Vind Sundström Mikkelsens to Malmø-krimier

marts 27, 2026

I denne uges krimikonkurrence har du chancen for at vinde det svenske makkerpar Sundström Mikkelsens to første krimier på dansk – “Fristed” og “Baby X”. Begge bøger er udkommet på forlaget Modtryk.

Deltag ved at svare på følgende:

Hvad gjorde størst indtryk på dig på Krimimessen i år? Og, hvis du ikke deltog – hvad ville du helst have oplevet?

Skriv dit svar på vores facebooksideInstagram eller via kommentarsporet nederst. Vi trækker en vinder på bogens udgivelsesdag d. 10. april.

Vinderen bliver offentliggjort på Facebook og får desuden direkte besked.

God fornøjelse.


Fristed

Vinder af Det Svenske Kriminalakademis Debutantpris 

Når de anmelderroste og prisbelønnede journalister Lena Sundström og Jens Mikkelsen går sammen om at skrive spændingsbøger, er resultatet en stærkt karakterdrevet og indsigtsfuld fortælling om to graverjournalister i Malmø. Med et knivskarpt plot, højt tempo og uventede drejninger tegner romanen et råt og aktuelt billede af byen på den anden side af Sundet. 

 Da den kendte Malmø-profil Rebecca Rönn findes død, fører sporene til en gruppe mennesker uden opholdstilladelse. Politiet er overbevist om, at der er tale om et berigelsesmord, og snart er to unge mænd jaget vildt. På morgenavisen Dagbladet opdager journalisten Sven, at Rebecca Rönn lå inde med viden, som kan have kostet hende livet. Men sagen betragtes som opklaret, og Sven står alene med sin mistanke. 

Udenrigskorrespondenten Anne har viet sit liv til karrieren. Kort før sin halvtredsårsdag bliver hun forladt af sin mand og begynder at tvivle på de valg, hun har truffet i tilværelsen. I et forsøg på at genoptage kontakten til sin datter i Skåne køber hun impulsivt et faldefærdigt hus på Kirseberg i Malmø. Hos den lokale købmand støder hun ind i Sven – ungdomskæresten, hun ikke har set i femogtyve år. Snart trækkes også Anne ind i gåden om Rebecca Rönn. En jagt på sandheden, der fører dem dybt ned under Malmøs jernbanespor og højt op i Turning Torso. 

Baby X

EUROVISION-FEBEREN HAR R AMT MALMØ. Tusindvis af fans køler sig ned med øl og dukkerter, da et lig dukker op i kanalen. Det viser sig at være den berygtede sladderjournalist Danne Bersén. 

Journalisterne Anne og Sven får et tip om, at han har afpresset kendisser med trusler om at offentliggøre deres mørkeste hemmeligheder.

Blev Danne bragt til tavshed, fordi han var på sporet af noget stort? 

I en lille skånsk kystby bor en enlig far med sine to døtre. På overfladen er han den perfekte far. Alligevel begynder en af mødrene i byen at ane, at noget ikke stemmer. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *