Coben og Hunter – vind bogpakke fra Gads forlag
I denne uges krimikonkurrence sætter vi et eksemplar af Harlan Cobens “Kun en tåbe” og Cara Hunters “
For at deltage skal du blot svare på følgende spørgsmål:
Hvad er et “must-have” ved din side når du læser krimier? Kaffe? Chokolade? Din kat? Dine briller? Musik på afspilleren? Eller noget helt andet?
Skriv dit svar på vores facebookside, Instagram eller via kommentarsporet nederst. Vi trækker en vinder på bogens udgivelsesdag d. 24. april.
Vinderen bliver offentliggjort på Facebook og får desuden direkte besked.
God fornøjelse.
Kun en tåbe af Harlan Coben

Nogle hemmeligheder har bedst af at forblive hemmelige.
Sami Kierce, en ung amerikansk backpacker, er på rejse i Spanien med sine venner. En morgen vågner han hjemme hos Anna, en kvinde, han lige har mødt. Han er smurt ind i blod og har en kniv i hånden. Ved siden af ham i sengen ligger Anna. Hun er død, og Sami aner ikke, hvad der er sket.
Mange år senere arbejder Kierce som privatdetektiv, og han hutler sig gennem tilværelsen med ufarlige overvågningsopgaver og undervisning i kriminologi på en tvivlsom aftenskole.
Da en ny elev træder ind i lokalet en aften, genkender Kierce hende med det samme – Anna. Så snart de får øjenkontakt, flygter hun, og Kierce ved, at han ikke har noget valg: Han er nødt til at finde kvinden og løse det mysterium, der har hjemsøgt ham i 25 år.
Opskrift på mord af Cara Hunter

En grusom sag fra fortiden lander på kriminalinspektør Fawleys bord.
I 2016 forsvandt den 8-årige Daisy Mason. Selvom liget aldrig blev fundet, blev hendes mor dømt for drabet. Mange år senere finder en hundelufter liget af en kvinde, der er bundet og begravet i en skov. På gerningsstedet finder teknikerne også friske DNA-spor fra et spøgelse fra fortiden: Daisy Mason.
Kriminalinspektør Adam Fawley, som stod for efterforskningen dengang, husker sagen tydeligt. Han anholdt barnets mor, men de nye spor viser, at hun er uskyldig. Hvad skete der egentlig med Daisy Mason? Hvorfor fandt politiet hende ikke dengang i 2016? For Adam Fawley er sagen pludselig blevet personlig.
Opskrift på mord er syvende bind i den populære serie om kriminalinspektør Adam Fawley og hans team fra Thames Valley Police i den på overfladen så trygge by Oxford. Hver bog i serien indeholder en selvstændig historie, og de kan derfor læses uafhængigt af hinanden.

Skriv et svar