Vind “Zigzag-pigen” – første bind i Elly Griffiths nye serie

maj 15, 2026

I denne uges krimikonkurrence har du chancen for at vinde “Zigzag-pigen” af Elly Griffiths. Bogen er første selvstændige bind i Ellys nye Brighton-serie om kriminalkommissær Edgar Stephens og hans gamle krigskammerat, tryllekunstneren Max Mephisto. Vi sætter i samarbejde med Gads forlag 3 eksemplarer på højkant.

For at deltage skal du blot svare på følgende:

“Elly Griffiths” er et pseudonym, som forfatteren skriver under. Hvilket navn gemmer sig bag?

Skriv dit svar på vores facebooksideInstagram eller via kommentarsporet nederst. Vi trækker tre vindere d. 22. maj.

Vinderne bliver offentliggjort på Facebook og får desuden direkte besked.

God fornøjelse.


Zigzag-pigen

Stemningsfuld ny historisk krimiserie fra efterkrigstidens England fuld af mysterier og spænding, af forfatteren til Ruth Galloway-serien. 

Liget af en ung kvinde dukker op i den idylliske kystby Brighton i det sydøstlige England. Hendes krop er blevet skåret i tre dele, en fremgangsmåde, der minder kriminalkommissær Edgar Stephens om trylletricket ”Zigzag-pigen”. Tricket er opfundet af Max Mephisto, en af Stephens’ gamle venner – de to tjente sammen i anden verdenskrig som en del af en hemmelig enhed kaldet ”De magiske mænd”.


Mephisto tøver med at sætte sin karriere på pause for at hjælpe Stephens med efterforskningen. Men da det viser sig, at han faktisk kender den døde pige, skifter han mening. Og da Stephens modtager et brev med en advarsel om endnu et trick, ”Ulvefælden”, står det klart, at morderen vil slå til igen …

Og Stephens og Mephisto mistænker, at løsningen på mordgåden skal findes i deres fælles fortid i hæren. 

Bogen udkommer d. 21. maj på Gads forlag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *