Sylespidse negle, kontraster og et sjælekald – Q&A med krimiforfatter Cecilie Buhl
Foto: Lea Meilandt
Journalist Cecilie Buhl træder i disse dage ind på den danske krimiscene med debuten “Sirene”. En krimi som introducerer det umage makkerpar Alvilda Olsen og Bjørn Gregersen samt en samt en drabelig sag, som mobiliserer både hævntørst og selvtægt.
Inden du kaster dig over “Sirene” kan du her læse, hvad Cecilie selv siger om bl.a. sin bog, sine hovedkarakterer og sine inspirationskilder.
God fornøjelse.
Hvad har inspireret dig til at skrive bogen?
Sirene — og resten af den kommende serie i øvrigt — er en hyldest til kvinder, for jeg havde lyst til at skrive en krimi, der gav plads til femininitet og kvindetematikker. Det er en sjov kontrast til genren, der ellers traditionelt set er mere mørk, dyster og mandsdomineret. I Sirene tager jeg nogle af kvindelivets rå, ærlige og også uskønne facetter op. Emner som menstruation, fertilitet og seksualitet får lov til at fylde sideløbende med et spændingsfyldt krimiplot.
Hvilke tematikker har særligt optaget dig i arbejdet med bogen?
Tematisk har jeg været optaget af sirenen som arketype. I græsk mytologi er hun portrætteret som en ond, lokkende skabning, der gennem sin skønsang får sømænd ledt ud på dybt hav, så de til sidst lider en grusom druknedød. På den måde minder hun om slangen fra syndefaldet i Bibelen og bliver dermed dæmoniseret. Det slog mig, at kvinder på en stripklub måske er nutidens svar på sirener, og derfor finder en del af handlingen sted der. Og så kan man jo tænke lidt over, om det er kvinderne, der leder mænd i fordærv, eller om mænd lader sig fordærve?
Hvordan vil du beskrive bogens hovedkarakterer?
I Sirene er der hovedkarakterer; Alvilda Olsen, Bjørn Gregersen og Sally Frost.
Alvilda er den nye efterforsker i Drabsafdelingen. Hun er ambitiøs og har masser af gåpåmod, men er også en anelse dumdristig. Hun flygter ind i sit arbejde, fordi hun er hjerteknust over at være blevet forladt af sin ekskæreste, efter hun fik en abort. Jeg er selv jævnaldrende med Alvilda og havde lyst til at skabe en ung, kvindelig hovedkarakter, der slet ikke er i mål med det manuskript, der er forventet af en kvinde i 30’erne.
Bjørn er den garvede efterforsker i Drabsafdelingen, gift med Lone og far til tre børn, herunder efternøleren Helena, som han skal holde konfirmation for lige om lidt. Han er svært utilfreds med, at han skal være makker med Alvilda, for der er en generationskløft imellem dem, og de taler slet ikke samme sprog. Og så har han én kæmpe stor hemmelighed, som han nok ville gøre alt for, at læserne aldrig fandt ud af, men som alligevel bliver afsløret i bogen.
Sally er en lidt atypisk hovedkarakter, for hun er en fandenivoldsk negletekniker med salon på Christianshavn. Hun ligner en prinsesse fra Vestegnen med tatoveringer, overfyldte læber, sylespidse negle og har en I-don’t-give-a-fuck-attitude. Hun gør en dyd ud af ikke at være afhængig af andre og lader generelt ikke folk komme tæt på, men man skal ikke tage fejl af hende; hun vil dø for dem, hun elsker. Og så har hun sin helt egen agenda, som hun ikke vil dele med politiet.
Hvordan er bogen blevet til?
I modvind har jeg lyst til at sige. Jeg skrev Sirene, mens mit eget liv slog kolbøtter, og på den måde blev bogen mit helle. Jeg har skrevet den hjemme i min lejlighed på Christianshavn, hvor en stor del af handlingen også foregår, og så har jeg været på researchture rundt i stripklubmiljøet, talt med en dominatrix og fået uvurderlig hjælp af en drabsefterforsker, en kriminaltekniker og en retsmediciner til at gøre plottet troværdigt.
Hvad betyder det for dig at skrive?
Jeg har aldrig villet noget mere i hele mit liv end at være forfatter. Lige siden jeg var lille, har jeg været opslugt af fortællinger. At sidde alene og finde på karakterer, plot og tematikker er sjovere for mig end at stå på en natklub. Jeg føler, min sjæl kan ånde ved tastaturet. Det er så meningsfyldt at skabe historier, som kan underholde — og måske endda røre — andre. Det er et sjælekald, som jeg føler mig dybt privilegeret over at have fundet.
Hvad læser du selv?
Jeg læser primært danske krimier, for vi har virkelig mange eminente krimiforfattere her i landet, men jeg holder også meget af skønlitterære forfattere som Tine Høeg, Linea Maja Ernst og Thomas Korsgaard. Derudover læser jeg en del faglitteratur, især om hjernen og tarmen, for jeg er fascineret af, hvordan vores biologi påvirker vores tanker og adfærd.
Hvilke forfattere er du inspireret af?
Krimi-dronninger som Anne Mette Hancock, Katrine Engberg og Sara Blædel og konger som Jussi Adler-Olsen og Stieg Larsson, som alle evner at skabe spændingsfyldte plots og karakterer, man både elsker og hepper på. Og så holder jeg af forfattere som Tove Ditlevsen og Khaled Hosseini, fordi de skildrer menneskeskæbner med en intensitet, der bliver siddende i en længe efter sidste side.
Om “Sirene”
Sirene er Cecilie Buhls debut og første bind i en krimiserie, der allerede inden den danske udgivelse er solgt til en række lande.
Da en kvinde findes dræbt på stripklubben Sirene i København, bliver Alvilda Olsen kaldt på arbejde. Det er hendes første dag i Drabsafdelingen, og her møder hun den garvede efterforsker, Bjørn Gregersen. De to finder hurtigt ud af, at de er uenige om det meste, men de er tvunget til at arbejde sammen om at opklare drabet.
Samtidig går Sally Frost, en fandenivoldsk negletekniker, på jagt efter gerningsmanden selv. Begivenheder i Sallys dystre fortid rører på sig, og hun drives af et stærkt ønske om hævn.
Snart er det ikke kun et spørgsmål om, hvem der står bag – men hvem der bliver det næste offer.
Om Cecilie Buhl
Cecilie Buhl er journalist fra Columbia University og har arbejdet i filmbranchen som udviklingsproducer for Miso Film.
Hun producerer i dag podcasten Ude af Kurs for JFM.
Sirene er hendes krimidebut og første bind i Sirene-serien.
Deltag netop nu i konkurrencen om et eksemplar af Cecilie Buhls “Sirene lige her.