10 ting du ikke vidste om Michael Larsen

Vi kender karaktererne i vores favoritkrimier. Vi bilder os også til tider ind, at vi kender vores favoritforfattere. Enten ved at have læst om dem eller måske efter at have mødt dem på Krimimessen. Men, hvor godt kender vi dem egentlig?

Vi har i samarbejde med forlaget People´s bedt forfatter Michael Larsen om at afsløre en håndfuld “hemmeligheder”, som de fleste af os læsere garanteret ikke kender til.

Læs med her. God fornøjelse.

10 ting du (med stor sandsynlighed) ikke vidste om Michael Larsen

1. Jeg har i mere end tyve år bagt familiens rugbrød på samme surdej. Den bliver af en eller anden grund altid bliver bedst, når jeg bruger Tuborgs Julebryg sammen med honningen på andendagen.
2. Jeg har haft to dejlige boxerhunde, men familiens nuværende hund, Jensen, en dobbelt doodle, er den klogeste hund, jeg har kendt. Han kan klokken og kender det præcise antal godbidder, han har fået i løbet af dagen. Da han var fire-fem år, lærte han sig selv at grine som et menneske. Det ser akavet ud og minder om nys, og det sker kun efter lang tids adskillelse – hvilket vil sige, når man har været væk i en halv times tid.
3. Jeg føler tit, at jeg har fået lov til at leve fem-seks forskellige liv. Ét som filmjournalist, ét som forfatter, ét som manuskriptforfatter, ét som akvarelkunstner, ét som redeansvarlig for et havørnepar og ét som naturfotograf og amatørentomolog. Jeg anser det for at være et stort privilegium at have fået lov til at prøve så meget og føler mig meget taknemmelig.
4. Jeg har overnattet i den australske vildmark og er blevet omringet af en stor flok vilde dingoer. Det var på Fraser Island – eller K’gari, , som øen nu hedder – lidt nord for Brisbane i begyndelsen af 1990’erne. Jeg lavede research til Slangen i Sydney. Men faktisk var den største oplevelse hverken slanger, saltvandskrokodiller eller giftige edderkopper. Det var derimod den kæmpestore ferskvandssø Lake McKenzie, hvor vandet er så rent, at man uden problemer kan drikke af det. Sindet eksploderede i eufori. Ikke engang dengang troede jeg, at så rent vand fandtes mere.
5. Der gik engang de vildeste rygter om mine ringe person. At jeg sad på en eksotisk tropeø og skrev mine romaner. Rågeleje var – også dengang – et dejligt sted, men ligefrem tropeø vil jeg ikke kalde stedet, men det var altså dér, jeg sad og skrev.
6. Jeg var heller ikke, som et andet rygte fortalte, skredet fra min (første) kone og vores børn. Jeg var ganske rigtigt blev skilt, men i den største forståelse, og vi havde ingen børn. Men jeg var i et interview kommet til at kalde mine bøger for ‘mine børn’. Deraf opstod der åbenbart nogle misforståelser og en meget opfindsom – og lidt ond – udlægning af det faktisk foregåede.
7. Jeg læste med stor begejstring Gustave Flauberts Madame Bovary som ung. Og da jeg skrev Dødsleg kom mine gamle håndskrevne noter, som jeg havde glemt alt om, til ære og værdighed. Jeg fandt nemlig dengang en kæmpe fejl i romanen. Den findes også i den engelske udgave. Det er den fejl, som Stefan Falkehed finder og får kastet lys over i Dødsleg. En gammel gymnasieveninde hjalp mig med at opklare mysteriet til brug for bogen. Og lad mig skynde mig at sige, at fejlen ikke skyldes Flaubert.
8. Jeg har i over tyve år – praktisk talt uden afbrydelser – kun afspillet én bestemt cd på mit anlæg, når jeg skriver. Det er Jean-Michael Jarres Métamorphoses. Én gang ville jeg prøve at høre noget andet. Men da havde anlægget vænnet sig så meget til Métamorphoses, at det ganske enkelt nægtede at afspille.
9. Jeg var i et par år kæreste med Miss Moneypenny, den britiske skuespiller Caroline Bliss, kendt for Bond-filmene The Living Daylights og License to Kill. Vi sås i London, Nordsjælland og København. Siden gik hendes karriere ned ad bakke.
10. En lærer fortalte mig engang på bogmessen, hvor jeg var i forbindelse med min debutroman, Med livet i hælene, at hans søn havde været indlagt for at gennemgå en operation. Men før lægerne turde operere, var den arme, lille dreng nødt til at hoste en masse slim op. Læreren havde derfor købt Med livet i hælene til sønnen. Hvorefter sønnen havde hakket, hostet og grinet, så operationen kunne gennemføres. Det er nok – blandt mange gode – den absolut bedste læserreaktion, jeg nogensinde har fået, og så skal man ikke sige, at skønlitteratur ikke betyder noget.

Aktuel med Dødsleg

Udgivet på forlaget People´s

t dødsfald og en gådefuld origamifigur sætter gang i jagten på en brutal og narcissistisk morder.

Dansk-polske Theresa findes død på et hotelværelse i København. Hun ligger i en bizar stilling, og under sengen finder man også en origamifigur. Den erfarne kriminalkommissær Jan Folmer bliver sat til at lede efterforskningen af det mistænkelige dødsfald, og han opdager hurtigt en række ligheder med et andet uopklaret kvindemord. Hvorfor er kvinderne placeret sådan? Og hvad betyder origamifigurerne?

Dødsfaldet chokerer den kendte tv-vært Katrine Kaster Ring, der samme dag skulle være rejst til Polen med Theresa for at forene hende med den far, hun aldrig lærte at kende. Katrine går i hemmelighed ind i sagen, og da hun modtager en række mystiske opkald, indser hun, at Theresa ikke har fortalt Katrine og tv-holdet hele sandheden om sig selv og sin fortid…

Jan Folmer, Katrine Kaster Ring og kriminalpsykolog Stefan Falkehed udvikler indleder et dramatisk kapløb med tiden for at få stoppet en udspekuleret seriemorder, der slet ikke er færdig med at slå ihjel .