Vind Cecilie Buhls krimidebut “Sirene”
I denne uges krimikonkurrence har du chancen for at vinde Cecilie Buhls spritnye krimi “Sirene”, som udkommer d. 11. maj på forlaget Gutkind.
For at deltage skal du blot svare på følgende:
Hvilken bog finder man øverst på din “must read” læseliste lige nu?
Skriv dit svar på vores facebookside, Instagram eller via kommentarsporet nederst. Vi trækker en vinder d. 15. maj.
Vinderen bliver offentliggjort på Facebook og får desuden direkte besked.
God fornøjelse.
Sirene

Sirene er Cecilie Buhls debut og første bind i en krimiserie, der allerede inden den danske udgivelse er solgt til en række lande.
Da en kvinde findes dræbt på stripklubben Sirene i København, bliver Alvilda Olsen kaldt på arbejde. Det er hendes første dag i Drabsafdelingen, og her møder hun den garvede efterforsker, Bjørn Gregersen. De to finder hurtigt ud af, at de er uenige om det meste, men de er tvunget til at arbejde sammen om at opklare drabet.
Samtidig går Sally Frost, en fandenivoldsk negletekniker, på jagt efter gerningsmanden selv. Begivenheder i Sallys dystre fortid rører på sig, og hun drives af et stærkt ønske om hævn.
Snart er det ikke kun et spørgsmål om, hvem der står bag – men hvem der bliver det næste offer.

Skriv et svar