Kommende krimier – marts 2026
Her kan du få et overblik over et udvalg af de krimier og spændingsromaner, der udkommer i løbet af marts måned.
God læselyst!
Hævnen i hangaren af Linse Kessler og Lukas Birch

Udgivelsesdato: 2/3-26
Forlag: Grønningen1
NOGLE ARVER KUN ÉN TING: BEHOVET FOR AT GØRE GAMMELT REGNSKAB OP MED BLOD, OG PÅ ISLANDS BRYGGE RUNGER ET DRÆBENDE SKUD FRA VINTEREN 1945 STADIG UNDER BALLONHANGARENS BUEDE LOFT
Hvad der sker på Brygge-værtshuset Haraldsborg, bliver på Haraldsborg, men da et lig findes i Ballonhangaren, bliver den unge journalist Signe Messborg nødt til at bede Brygge-kendingene om at bryde den uskrevne regel.
Nogen følger omhyggeligt med i Signes færden, og med alle dem, der har aktier i Hangaren, personlige som økonomiske, er det snart et spørgsmål om liv eller død, hvilke af sine kilder hun egentlig kan stole på.
Samtidig forsøger hun at holde styr på sit privatliv: en tandemslankekur med bedsteveninden slingrer afsted, kollegerne er ganske vist en tryghed, men også en daglig hovedpine, hendes søster er i graviditetshormonernes vold, og deres crazy engelske mormor, Mopper, mangler hjælp til sine lopper.
HÆVNEN I HANGAREN er anden, selvstændige bog i EN KRIMI FRA BRYGGEN-serien om den skarpe, sarkastiske og håbløst nysgerrige journalist Signe Messborg.
MØD LINSE OG LUKAS TIL KRIMIMESSEN
Død mands kvinde af Katarina Wennstam

Udgivelsesdato: 3/3-26
Forlag: Cicero
Fire kvinder fra vidt forskellige samfundslag, men for evigt bundet sammen af en mørk hemmelighed …
Foråret 1897. Selskabsdamen Fredrika Nilsdotter har endelig fået opfyldt drømmen om at åbne sit eget detektivbureau – om end under mandligt alias. Da den karismatiske teaterdirektør Georg Valentin bliver brutalt myrdet, øjner hun muligheden for at bevise sit værd ved at opklare det højt profilerede mord.
Forbrydelsen kan hun dog ikke opklare alene, og hun må have hjælp fra de andre kvinder i den brogede kvartet: enken Olga, syersken Hildur og tjenestepigen Edit. Sammen bliver de hvirvlet ind i en verden fuld af hemmeligheder, bedrag og livsfarlige afsløringer, hvis spor fører mange år tilbage i tiden …
DØD MANDS KVINDE er andet, selvstændige bind i den anmelderroste og prisbelønnede serie Stockholmsmordene. Her skildrer bestsellerforfatteren Katarina Wennstam en tid, hvor kvinder er umyndige og underlagt mænd, men også et spirende venskab mellem fire kvinder fra vidt forskellige samfundslag – og deres fælles drøm om en lysere fremtid.
Det stjålne mesterværk af Daniel Silva

Udgivelsesdato: 3/3-26
Forlag: HarperCollins
Nogle gange er den eneste måde at genvinde et stjålet mesterværk på at stjæle det tilbage … Gabriel Allon har fået til opgave at restaurere et af de mest kostbare malerier i Venedig. Men da han opdager liget af en mystisk kvinde, der flyder i Venediglagunen, fører det til et desperat kapløb for at genvinde et tabt mesterværk af Leonardo da Vinci. Maleriet, et portræt af en smuk ung pige, har samlet støv i et lagerrum på Vatikanmuseet i mere end et århundrede, fejlagtigt tilskrevet og skjult under et værdiløst billede af en ukendt kunstner. Eftersom ingen ved, at det er en Leonardo, er der heller ingen, der bemærker, at det forsvinder en nat under en mystisk strømafbrydelse. Ingen andre end de skruppelløse gangstere og pengemænd, der står bag tyveriet – og den mystiske kvinde, som Gabriel fandt liget af. En kvinde uden navn. En kvinde uden ansigt.
En afgrund af synd af Linda Castillo

Udgivelsesdato: 3/3-26
Forlag: Hr. Ferdinand
Politichef Kate Burkholder kaldes til Painters Mill, da tre børn finder det lemlæstede lig af 21-årige Samuel Yutzy, en lokal amishmand. Snart bliver hans bedste ven også fundet død, proppet ned i en tønde og smidt i en slugt.
Hvem har myrdet vennerne på så sadistisk vis? Og hvorfor? Det lukkede lokalsamfund vil ikke hjælpe, men så kommer Kate på sporet af nogle af deres tvivlsomme bekendtskaber og et koldblodigt sort marked.
Da hun endnu en gang bevæger sig ind i de mørkeste afkroge af Painters Mill, ender hun selv i bagmændenes søgelys. Men kan hun nå at afsløre sandheden, før endnu et liv går tabt? Eller bliver Kate det næste offer?
En afgrund af synd er syttende bind i Linda Castillos serie om politichefen Kate Burkholder og hendes rødder i amishsamfundet.
Kejseren af Christiansborg af Poul Madsen

Udgivelsesdato: 3/3-26
Forlag: Gyldendal
KEJSEREN AF CHRISTIANSBORG er en politisk thriller, der fører læseren ind i Christiansborgs inderste hjertekammer, ud blandt Esbjergs rockere og narkobaroner og livstruende tæt på den absolutte magt.
Bjørn Svendsen er landets yngste statsminister nogen sinde. Han har magten i sin hule hånd sammen med sin purunge og knivskarpe rådgiver Rosa Abramovich, sin ambitiøse hustru Caroline og sin trofaste barndomsven Carsten West. Hans farligste modstander – Carstens eks-kone – får de placeret strategisk tæt på, så der er styr på hende, og Bjørn kan pleje sin diskrete kontakt til de rundhåndede pengemænd i baglandet, der tror på stærke alliancer med eliten. Men Bjørn tror kun på magt. Vold og magt.
KEJSEREN AF CHRISTIANSBORG er anden bog i Poul Madsens Viljen til magt-serie. Første bog, KONGEN FRA ESBJERG, udkom i 2025.
MØD POUL MADSEN TIL KRIMIMESSEN
Kun en tåbe af Harlan Coben

Udgivelsesdato: 4/3-26
Forlag: Gads forlag
Nogle hemmeligheder har bedst af at forblive hemmelige.
Sami Kierce, en ung amerikansk backpacker, er på rejse i Spanien med sine venner. En morgen vågner han hjemme hos Anna, en kvinde, han lige har mødt. Han er smurt ind i blod og har en kniv i hånden. Ved siden af ham i sengen ligger Anna. Hun er død, og Sami aner ikke, hvad der er sket.
Mange år senere arbejder Kierce som privatdetektiv, og han hutler sig gennem tilværelsen med ufarlige overvågningsopgaver og undervisning i kriminologi på en tvivlsom aftenskole.
Da en ny elev træder ind i lokalet en aften, genkender Kierce hende med det samme – Anna. Så snart de får øjenkontakt, flygter hun, og Kierce ved, at han ikke har noget valg: Han er nødt til at finde kvinden og løse det mysterium, der har hjemsøgt ham i 25 år.
Drengen i glasset af Morten Remar

Udgivelsesdato: 5/3-26
Forlag: Falco
Den erfarne efterforsker Amanda Miller er midlertidigt suspenderet efter en voldsom skudepisode. Men en suspendering afholder hende ikke fra at forfølge et spor til Dresden, hvor et anonymt brev trækker hende i en livsfarlig fælde.Efterhånden som Amanda dykker dybere ned i Kramp og hans forsvinden, afdækkes en skyggeside af det gamle Østtyskland – en klub af aldrende mænd med fortid i Stasi, en organisation som stadig vogter på mørke hemmeligheder, uvidende om at det kan koste hende livet.Efter suspenderingen venter der en makaber sag, om en ung højskolelærer, der er fundet myrdet, og øjnene er fjernet med kirurgisk præcision. Sagen skal hun opklare sammen med sin makker Thomas, som går hende på nerverne.
MØD MORTEN REMAR TIL KRIMIMESSEN
Nattevagten af Neil Lancaster

Udgivelsesdato: 5/3-26
Forlag: HarperCollins
En advokat bliver fundet død på en ensom klippetop ved Dunnet Head på den nordligste spids af Skotland. Han var på bryllupsrejse, og nu kommer hans kone aldrig se ham igen.
Sagen forbinder sig til flere mystiske dødsfald, herunder mordet på advokatens sidste klient: Skotlands mest berygtede forbryder, som netop var blevet frifundet.
Kriminalassistent Max Craigie ved, hvad det betyder: De har en hævntørstig seriemorder på halsen.
Denne morder spiller dog ikke efter de gængse regler. Det er en morder, der kender efterforskningsholdets svagheder og ved, hvordan man skjuler sine spor.
Max, Janie og Ross vender tilbage i dette tredje bind af den eksplosive skotske krimiserie.
Requiem for Rusland af Leif Davidsen

Udgivelsesdato: 5/3-26
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Da Tor Alexandr Arnborg må indløse en gammel æresgæld, bliver det en brutal afslutning på hans stille liv i den russiske provins.
Den dansk-russiske specialsoldat tvinges tilbage i tjenesten og til Danmark, hvor han må vælge mellem loyalitet over for sin fars fædreland Danmark eller Rusland. Og valget er med livet som indsats.
Tor har tidligere arbejdet for den russiske troldehær, og han er nu splittet mellem kærligheden til moder Rusland og en stigende mistro til regimet, efter at præsidenten har indledt sin ”specielle militære operation” i Ukraine.
”Requiem for Rusland” er ikke alene en højaktuel politisk spændingsroman, men også et bevægende og dramatisk billede af Ruslands dystre vej til diktatur og krig.
MØD LEIF DAVIDSEN TIL KRIMIMESSEN
Fristed af Sundström Mikkelsen

Udgivelsesdato: 6/3-26
Forlag: Modtryk
Vinder af Det Svenske Kriminalakademis Debutantpris
Da den kendte Malmø-profil Rebecca Rönn findes død, fører sporene til en gruppe mennesker uden opholdstilladelse. Politiet er overbevist om, at der er tale om et berigelsesmord, og snart er to unge mænd jaget vildt. På morgenavisen Dagbladet opdager journalisten Sven, at Rebecca Rönn lå inde med viden, som kan have kostet hende livet. Men sagen betragtes som opklaret, og Sven står alene med sin mistanke. Udenrigskorrespondenten Anne har viet sit liv til karrieren. Kort før sin halvtredsårsdag bliver hun forladt af sin mand og begynder at tvivle på de valg, hun har truffet i tilværelsen. I et forsøg på at genoptage kontakten til sin datter i Skåne køber hun impulsivt et faldefærdigt hus på Kirseberg i Malmø. Hos den lokale købmand støder hun ind i Sven – ungdomskæresten, hun ikke har set i femogtyve år. Snart trækkes også Anne ind i gåden om Rebecca Rönn. En jagt på sandheden, der fører dem dybt ned under Malmøs jernbanespor og højt op i Turning Torso.
MØD SUNDSTRÖM MIKKELSEN TIL KRIMIMESSEN
Baby X af Sundström Mikkelsen

Udgivelsesdato: 6/3-26
Forlag: Modtryk
EUROVISION-FEBEREN HAR RAMT MALMØ.
Tusindvis af fans køler sig ned med øl og dukkerter, da et lig dukker op i kanalen. Det viser sig at være den berygtede sladderjournalist Danne Bersén. Journalisterne Anne og Sven får et tip om, at han har afpresset kendisser med trusler om at offentliggøre deres mørkeste hemmeligheder. Blev Danne bragt til tavshed, fordi han var på sporet af noget stort? I en lille skånsk kystby bor en enlig far med sine to døtre. På overfladen er han den perfekte far. Alligevel begynder en af mødrene i byen at ane, at noget ikke stemmer.
Lena Sundström og Jens Mikkelsen følger op på deres succesdebut Fristed med en mindst lige så stærk fortsættelse. I et vibrerende og mangfoldigt Malmø følger vi Anne og Sven, som trækkes stadig dybere ind i en mørk verden, hvor alt har en pris. Også et nyfødt barn.
MØD SUNDSTRÖM MIKKELSEN TIL KRIMIMESSEN
Luftkasellerne af Klaus Enghvidt Olsen

Udgivelsesdato: 6/3-26
Forlag: Strax
Da Ida opdager, at hendes rige og charmerende mand, Morten, har været hende utro, beslutter hun at gøre en ende på ægteskabet. De aftaler at mødes en sidste gang i sommerhuset på Sjællands Odde, men det bliver en skæbnesvanger aften.
Snart hvirvles Ida ind i en sag om mord og svindel. Fortidens spøgelser trænger sig på, og hun må forlade hus og hjem. Politiets efterforskning peger i én retning, og det bliver klart for Ida, at hun selv må finde den skyldige. For ellers risikerer hun at blive dømt for en forbrydelse, hun ikke har begået.
Vidnet i vogn 12 af Pernille Schou

Udgivelsesdato: 9/3-26
Forlag: Grønningen 1
Marts 1920. Det er en måned siden, Sønderjylland stemte sig hjem til Danmark, men freden er skrøbelig, og landet balancerer på kanten af revolution.
I Slesvig efterforsker kriminalkommissær Arthur Holland et gådefuldt mord ombord på et særtog. Tiden er knap, og det tyske politi ånder ham i nakken med krav om hurtige resultater.
Samtidig i København opsøger en politisk sværvægter den tidligere krigssygeplejerske Vera og tilbyder en mystisk, men velbetalt opgave. Hun øjneren mulighed for at redde sin økonomiske situation og måske ligefrem få genrejsning.
Men det er ikke uden risici at agere privatdetektiv midt i danmarkshistoriens største politiske krise.
MØD PERNILLE SCHOU TIL KRIMIMESSEN
Mama død af Jakob Melander

Udgivelsesdato: 9/3-26
Forlag: Grønningen 1
POLITIET SÆTTER KIKKERTEN FOR DET BLINDE ØJE, SYSTEMET LUKKER DET ANDET – DE SVAGESTE BETALER PRISEN
Under et cafébesøg overværer eksbetjenten Røde et overfald på en ung kvinde. Det viser sig, at hun har slugt et kondom med et opioidstof og smuglet det ind i landet. Der er gået hul på kondomet, og voldsmændene har forsøgt at skære hende op for at få stofferne ud.
Røde jager mændene på flugt, og da politiet ikke interesserer sig videre for overfaldet, indleder han sin egen efterforskning. Snart er han viklet ind en større sag om narko, moms- og skattesvindel og mulig terrorstøtte. Alt sammen i hjertet af Nørrebro.
Men andre interesserer sig også for sagen. Skjulte kræfter blander sig, og snart må Røde indse, at han har bragt sin egen lille familie, den højgravide Hannah og steddatteren Asta, i farezonen.
MAMA DØD er anden fritstående bog i Jakob Melanders nye serie om den tidligere politiassistent, livvagten Vladimir “Røde” Kirk.
MØD JAKOB MELANDER TIL KRIMIMESSEN
Mord ombord af L. Sherman

Udgivelsesdato: 9/3-26
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Rebecca Halifax nyder tilværelsen som Bed & Breakfastvært på Château Fauvette i det solrige Provence, mens hun forsøger at vende tilbage til sin forfatterkarriere. Men da et tog ankommer til Villeneuve sur Col med en død skuespillerinde ombord, er det slut med idyllen. Sammen med sin skarpsindige niece, Lulu, kastes Rebecca hovedkulds ud i et mordmysterium. Byens politimand, Benoît, som Rebecca er blevet stormende forelsket i, må igen se sin efterforskning vendt på hovedet af den nysgerrige forfatterinde. Men da den myrdedes fortid afslører et spind af skjulte naziformuer, afpresning og internationale narkokarteller, indser de, at sagen er langt mere kompleks – og farlig – end først antaget.
Mord ombord er andet bind i den romantiske cosy crime-serie ’Mord i Provence’, hvor mystiske dødsfald møder sødmefulde bekendtskaber og bølgende lavendelmarker.
Under jorden af Nis Jakob

Udgivelsesdato: 9/-3-26
Forlag: Jakobs press
Hans ringes op en tidlig morgen af en desperat ældre kvinde, som han muligvis kender fra sin fortid. Han bliver nødt til at reagere på hendes bøn om hjælp. Men da han når frem til kvindens plejebolig, møder der ham et grusomt syn.
Louise bor alene i Marks lejlighed og kollegaen Mark er mere eller mindre flyttet hjem til sin kæreste Aisha. Louise, der er gravid efter et one night stand med Mark under deres seneste efterforskning på Lolland, har begyndende kvalme. Mark prøver at presse hende til at få en abort, men Louise er 35 år, og den aften de havde sex sammen, føles ikke som en fejltagelse.
Et skuddrab i Nordvest på en 56-årig enlig mand kræver imidlertid Louise og Marks fulde opmærksomhed, så de prøver at sætte deres rodede relation til side.
Den dræbte har boet på børnehjemmet Tjørnegården på Lolland. Det viser sig, at der er flere drabsofre, som alle har tilknytning til børnehjemmet, som Hans besøgte som landbetjent en enkelt gang for 40 år siden, da en dreng blev meldt savnet, og Hans blev bedt om at lukke sagen ned.
MØD NIS JAKOB TIL KRIMIMESSEN
Jeg skal dø af Tom Peder Olsen

Udgivelsesdato: 10/3-26
Forlag: Falco
En tidlig sommermorgen gør en rengøringsmedarbejder i Københavns Metro et makabert fund: Et lig uden hoved er tapet fast til sædet i den forreste vogn på M4-linjen. Kort efter står efterforskningsleder Magnus Rhode over for en hel række sensationelle og chokerende drab. Ofrene er familiemedlemmer til nogle af landets mest centrale skikkelser inden for erhvervsliv og politik.
Sammenhængen til det hovedløse lig bliver hurtigt åbenlys, mens sporene lidt efter lidt peger mod den italienske mafia, organiseret økonomisk kriminalitet og illegal handel med organer.
Magnus Rhode og hans farverige team kastes ud i en hæsblæsende jagt på de skyldige, der fører ham hele vejen tilbage til morfarens fortid som diplomat i Rom. Samtidig må han igen lægge køkken og ører til den ligefremme og papvinsdrikkende Rita og hendes cool barnebarn Molly.
Midt i kaosset rammer nyheden om en livstruende diagnose. Magnus må kæmpe for både at bevare sit greb om sagen, sig selv og alle tilværelsens mange fristelser, der ubønhørligt bliver ved med at forfølge ham.
Femte bind i serien om den livsnydende efterforsker Magnus Rhode.
MØD TOM PEDER OLSEN TIL KRIMIMESSEN
Profeten af Mikkel Blaabjerg

Udgivelsesdato: 10/3-26
Forlag: People’sPress
En statsminister presses af fremmede magter, som har tilfangetaget hendes bror. En mand fra hendes fortid vender tilbage.
Efter et blodigt terrorangreb holder den nye statsminister, Asta Engman, Danmark i et jerngreb. Men bag facaden vakler hun. Hendes halvbror, Kevin, holdes fanget i Moskva som pressionsmiddel i et internationalt spil, Asta ikke længere har kontrol over. Da Kevin mister tilliden til hende, planlægger han sin flugt.
Samtidig har Astas tidligere spindoktor, Theis Kirkeby, overlevet sit eksil og fundet en ny frontfigur at promovere: Shahin, en ung idealist i Iran, hvis ord kan vække håb i en splittet verden. Sammen vil de skabe en bevægelse, der kan tænde Europas slukkede idealer, og Theis kan sone sine synder. Men Theis’ fortid haler ind på ham – og i skyggerne jagter en tidligere efterretningsagent, Nash, sandheden om en alliance, der truer med at splitte Europa indefra.
Profeten er fortsættelsen til den prisbelønnede thriller Den 6. magt.
MØD MIKKEL BLAABJERG TIL KRIMIMESSEN
Sidste paradis af Christina Lund

Udgivelsesdato: 10/3-26
Forlag: Politikens forlag
Cathrine Birklund er på vej ud af et ødelæggende misbrug på et buddhistisk kloster i Thailand, da hun får besked om, at hendes tvillingebror er død i en ulykke på havet. Modvilligt rejser hun hjem til sin fødeby – en hyggelig lille fiskerlandsby ud til den jyske vestkyst, hvor landbetjenten er sendt på tidlig pension, og indbyggerne bor bag ulåste døre. Intet er dog, som det ser ud til at være, og det går hurtigt op for Cathrine, at Christians død ikke er den eneste tragedie, der har ramt byen: Liget af en ung asiatisk kvinde er skyllet i land, og ingen ved, hvem hun er.
Cathrine sætter sig for at optrevle, hvad der er på færde, men da hun begynder at kradse i den idylliske overflade, bliver hun både konfronteret med sin fortid – som hun gennem hele sit voksenliv har forsøgt at lægge bag sig – og hun opdager, at ikke alle er interesserede i at få sandheden frem i lyset.
Sidste paradis er andet bind i Christina Lunds anmelderroste og prisvindende serie om Cathrine Birklund.
MØD CHRISTINA LUND TIL KRIMIMESSEN
Djævleringen af Frida Skybäck

Udgivelsesdato: 10/3-26
Forlag: Cicero
En tidlig sensommermorgen bliver en ung mand fundet livløs i et moseområde i udkanten af Lund. Hans hår er klistret af blod, og han har adskillige brud på kraniet.
Politiefterforskerne Fredrika Storm og Henry Calment bliver kaldt ud til den uhyggelige scene. Der er ingen tvivl: Offeret ved navn Mattias Lindqvist er blevet brutalt myrdet. Da de dykker ned i sagen, støder de på en rystende begivenhed fra Mattias’ barndom. Da han var bare seks år gammel, blev hans egen mor myrdet i deres hjem med en hammer. Dengang faldt mistanken på morens sambo, som forsvandt samme aften og ikke er set siden.
Lighederne mellem de to sager er slående. Kan det være den samme gerningsmand? Men hvorfor har morderen udset sig mor og søn? Sandheden viser sig at være langt mere mørk og kompliceret, end Fredrika og Henry kunne forestille sig.
Djævleringen er fjerde selvstændige bind i krimiserien om Fredrika Storm.
Painkiller af Lars Kjædegaard

Udgivelsesdato: 10/3-26
Forlag: Gyldendal
PAINKILLER er den fjerde og foreløbig sidste roman i Lars Kjædegaards krimiserie om Hillstrøm & Belling.
Ketty Winkler har forladt sin mand og har købt et hus overfor dommer Søren Madsen og hans kone, Anna. Anna indleder et venskab med den nye genbo. Kettys bror Joakim har skrevet bestselleren ‘Det er nu’, som alle taler om. Men Ketty bryder sig ikke om sin berømte bror. Hvad er det, han har gjort hende?
En morgen finder Søren og Anna Madsen Ketty død, og efterforskerne Agnes Hillstrøm & Thor Belling sættes på sagen.
Flere dødsfald indtræffer, og Belling må spørge sig selv, hvorfor Anna Madsen så ofte optræder i forbindelse med alvorlige forbrydelser? Svaret findes, men da sagen er løst, er alting forandret.
MØD LARS KJÆDEGAARD TIL KRIMIMESSEN
Opskrift på mord af Cara Hunter

Udgivelsesdato: 12/3-26
Forlag: Gads forlag
En grusom sag fra fortiden lander på kriminalinspektør Fawleys bord.
I 2016 forsvandt den 8-årige Daisy Mason. Selvom liget aldrig blev fundet, blev hendes mor dømt for drabet. Mange år senere finder en hundelufter liget af en kvinde, der er bundet og begravet i en skov. På gerningsstedet finder teknikerne også friske DNA-spor fra et spøgelse fra fortiden: Daisy Mason.
Kriminalinspektør Adam Fawley, som stod for efterforskningen dengang, husker sagen tydeligt. Han anholdt barnets mor, men de nye spor viser, at hun er uskyldig. Hvad skete der egentlig med Daisy Mason? Hvorfor fandt politiet hende ikke dengang i 2016? For Adam Fawley er sagen pludselig blevet personlig.
Opskrift på mord er syvende bind i den populære serie om kriminalinspektør Adam Fawley og hans team fra Thames Valley Police i den på overfladen så trygge by Oxford. Hver bog i serien indeholder en selvstændig historie, og de kan derfor læses uafhængigt af hinanden.
Alter ego af Emelie Schepp

Udgivelsesdato: 12/3-26
Forlag: Politikens forlag
En stille aften først på sommeren bliver en bevidstløs, blodindsmurt mand fundet i sin bil uden nogen anelse om, hvad der er sket, eller hvordan han er kørt i grøften. Kort efter gør Henrik Levin og Mia Bolander fra Norrköping Politi en frygtelig opdagelse hjemme hos mandens ekskone – både hun og parrets store søn er blevet slået brutalt ihjel. Planen har angiveligt været at udslette hele familien, men datteren har overlevet, og hun hævder, at hendes far er uskyldig, selvom alt peger på ham. Da anklager Jana Berzelius begynder at grave i familiens hemmeligheder, finder hun flere spørgsmål end svar. Hvem lyver? Og hvem fortæller sandheden? Samtidig svæver Danilo Peña, en mand fra hendes fortid, i livsfare. Jana har altid ønsket ham død, men nu er hun den eneste, der kan redde ham.
Alter ego er ottende bind i serien om Jana Berzelius – en nervepirrende fortælling om at overleve, og hvor langt vi er parate til at gå for den, vi gerne vil beskytte.
MØD EMELIE SCHEPP TIL KRIMIMESSEN
Når bjørnen vågner af Janne Jakobsen

Udgivelsesdato: 12/3-26
Forlag: Lindbak + Lindbak
Himlen er at blive set. Helvede er at blive set på.
Den unge realitystjerne Hannah Jansen er blevet tævet ihjel i en natklub, og politiet i København arbejder i døgndrift på at finde gerningspersonen. Alligevel står de på bar bund.
Hos Nordsjællands Politi efterforsker den egenrådige My Ravn en brutal voldtægt af en 39-årig mor, og da visse foruroligende omstændigheder vækker Mys mistanke om, at sagen har forbindelse til Hannah-drabet, kontakter hun sin tidligere makker, den lidt usikre men ambitiøse Bolette Glente. Men er My på vildspor denne gang, eller er de to meget forskellige kvinder virkelig blevet overfaldet af den samme person?
Når bjørnen vågner er en gribende krimi om de uoverskuelige konsekvenser, det kan få, når mennesker bliver stemplet og sat i bås.
MØD JANNE JAKOBSEN TIL KRIMIMESSEN
Djævelens bedste trick af Anders Roslund

Udgivelsesdato: 13/3-26
Forlag: Modtryk
Midnat. Stockholm er i bevægelse. Og så forandres alt. En serie af spektakulære voldshandlinger lammer hovedstaden, et helt samfund.
Politiets ledelse er overbevist om, at de kan stoppe nye vanvidsgerninger, men Mariana Hermansson fra voldsafdelingen er sikker på, at de kigger i den forkerte retning. Hun følger i stedet sporene mod Älvkarleby og afdeling 5 på en retspsykiatrisk klinik.
Nogen har planlagt hidtil usete forbrydelser, som ingen ved sine fulde fem kan forestille sig, og der er kun én måde, hun kan stoppe gerningsmanden. Hun må ind bag murene og pigtråden. Og hun gør det sammen med sin tidligere chef og med politiets bedste infiltrator, kommissær Ewert Grens og den kriminelle Piet Hoffmann, i det der bliver deres sidste fælles eventyr.
Ondskabens forsvarer af Anna Jansson

Udgivelsesdato: 13/3-26
Forlag: People’sPress
En mand og en kvinde findes livløse i en sauna, hvis dør er blevet skruet fast. En tredje person er bevidstløs og køres til hospitalet. I mandens erindringer gemmer sig nøglen til, hvad der skete den nat. Problemet er bare, at nogen vil sikre sig, at han aldrig vågner igen.
Kristoffer Bark og hans politikolleger påtager sig efterforskningen af saunamordene i Karlskoga, mens psykolog Mia Berger bliver tilkaldt for at udarbejde en gerningsmandsprofil. Deres chefer ved dog ikke, at hun og Bark har et forhold.
Tidligere har Mia været i et forhold med en psykopat, som nu sidder fængslet. Men da Mia bliver forfulgt, frygter hun, at han kan være flygtet. Pludselig er en tilsyneladende isoleret drabssag vokset til en omfattende politiindsats, der når sin dramatiske kulmination ved Örebro Lufthavn.
ONDSKABENS FORSVARER er syvende fritstående bind i serien om politikommissær Kristoffer Bark. Det er historien om, hvordan et enkelt menneskes handlinger kan ødelægge mange liv, og hvordan medmenneskelighed kan blive det stærkeste modsvar.
Konkubineæblet af Tine Gudrun

Udgivelsesdato: 16/3-26
Forlag: Grønningen 1
NÅR PRISEN FOR ET SVIGTET ANSVAR BETALES MED BLOD
Ejeren af en internationalt førende våbenfabrik findes dræbt kort før sin datters stort planlagte luksusbryllup. Drabsvåbnet er et historisk torturinstrument kendt fra gamle centralafrikanske kongedømmer.
Politikommissær Lasse Busk med den store samvittighed og hans knudrede kollega Silke Løve kastes hovedkulds ind i det højprofilerede drab, og snart findes også et fremtrædende bandemedlem dræbt på samme vis under et ophold i udlandet.
De to ofre er kun de første, og alt tyder på, at et meget mørkt menneske er gået amok i en blodrus. Et menneske, der gemmer sig lige foran Silke og Lasse mellem ligene, han eller hun efterlader i sit kølvand.
KONKUBINEÆBLET, tredje selvstændige bog i serien om Lasse Busk og Silke Løve, er en fortælling om hemmeligheder, der krydser landegrænser og generationer og betales med blod.
Tilfældige ofre af Stephen King

Udgivelsesdato: 16/3-26
Forlag: Hr. Ferdinand
Kriminalinspektør Izzy Jaynes aner ikke, hvad hun skal stille op. Politiet i Buckeye City har modtaget et brev fra en person, der truer med at dræbe ”tretten uskyldige mennesker og én gerningsmand”, som hævn for en efter sigende uskyldig dømt mands uretfærdige død. I et forsøg på at forhindre den morderiske hævnakt beder Izzy privatdetektiven Holly Gibney om hjælp til at opklare sagen.
Samtidig drager den kontroversielle feministiske aktivist Kate McKay af sted på landsdækkende turné. Hun tiltrækker skarer af fans – men også fjender. Da en ubehagelig stalker går over stregen, hyrer Kate Holly som sin personlige bodyguard. Og i takt med at truslerne bliver mere og mere voldsomme, komplicerer Kates frygtløshed Hollys arbejde.
TILFÆLDIGE OFRE er den dramatiske opfølger til HOLLY og en fængslende spændingsroman om uhæmmet vrede og retfærdighed, hvis to spor kolliderer i en lige dele skræmmende og spektakulær finale.
H- Jorden er fordærvet af Lars Thomassen

Udgivelsesdato: 17/3-26
Forlag: Falco
Mens jorden rådner – hvem bærer så korset? Da Jesper Holsts far dør, rydder han sit barndomshjem og finder ved et tilfælde en gammel videooptagelse, der viser hans mors død. Drabsmetoden er en ret præcis efterligning af Jesus’ korsfæstelse. RET-teamets egen politiassistent William Schmidt findes bevidstløs på en kirkegård. Brutalt slået ned og efterladt. RET bliver kaldt ind, men intet giver mening. De få spor, de finder, peger mod en organisation, som ingen taler om. En hemmelig kreds, som opererer i det skjulte, hvor alt handler om magt og penge. Iben Brahms og Asger Hartvig må arbejde i skyggerne. Ingen må vide, hvad de laver, og de aner ikke, hvem de kan stole på. Sandheden bliver et spil af bedrag, og grænsen mellem retfærdighed og tro smuldrer for hvert skridt, de tager. For i det skjulte kæmper et menneske for at bevise sit værd. Hele livet har han fået at vide, at han ingenting er. Nu søger han frelse – ikke i tilgivelsen, men i handlingen. “H – Jorden er fordærvet” er Lars Thomassens ottende bog i Alfabetserien – en fortælling om arven, vi ikke kan slippe, og frelsen, vi aldrig får.
MØD LARS THOMASSEN TIL KRIMIMESSEN
Efterspillet af Anne Mette Hancock

Udgivelsesdato: 17/3-26
Forlag: Lindhard og Ringhof
JOURNALIST HELOISE KALDAN har gjort karriere på andres tragedier. Hendes true-crime-podcast, Efterspillet, er på kort tid blevet landets mest lyttede, og hun inviterer drabsefterforsker Erik Schäfer i studiet for at fortælle om sagen, der gjorde ham til en markant figur i dansk kriminalhistorie: opklaringen af syv brutale drab begået af billedkunstneren Hans Verni.
Dagen efter udsendelsen vågner København til endnu et drab. En ung kvinde findes død i gårdhaven bag Den Katolske Kirke, knivdræbt og positioneret på samme sirlige måde, som Verni i sin tid efterlod sine ofre.
Schäfer er overbevist om, at der er en copycat på spil, men da Heloise begynder at grave i sagen, vokser hendes tvivl. Har Schäfer og hans gamle makker sat en uskyldig mand i fængsel? Hvad er det, han skjuler for hende? Som tiden skrider frem, må Heloise spørge sig selv, hvem der egentlig manipulerer hvem.
Efterspillet er fjerde bog i serien om journalisten Heloise Kaldan og efterforskeren Erik Schäfer.
MØD ANNE METTE HANCOCK TIL KRIMIMESSEN
Skyggen af et mord af Jess Kitching

Udgivelsesdato: 17/3-26
Forlag: Lindbak + Lindbak
Hvor er Alexa? Er hun stadig i live? Da den glamourøse Alexa Clarke forsvinder sporløst i den idylliske landsby Bramblethorpe, kastes mistanken omgående på hendes ægtemand – tech-millionæren Otis Clarke. Der er dog noget ved sagen, som undrer en anden landsbybeboer, krimiforfatteren Janine Rai, som i et desperat forsøg på at undslippe sit eget mørke og en akut skriveblokering begynder at efterforske Alexas mystiske forsvinden. Hurtigt går det op for Janine, at Alexas mand, Otis, lyver, men han er ikke den eneste. Alexas liv er fuld af fortielser og hemmeligheder. Som dagene går, bliver det mindre og mindre sandsynligt, at Alexa vil blive fundet i live, men Janine nægter at give op. Hun vil dog snart indse, at morderen er langt mere udspekuleret, end nogen i landsbyen forestiller sig – og sandheden bag Alexas forsvinden er grummere og tættere på, end nogen kan forestille sig. En intelligent, nervepirrende og velskrevet krimi af Jess Kitching.
MØD JESS KITCHING TIL KRIMIMESSEN
Glashus af Niklas Turner Olovzon

Udgivelsesdato: 18/3-26
Forlag: Politikens forlag
I et sommertomt Stockholm befinder Micke og Josefine sig i den samme elevator i en forladt kontorbygning. Reklamestjernen Mickes succes er ved at slutte, mens den nedbrudte Josefine flygter fra en mand, der truer hende på livet. Pludseligt falder elevatoren brat.
Kort efter modtager Mickes mor hjemme i Tassby i Dalarna et kryptisk råb om hjælp fra sønnen og begiver sig straks mod hovedstaden. Og fra fortidens dyb stiger Mickes og Josefines mørke hemmeligheder nu op til overfladen. Lurer den virkelige fare uden for elevatorens fængselsvægge? Eller inde i den?
Glashus er tredje selvstændige bind i Tassby-suiten, der udforsker en række isnende forbrydelser og familiehemmeligheder i og forbundet til landsbyen Tassby, dybt inde i de svenske skove.
Styx af Kim Faber & Janni Pedersen

Udgivelsesdato: 19/3-26
Forlag: Politikens forlag
Et højtstående medlem af Nørrebro-banden Loyal to Familia findes dræbt i en Frederiksberg-lejlighed, der normalt bliver lejet ud til turister på Airbnb.
Signe og Juncker bliver sat på sagen, og det første spørgsmål, der melder sig, er naturligvis, hvorfor i alverden bandelederen skulle have overnattet kun få hundrede meter fra sit eget hjem.
Mindre end et døgn efter dræbes endnu et bandemedlem. Begge mænd er skudt i øjet, og meget tyder på, at den københavnske bandekrig er blusset op igen, men Juncker er skeptisk. Hans skepsis styrkes, da en tredje mand – en idealistisk sygeplejerske, der tilsyneladende intet har med banderne at gøre – findes dræbt på præcis samme måde.
Nabiha følger med fra sidelinjen. Hun har svoret at ville fælde de medlemmer af den albanske mafia, som har ødelagt hendes brors liv og nu truer med at gøre det samme ved resten af hendes familie. Derfor har hun kastet sig ud i et projekt, som, hvis det lykkes, vil skaffe hende hævnen. Hvis ikke det lykkes, vil det koste hende livet. Bog nr. 6 i Juncker-serien.
MØD FABER OG PEDERSEN TIL KRIMIMESSEN
Nattens skikkelse af Steen B.J.

Udgivelsesdato: 19/3-26
Forlag: mellemgaard
Hvordan ville du reagere, hvis din farmor nægtede at hjælpe dig økonomisk på et tidspunkt i dit liv, hvor du var meget udsat uden nogen til at hjælpe dig? Sådan en situation bliver Irene udsat for blandt mange andre, hvor hendes teenagedatter også involveres. Spørgsmålet er, hvilken forbindelse det har til et drab på Peter Meyer, som var medindehaver af et minigolfcenter. Peter førte et dobbeltliv og var kæreste og samboende med Irene, men samtidig havde han gang i rigtig mange andre ting. Nattens skikkelse kigger med. Team Milton, bestående af Ella, Silas, Ibsen, Milton og Li-Mei, får denne udfordring og har ikke meget hjælp fra gerningsstedet, som stort set ikke gemmer på nogen brugbare spor. De må derfor tænke kreativt og forfølge andre mistænkelige sammentræf, hvilket også fører dem på vildspor. Et vigtigt spor gør dem dog slutteligt meget mere sikre i denne sag, som observeres udefra af Nattens skikkelse. Team Oline, bestående af Layla, Bent-Ole og Bjørn, som er bosat inde i væggen, bliver denne gang udfordret af droner og unge mænd, som vil købe narko ved deres gadedør. Det kalder på et modsvar, som er meget nærgående for et par af Team Miltons medlemmer. Milton har taget en beslutning på datingfronten.
Drabelige dobbeltroller af Steen B.J.

Udgivelsesdato: 19/3-26
Forlag: mellemgaard
Hvad ville du gøre, hvis du pludselig fandt ud af, at din partner slet ikke var den person, som du troede? Du opdager også, at billeder af dine børn hænger hos en ældre kvinde, som du aldrig har mødt eller talt med. Sådan en situation udfordrer Selma, da hendes mand, Andreas, pludselig forsvinder sporløst, efter at et fotografi landede i deres postkasse. Selma har et traume fra en brand i et sommerhus ved Blåvandshuk for 16 år siden. Hun og en veninde arbejdede dernede i sommerferien som 19-årige i et udlejningscenter. De var begge inviteret ud i et kæmpe sommerhus, men efterfølgende har episoden sat sig som et traume hos Selma. Hun finder efterfølgende kærligheden på fundamentet af traumet i en ligesindet kæreste.
Team Milton, bestående af Silas, Ibsen, Milton og deres chef, Li-Mei, udfordres også af den sporløst forsvundne Andreas. Ella er sygemeldt med forhøjet blodtryk på grund af det psykiske pres, som Oline lægger på sin familie med sit skrupelløse liv. Team Milton arbejder til dels sammen med Selma om at finde ud af, hvad der har ledt op til Andreas’ forsvinding, mens Selma undres og forfærdes over tingenes tilstand, der udvikler sig drastisk. Ella får mange på sygebesøg, og en uventet gæst dukker også op …
Vogteren af Steen B.J.

Udgivelsesdato: 19/3-26
Forlag: mellemgaard
Hvordan ville du reagere, hvis du fandt ud af, at du ikke er biologisk far til dine børn? Sådan en situation oplever flere fædre. De er alle i midten af fyrrerne, og alle har børn i teenagealderen. Fædrene bliver mistroiske på deres koner, for hvem er så biologisk far til deres børn? Det viser sig, at to af fædrenes førstefødte, en pige og en dreng, bliver kærester, men en person ønsker at skille dette kærestepar ad med mange midler. Drengen og pigen er således også halvsøskende. Team Milton, bestående af Ella, Silas, Ibsen, Milton og deres chef, Li-Mei, bliver derfor udfordret af, hvad der er på spil. For i begyndelsen tror de, at det er et enkeltstående fænomen med disse to par. Det er det bare langtfra. Noget langt større er under opsejling. Bid for bid afdækkes uhyrlighederne, og mennesker, trues, stalkes, og andre voldsomheder ser dagens lys, men spørgsmålet om det virkelige motiv svæver lidt i luften, og hvem står egentlig bag det hele? Det er det store spørgsmål og Team Miltons udfordring denne gang. Ellas høje blodtryk er der ved at komme styr på. En våbenhvile mellem hende og Oline er på trapperne. Men en yderst voldsom episode ved Olines hus sætter det hele over styr igen. Selv Oline mærkes af situationen, men træffer en kynisk Oline-beslutning. Ella må sygemeldes yderligere, og Team Milton må tilkalde en vikar fra Sønderjylland.
Kejserpingvinen af John Lohff

Udgivelsesdato: 19/3-26
Forlag: mellemgaard
Henry Jensen er politimester i Grindsted. Grindsted er som den største by i Billund Kommune blevet politimæssigt omdrejningspunkt i den nye politikredsinddeling, der skal sikre borgerne mere politi og retssikkerhed i de mindre byer og provinsområder. I politikredsen er der udbrudt kamp imellem kapitalinteresser og miljø- og naturinteresser. Flere parter kæmper både skjult og åbent imod hinanden med barske voldsepisoder og mord til følge. Henry Jensen, hans bror Siggi og de andre betjente på stationen oplever deres livs vanskeligste måneder i bestræbelserne på at skille parterne ad. Parter, der består af storinvestorer, kommunen, naturforkæmpere og voldspersoner. Både borgmester, kommunaldirektør, direktør for vindmølleprojekterne i retskredsen samt kriminalteknikere og retsmedicinere hvirvles ind i begivenhederne, der ikke altid er for sarte sjæle. Krimien er en spændingsroman og den første af sin slags, som forfatteren John Lohff har skrevet.
Dødelige reklamer af Bjarne Broberg

Udgivelsesdato: 19/3-26
Forlag: mellemgaard
I denne lille kriminovelle beskrives det med humor, men også med en dyb alvor, hvor galt det kan gå, når visse personer i en skrøbelig mental tilstand lader tv-reklamer overtage en for stor del af deres dagligdag, så de medvirkende i reklamerne kommer for tæt på i de evindelige gentagelser. Så tæt på, at de udsættes direkte for had, trusler og overgreb. I sidste ende med døden til følge.
Mange mennesker irriteres blot over de mange reklamer, men her kammer irritationen over og ender i et morderisk tilsnit og en kvindes død.
Kvinden i søen af Rikke Strand

Udgivelsesdato: 19/3-26
Forlag: Lindbak + Lindbak
Da en ung, hjemløs kvinde en iskold vinternat søger ly i et forladt hus, har hun ingen anelse om, at hun næste morgen vil finde et lig i søen i baghaven. Selvom hun og politiet ikke er de bedste venner, anmelder hun sin opdagelse, og Anika og hendes faste makker, Jonas, sættes på sagen.
Intet ved sagen synes dog at give mening. Det forladte hus viser sig at have været rammen om en grufuld tragedie for år tilbage, og det ene mystiske sammenfald efter det andet vælter frem. Da flere mennesker begynder at dø, indser Anika, at noget slet ikke stemmer – men hvem er det, der dræber? Sandheden kommer til at ryste dem alle. Andet bind i krimiserien om Anika.
MØD RIKKE STRAND TIL KRIMIMESSEN
Præstens døtre af Anne-Sophie Lunding-Sørensen

Udgivelsesdato: 19/3-26
Forlag: Politikens forlag
De to detektiver Vivian Storm og Bjørn Molin bliver opsøgt af en ung studerende, Bianca Petersen, som beder dem lede efter sin far, som hun aldrig har kendt. Han forsvandt for mange år siden sporløst på den spanske solkyst, hvor Vivian nu begynder sin efterforskning blandt udlandsdanskerne, og hvor det snart viser sig, at Biancas far var involveret i kokainhandel.
Samtidig sættes Bjørn på en anden sag hjemme i København: Kan han bevise, at den feterede Anna Meinert slet ikke er den gode mor, hun fremstår som på overfladen, og sørge for, at hendes eksmand får lov til at se deres to børn? Bjørns eget familieliv er udfordret som aldrig før, da hans ægtemand, Anders, rejser til Portugal for at arbejde og uden varsel tager deres datter, Gudrun, med sig.
En charmerende svensker fra Vivians fortid hos Polaris Legal dukker op og får hendes hjerte til at banke lidt hurtigere. Og midt i det hele opdager Bjørn og Vivian, at nogen har sat overvågningsudstyr op i Storm & Molins kontor i Sydhavnen, uden at de har nogen anelse om hvorfor.
Onkel Edward af Myriam H. Bjerkli

Udgivelsesdato: 19/3-26
Forlag: mellemgaard
Politikommissær Håkon Haakonsen forsøger desperat at få sit liv tilbage på sporet efter det brutale tab af kæresten Sigrid. Han er alenefar til to små børn, sygemeldt, og hans dage er fyldt med sorg og savn. Det nye hus, de er flyttet ind i, som skulle være et trygt hjem for dem alle, er nu blot en tom skal, en påmindelse om alt det, der er gået tabt. Da hans chef, Sylvi Noor, kommer på uanmeldt besøg for at informere ham om en ny sag, vækkes noget i Håkon. I Byparken i Sandefjord har politiet afdækket resterne af et barn under en af rosenbuskene. Den anholdte mand har tilstået at have begravet den lille pige, samtidig med at han antyder, der kan være flere ofre. Og han nægter at tale med andre end Håkon Haakonsen. Efterhånden som Håkon graver dybere i sagen, afdækker han et fortidens mørke, der tvinger ham til at konfrontere mere end én nådesløs morder. For denne sag handler ikke kun om retfærdighed – den truer med at rive alt det væk, som Håkon endnu har tilbage at kæmpe for.
Knogleknuseren af John Lohff

Udgivelsesdato: 19/3-26
Forlag: mellemgaard
Henry Jensen er politimester i Grindsted. Grindsted er som den største by i Billund Kommune blevet politimæssigt omdrejningspunkt i den nye politikredsinddeling, der skal sikre borgerne mere politi og retssikkerhed i de mindre byer og provinsområder. I politikredsen foregår der uforklarlige mord og voldsomme hændelser. Hvem står bag? Er det hævnmord, personlige intriger, jalousi, eller handler det om noget helt andet?
Henry Jensen, hans bror Siggi og de andre betjente på stationen oplever deres livs vanskeligste måneder i bestræbelserne på at finde de skyldige i kredsen af Indre Mission, naboer eller gammelt nag? Både politistationen i Grindsted, betjente udefra, kriminalteknikere og retsmedicinere hvirvles ind i begivenhederne, der ikke altid er for sarte sjæle. Krimien er andet bind i serien om politimester Henry Jensen.
Nætter uden daggry af Ninni Schulman

Udgivelsesdato: 19/3-26
Forlag: Alpha
1983. Da landpostbuddet Herman forsvinder, bliver Ingrid Wolt kontaktet af hans far. Ifølge Hermans kone er han på konference, og politiet mener ikke, der er grund til bekymring, en voksen mand har jo lov til at opholde sig, hvor han vil. Men Ingrid finder ud af, at Hermans liv ikke var så fredfyldt og uproblematisk, som folk gik og troede.
Og konferencen er der ingen, der kender noget til. Hvem lyver – og hvorfor? For første gang siden hun blev løsladt fra fængslet, kan Ingrid bevæge sig frit rundt uden at skulle frygte sin eksmand, Kjell, som sidder varetægtsfængslet. Men hvor længe varer freden ved? Og hvad stiller hun op med, at Benny, hendes gamle flamme, ikke bare er blevet gift, men nu også skal være far? NÆTTER UDEN DAGGRY er tredje del i Ninni Schulmans roste og populære serie om eks-politikvinden Ingrid Wolt og hendes enmandsdetektivbureau.
MØD NINNI SCHULMAN TIL KRIMIMESSEN
Forløseren af Arttu Tuominen

Udgivelsesdato: 20/3-26
Forlag: Modtryk
Liget af en forkullet mand bliver fundet på en sportsplads i Pori. Mistanken rettes mod en gruppe unge, der er kendt for at chikanere socialt udsatte mennesker. Da endnu en mordbrand fanges på et overvågningskamera, skruer politiet op for beredskabet. Rygtet på gaden går om en ’Forløser’, der tilbyder de hjemløse evigt liv og frihed fra smerte. Efterforskningen fører politiet dybt ind i Poris skyggeby under vejbroer, ud i skovene, ind i narkoreder og på herberger.
Susanna Manner, der leder efterforskningen, har en hemmelighed: Hendes søn er hjemløs og kriminel. Manner står i et dilemma, hvor hendes loyalitet bliver sat på prøve – er det efterforskningen eller hendes søn, der vægter højest?
FORLØSEREN er femte bog i den prisbelønnede Floddelta-serie, der foregår i og omkring den finske by Pori ved Den Botniske Bugt.
MØD ARTTU TUOMINEN TIL KRIMIMESSEN
Natjægeren af Anders de la Motte

Udgivelsesdato: 20/3-26
Forlag: Modtryk
Ved en kirkeruin møder et hold spøgelsesjægere en fremmed, og allehelgensaften ender med et voldsomt dødsfald.
I et stort, ensomt beliggende hus ikke langt derfra har en kvinde i årevis forsøgt at bearbejde et barndomstraume ved at male urovækkende malerier. Men for nylig er hun begyndt at skimte en skikkelse på heden udenfor. Den ligner Natjægeren – det maskerede væsen, der altid optræder på hendes malerier. Da det kommer Leo Asker for øre, at en antik jernmaske, forsvundet efter et rovmord i 1990’erne, er dukket op i et dødsbo, går hun i gang med en minutiøs efterforskning, der skal kortlægge sammenhængen. Men kan afdelingen for fortabte sjæle arbejde fokuseret, når der er uro i egne rækker?
Martin Hill kæmper for at slippe ud af Prepper-Pers greb og samtidig forstå hans hævnplaner. Hvad er det, der venter ham selv – og Leo?
NATJÆGEREN er fjerde, selvstændige bog i serien om kriminalefterforsker Leo Asker og arkitekt Martin Hill.
Ulvenat af Inger Wolf

Udgivelsesdato: 20/3-26
Forlag: Modtryk
Politiassistent Nelly Birkebæk har fundet fodfæste på den midtjyske hede i provinsbyen Hedeborg, hvor hun er blevet en del af hverdagen ved lokalpolitiet, og hendes teenagesøn trives.
Byen rystes, da Irene Grindsted på 86 år findes dræbt i sit soveværelse på en stille villavej. Over sengen er der tegnet runer, og på et spejl er der skrevet et stort S. Intet tyder på indbrud. Irene Grindsted var tidligere tilknyttet byens vikingecenter og havde stærke meninger om byens berømte runesten.
Mens Nelly og kollegerne ved Hedeborg Lokalpoliti afdækker offerets liv, begynder en gammel historie at røre på sig, og Nellys nysgerrige genbo, Ejnar Skjold, genkender den også. Efterforskningen bevæger sig til Málaga og fra villavejenes pæne facader i Hedeborg til Landsbyen, hvor folk ikke har den store lyst til at tale med politiet.
MØD INGER WOLF TIL KRIMIMESSEN
Dø din egen død af Allan Erik Mortensen

Udgivelsesdato: 20/3-26
Forlag: Falco
En vagt bliver dræbt under et væbnet røveri mod et illegalt casino i et palæ i Humlebæk. Jon Hardings gruppe bliver tilkaldt, og de finder hurtigt ud af, at vidnerne til røveriet ikke er meget for at samarbejde med politiet. Samtidig stiger antallet af forbrydelser mærkbart over de næste dage, og NSE-gruppen forsøger at finde ud af, om der er en sammenhæng mellem det og casinorøveriet.Liam er gift og har egen tandlægepraksis. Han føler sig glad og lykkelig. Han har også nogle gode venner, og de elsker alle spille.
Nu har de sammen sat et nyt spil i gang. Et spil der indebærer en høj risiko. Risiko dem selv, men også for de mennesker, de rammer. Og spillet har en pris for de liv, de ændrer … og især for de liv, de tager.Et spil, Liam ikke kan standse.
MØD ALLAN ERIK MORTENSEN TIL KRIMIMESSEN
Blodburet af Mikael Lindholm og Lisbeth Zornig

Udgivelsesdato: 20/3-26
Forlag: Falco
En politimand forsvinder sporløst. Flere andre forsvinder også: En influencer. En dommer. En politiker. En tidligere minkavler. Ingen ved, hvad der er blevet af dem. Der er ingen krav om løsesum. Indtil der dukker en anonym video op, som viser, at de forsvundne er buret inde, som var de mink før slagtning og flåning. Ekstremistiske bioterrorister tager ansvaret og stiller politiske krav til regeringen. Hvis ikke kravene imødekommes, vil de indeburrede dø én efter én, mens verden ser på.
Filippa Falkenberg bliver koblet på sagen og skal finde gidslerne, før det næste bur bliver åbnet. Hun opdager en brutal agenda bag bortførelserne, som rækker langt ud over dyreaktivisme.
BLODBURET er sjette bind i serien om FILIPPA FALKENBERG.
MØD LINDHOLM OG ZORNIG TIL KRIMIMESSEN
Den sidste sag af Jørn Lier Horst

Udgivelsesdato: 20/3-26
Forlag: Modtryk
For 18 år siden arresterede William Wisting Erik Kaplin, der siden har siddet fængslet. I sin celle har han haft en liste over personer, der var skyld i hans arrestation, eller som vidnede mod ham i retten. Øverst på listen står William Wistings navn. Nu skal Kaplin løslades – før tid. Wisting passer sit barnebarn, mens datteren Line er i Sydafrika for at lave en podcast om en gammel forsvindingssag.
Lederen af Cold Case-gruppen, Adrian Stiller, var ungdomskæreste med den forsvundne, og Line vil genoplive historien for at finde ud af, hvad der skete med hende – og om det er hendes skæbne, der har drevet Stiller til at arbejde med uopklarede sager.
William Wisting står midt i en sag, hvor gamle og nye spor vikles sammen – med et ansvar han aldrig har bedt om, men som han ikke kan vende ryggen til.
Den blå religion af Kristian Mørk & Oliver Zahle

Udgivelsesdato: 20/3-26
Forlag: Alpha
Kriminalassistent Iben Vinther er til sin fars begravelse, da telefonen ringer. Et lig i en tønde er blevet trukket op af vandet i Københavns industrihavn, og til sin store overraskelse får Iben tildelt sagen. Nu har hun chancen for at bevise sit værd over for kollegaerne og ikke mindst sig selv. Det er lettere sagt end gjort. Liget er så godt som umuligt at identificere, og Iben frygter, at opgaven er endt på hendes skrivebord af netop den grund. Stålsat på at opklare sagen går Iben sine egne veje, og de sparsomme spor fører hende ind i en kriminel underverden med forbindelser til både rådhuset og it-branchens startupmiljø, hvor det ikke skorter på store drømme og endnu større egoer.
Samtidig har farens død efterladt Iben alene tilbage med flere spørgsmål om sit eget ophav. Og jo dybere hun graver i sagen om manden i tønden og i sine egne rødder, desto større bliver konsekvenserne. Også for Iben. Den blå religion er brødreparret Mørk & Zahles anden bog i serien om den egenrådige efterforsker Iben Vinther.
MØD MØRK OG ZAHLE TIL KRIMIMESSEN
Hvileløse sjæle af Brian Sarelius

Udgivelsesdato: 21/3-26
Forlag: GREENHOUSE By Novaïre
Et splitsekund.
En bil.
En død, der ikke burde kunne vendes.
Da Alex Valter Jensen bliver ramt i en voldsom trafikulykke, erklæres han klinisk død. I flere minutter er hans hjerte stoppet. Alligevel vågner han igen – mod alle odds. Men Alex er ikke den samme.
Under døden oplevede han noget, der ikke kan forklares. Et sted mellem liv og død. En overgang. Og da han vender tilbage til verden, opdager han hurtigt, at han har fået en evne, som ingen burde have: Han kan se de døde.
Da en skræmt lille pige pludselig viser sig på hans hospitalsstue og beder om hjælp, bliver Alex trukket ind i en række uforklarlige hændelser, hvor døde sjæle og gamle forbrydelser begynder at hænge sammen. Noget mørkt bevæger sig i skyggerne mellem de levende og de døde.
Noget, der ikke vil lade dem gå videre. For nogle sjæle er ikke bare fortabte. De er blevet efterladt.
Og hvis Alex skal finde sandheden, må han konfrontere den verden, der eksisterer lige på den anden side af døden – hvor hemmeligheder, skyld og forbrydelser aldrig forsvinder.Hvileløse Sjæle – Overgangen er første bind i en intens dansk paranormal thriller, hvor krimi, spænding og det overnaturlige smelter sammen i en jagt på sandheden – på begge sider af døden.
MØD BRIAN SARELIUS TIL KRIMIMESSEN
Helligt blod – i Jesu navn af Michael Dalgaard

Udgivelsesdato: 21/3-26
Forlag: Hakon-holm.dk
En hæsblæsende krimi, hvor fortid og nutid flettes sammen i en dødelig jagt på magt, tro og sandhed. I Napoleons Europa kæmper to tempelriddere for at bringe den hellige gral i sikkerhed – en hemmelighed så farlig, at den må skjules for enhver pris.
I København 2025 lever Robert Travers et stille liv som museumsansat, indtil et ældgammelt manuskript afslører, at hans egen slægt er forbundet til gralens blodige historie. Snart befinder han sig midt i en brutal konflikt mellem tempelridderordenen og den skyggefulde magtorganisation Illuminati.
Helligt blod – i Jesu navn er en intens thriller om skjulte ordener, religiøse hemmeligheder og den pris, der betales, når fortidens sandheder nægter at forblive begravet.
Spøgelsesnettet af Inger Gammelgaard Madsen

Udgivelsesdato: 21/3-26
Forlag: Forlaget Farfalla
Da to frivillige dykkere fra North Nature trækker et gammelt spøgelsesnet op af havet ved Kalø Vig, gør de et uhyggeligt fund.
Politikommissær Rolando Benito fra Østjyllands Politi bliver sat på sagen, og snart dukker spor op, der peger mod flere uopklarede og usædvanlige dødsfald – samt en gammel drabssag, Rolando længe har haft interesse i.
Samtidig arbejder journalist Anne Larsen i sit CrimeWatch-program på en historie om digital svindel mod ældre borgere. Hendes research fører hende tæt på et kriminelt netværk, der ikke ønsker at blive afsløret.
Mens efterforskningen skrider frem, trækkes Rolando og Anne ind i et farligt spil, hvor hver ny opdagelse bringer dem tættere på en usynlig fjende, der er villig til at gå meget langt for at gennemføre deres plan.
MØD INGER GAMMELGAARD MADSEN
Rau clovn af Mikala Rosenkilde

Udgivelsesdato: 21/03-26
Forlag: 2 Feet Entertainment
Ni skarpe og diabolske gys skrevet med begejstring og intensitet af Mikala Rosenkilde.
Ni historier, der kryber ind under huden på læseren.
Her vendes graviditet på hovedet, blomster lover andet end hygge, hjælpsomme børn vækker angst, dukker føles levende, elvere spinder rænker, kendte mødes til middag med særlig menu, en forfatter finder inspiration, en kult dyrker verdens undergang, og en søn vender hjem til mor med døden i sit kølvand.
Mikala Rosenkilde er forfatter til den faglitterære kryptozoologiske serie ‘I en verden så stor’ samt til romanerne ‘Niøje’ og ‘Kongamato’ og novellesamlingen ‘Legetøj’. Hun er derudover vært på den populære podcast ‘De mystiske dyr’.
MØD MIKALA ROSENKILDE TIL KRIMIMESSEN
Monster af Julie Hastrup

Udgivelsesdato: 2173-26
Forlag: Politikens forlag
En tropevarm sommeraften til en koncert på Femøren på Amager forlader en yngre kvinde sin venneflok efter et heftigt skænderi med sin kæreste. Kvinden forsvinder sporløst. Samme sommer hærger en brutal, maskeklædt voldtægtsforbryder København. Medierne døber hamhurtigt Stilladsmanden, da alle hans ofre bor i bygninger med stillads.
Seksten år senere, en kølig november er Rebekka Holm netop hjemvendt fra en dramatisk tur til Isle of Skye, da hun får fortalt at Jeanett Bartholin, kæreste til Rebekkas halvbror Ulrik, er den kvinde, som forsvandt sporløst på Femøren. Chokeret over nyheden, og stadig på tvungen orlov fra Politigården, beslutter Rebekka sig for at undersøge, hvad der skete med Jeanett den sommeraften. Hun gør det modstræbende, velvidende, at hun kan risikere at ødelægge det bånd, hun netop har fået til sin nyvundne familie.
Men fortæller Ulrik hele sandheden, når han fastholder, at han ikke så Jeanett, efter hun forlod Femøren i vrede, og hvorfor rejste deres fælles veninde fra landet kort efter Jeanetts forsvinden? Og hvem er den mørke skikkelse, Rebekka fornemmer forfølger hende i et regnvådt København?
MØD JULIE HASTRUP TIL KRIMIMESSEN
Vi tager forbehold for ændringer.
