Cliffhanger på Island og schweizisk Justits
Vi har spurgt en række krimiforfatter om, hvad de skal læse hen over sommeren. Her kan du lade sig inspirere af, hvad Lone Theils og Jacob Jonia pakker i deres feriekufferter.
God fornøjelse!
Lone Theils
Lone Theils er en dansk forfatter, journalist og tidligere korrespondent for Politiken og Berlingske Tidende i London. Hun debuterede som krimiforfatter i 2015 med “Pigerne fra Englandsbåden”, som er første bind i hendes populære serie om journalist Nora Sand. Der er indtil videre kommet syv bind i serien – det seneste udkom tidligere i år med titlen “En djævelsk plan”. Derudover har Lone skrevet serien med politiassistent Signe Brask, hvor der til dags dato er udkommet tre bind – det seneste “Uforløst” fra 2023. Hun har også skrevet en række illustrerede krimier for børn.
Normalt læser jeg meget varieret: En krimi, en fagbog og anden skønlitteratur, men i de seneste uger har jeg har forberedt mig til en podcast jeg er i gang med om krimier, så jeg har læst omkring 10-11 krimier i træk. Det er næsten ved at være lidt for meget, så lige nu læser jeg en biografi. Kommer jeg til at læse flere krimier i min sommerferie? Selvfølgelig! Her er de krimier, der har kravlet øverst i min gigantiske bunke at bøger jeg gerne vil læse:
Rosa og Björk af Satu Rämö
Jeg opdagede den finske forfatter Satu Rämö på Krimimessen sidste år og slugte første bind i hendes serie om den surfende islandske efterforsker Hildur og hendes strikkende finske kollega, der er flyttet til Island for at arbejde i politiet. Bogen stopper med en virkelig stor cliffhanger, så jeg skyndte mig at købe bind to, da jeg var i Horsens i år og glæder mig til at se hvordan historien om de to små piger, der blev væk i en tunnel udvikler sig.
Bjergets dronning af Victor Pavel Lundberg
Vi her er på tredje bind i en serie, som jeg fik anbefalet af bogens danske oversætter, Jakob Levinsen. Og fra nærmest første side var jeg hooked på det her lidt skæve svenske journalistmakkerpar, den unge Loa Bergman med en hård barndom i bagagen og den lidt mere kyniske og erfarne Danijela Mirkovic, der som navnet antyder, har en fortid på Balkan, der ligger og lurer under overfladen. Jeg har virkelig set frem til at bind tre endelig kunne fås.
Helvedes blomster af Ilaria Tuti
I år går en del af min sommerferie til Italien, og derfor er det oplagt at lægge en italiensk krimi i kufferten. Fortællingen om den italienske politikommissær med speciale i profiling er blevet skamrost næsten alle steder. Jeg fik den i gave min gode krimikollega Iben Albinus og jeg glæder mig til at læse den på stranden imellem badeturene, den gode italienske mad og det mosaik-kursus jeg har tilmeldt mig.
Udover krimierne, har jeg også planer om gå i gang med første bind af Solvej Balles Om beregning af rumfang og læse en historisk gennemgang af 13 retssager mod hekse. Man ved jo aldrig hvad der kan ende med at inspirere til nye krimier.
-Lone Theils
Jacob Jonia
Jacob Jonia er oversætter fra tysk og forfatter til en række bøger. I 2023 kom hans første krimi, Den yderste grænse – første bind i serien om Otto Himmelstrup og det første danske rejsehold er på vej til biograferne med store danske stjerner i hovedrollerne. Andet bind, Dansen om guldkalven, udkom i 2024 og tredje bind Troldmanden udkommer august 2025.
I de seneste tre år har jeg skrevet fire bøger og oversat en hulens masse krimier, så det er desværre ikke blevet til så megen læsning. I den her sommer har jeg dog sat mig for, at det skal være anderledes. Jeg trænger til at se ind i andre verdener end mine egne.
Først og fremmest skal jeg dykke ned min yndlingsforfatter Friedrich Dürrenmatts roman Justits, som jeg mærkeligt nok aldrig har fået læst. Det, der fascinerer mig ved mit schweiziske forbillede, er hans evne til at kombinere traditionelle krimiplots med politik, historie og filosofi. Justits handler om en kommunalpolitiker, der tilsyneladende uden grund går ind på en restaurant og skyder en litteraturprofessor. Politikeren bliver idømt tyve års fængsel. Men er der overhovedet noget, der hedder retfærdighed? Ikke inden for retssystemet, lyder påstanden. Det skal jeg simpelthen vide noget mere om, for jeg er også selv fascineret af forholdet mellem poetisk og juridisk retfærdighed.
Desuden må jeg hellere komme i gang med Jens Henrik Jensens Kulmanden og resten af serien om Nina Portland. Ja, det burde jeg have gjort for meget længe siden, eftersom bøgerne foregår lige uden for min gadedør – og i de baltiske lande, hvor jeg selv har boet i en årrække. Men bedre sent end aldrig, og som Jodle Birge sagde, er det altid godt at have noget til gode, når bare det ikke er tæsk.
En anden serie, der længe har stået på min liste over must-reads, er min gode kollega Maggie Kempinskas F-krimier, som jeg indtil videre desværre kun kender af omtale. Hun eksperimenterer med genren og sætter det skarpe plot og karakterarbejdet højere end biljagter og teknologi, hvilket jeg også selv bestræber mig på (og er nødt til, fordi mine bøger foregår i 1920’erne). Maggie er trods sin efterhånden pæne succes stadig en af de mest undervurderede og samtidig mest originale forfattere, vi har herhjemme.
Hvis der bliver tid til mere, skal jeg også have læst Paul Malmkjærs bøger om Asta Nielsen, Ole Olsen og det danske stumfilmmiljø. Det kunne jo tænkes, at 4’eren i min serie skulle handle om den nedtur, der ramte branchen og især mange skuespillere, da talefilmen kom til i 1931. Minder det ikke om nutidens udfordringer ved AI?
-Jacob Jonia