommer Søren Madsen og hans kone, Anna, som begge har deres egne mørke hemmeligheder.
Da endnu et voldeligt angreb begås, får efterforskerne et gennembrud, der måske vil afdække sandheden bag Helsingørs kulisser.
Painkiller

Ketty Winkler har forladt sin mand og har købt et hus overfor dommer Søren Madsen og hans kone, Anna. Anna indleder et venskab med den nye genbo.
Kettys bror Joakim har skrevet bestselleren ‘Det er nu’, som alle taler om. Men Ketty bryder sig ikke om sin berømte bror. Hvad er det, han har gjort hende?
En morgen finder Søren og Anna Madsen Ketty død, og efterforskerne Agnes Hillstrøm & Thor Belling sættes på sagen.
Flere dødsfald indtræffer, og Belling må spørge sig selv, hvorfor Anna Madsen så ofte optræder i forbindelse med alvorlige forbrydelser? Svaret findes, men da sagen er løst, er alting forandret.

Skriv et svar