10 ting du ikke vidste om Louise Voller
Vi kender karaktererne i vores favoritkrimier. Vi bilder os også til tider ind, at vi kender vores favoritforfattere. Enten ved at have læst om dem eller måske efter at have mødt dem på Krimimessen. Men, hvor godt kender vi dem egentlig?
Vi har i samarbejde med forlaget People´s bedt forfatter Louise Voller om at afsløre en håndfuld “hemmeligheder”, som de fleste af os læsere garanteret ikke kender til.
Læs med her. God fornøjelse.
10 ting du ikke vidste om Louise Voller
1: Jeg droppede ud af gymnasiet tre gange og lykkedes alligevel med at begynde på universitet, hvor jeg fandt min plads i verden på Socialvidenskab. RUC havde en åben uddannelse, jeg søgte ind, fuldførte første semester og søgte ind på den lukkede afdeling. Da SU-kontoret opdagede, at jeg manglede min studentereksamen, var jeg allerede bachelor. Jeg tror hullet er lukket i dag.
2: Et af mit livs største glæder er sædevarme. I min benzinbil fra 2005, der er urimeligt uvenlig for klimaet, men som jeg har arvet fra min mormor. Hendes indkøbsnet og taskeparaply ligger der stadig. Min bil er min guilty pleasure.
3: Hvis man gerne vil være rig, er første regel, at man ikke skal købe en hest. Faktisk skal man lade være med at ride eller overhovedet røre en hest. Mine sparepenge gnasker hø på Amager.
4: Jeg bliver let begejstret og så distraheret. Da jeg engang bookede ponyridning til mine to døtre på en strand på Sicilien, og hestene ikke dukkede op, ringede jeg til udlejeren, der fortalte, at hestene skam stod klar. På en strand i Grækenland.
5: Som 14-årig mødte jeg en fyr på et dansegulv til en idrætsfest, hvis far havde et busselskab og manglede en stewardesse næste morgen. Jeg sneg mig ind i huset, mens mine forældre sov, pakkede og ringede først til min mor, da vi var i Tyskland næste dag. Fantastisk at servere lumumba for pensionister hele vejen til Gardasøen.
6: Jeg har aldrig været vild med dyr og har nu en hest, en hund og fire høns i mit kolonihavehus. Jeg ved ikke, hvordan det skete.
7: Jeg har ingen yndlingsfarver, livretter eller holdninger til utrolig mange ting. Det stresser mig, når folk spørger om det.
8: Mit arbejdsliv begyndte i reklamebranchen og som magasindame i Aller, og for hvert år siden er jeg kommet tættere på jobs, der handler om menneskerettigheder og miljøet og længere væk fra de fede lønninger.
9: Jeg kan ikke lide, når folk taler med tandpasta i munden. Jeg kan næsten ikke engang skrive det.
10: Jeg drømmer om at bo på Sicilien og leve af pasta, billig hvidvin og kærlighed. Sammen med min mand og de af vores børn, der vil være med.
Aktuel med Stumt vidne sladrer ikke
Ny krimi En dommers død kommer januar 2026
Udgivet på People´s
Journalisten Astrid Pedersen er rejst til Sydafrika for at dække nyheden om medicinalvirksomheden Neo Nordic, der vil give gratis insulin til alle børn med diabetes i afrikanske lande. Rejsen er hendes sidste chance for at få sit job på Dagbladet tilbage – og det er Astrids flugt fra et dødsfald i familien, som har vækket ulmende konflikter.
Hurtigt efter ankomsten til Johannesburg ender Astrid på skadestuen med en hjernerystelse. En lemlæstet og forskræmt kvinde bliver snart anbragt i sengen ved siden af, men hun kan ikke fortælle, hvad der er sket, for nogen har fjernet hendes tunge.
Før Astrid bliver klogere, er den stumme kvinde forsvundet, og da flere mystiske sager om lemlæstede kvinder dukker op, øjner Astrid en vigtig historie til Dagbladet. Hvis ikke Astrid fortæller kvindernes historie, vil de så nogensinde blive hørt?
Stumt vidne sladrer ikke er fjerde selvstændige bind i serien om graverjournalisten Astrid Pedersen, der er inspireret af virkelige hændelser.