fbpx

Kommende krimier – november 2024

november 13, 2024

Her kan du få et overblik over et udvalg af de krimier og spændingsromaner, der udkommer i løbet af oktober måned.

God læselyst!


Den omhyggelige morder af Lotte & Søren Hammer

Udgivelsesdato: 1/11-24

Forlag: Falco

Sydhavnen, København, 1977

Jytte er flyttet sammen med sin kæreste Casper i kolonihaven,og mens hun passer sin sygeplejerskeuddannelse på Kommunehospitalet, er Casper ved at være færdiguddannet på Niels Bohr-instituttet.

Da en patient på Jyttes afdeling dør under mistænkelige omstændigheder, har politiet Jytte i kikkerten, men da liget af Jyttes gamle kollega Allan Friis skyller op på en strand i Isefjord, mener politiet, at de har fundet deres morder, og sagen bliver lukket … Indtil Allan Friis’ enke henvender sig til Jytte for at bede hende om at rense sin mands navn.

Bogen er andet bind i krimiserien om Jytte – en charmerende og usædvanlig sygeplejerskeelev.

Et mørkere vand af Kaja Nygaard

Udgivelsesdato: 1/11-24

Forlag: Straarup og co.

Den tilsyneladende succesrige Stavanger-kvinde Ada Rosendal forsvinder sporløst fra sin arbejdsplads. Tilbage sidder en fortvivlet ægtemand med en lille datter. Det eneste spor, politiet har at gå efter, er en blodig telefon, der bliver fundet i familien Rosendals hytte. 

Den unge politibetjent Martha Krogh bliver sat på sagen. Efterforskningen fører hende ind i de flotteste villaer i Stavanger, men også til begivenheder i fortiden og mennesker, der står hende nær. Er Ada den, alle tror, hun er, og hvad er der egentlig sket med hende?  

Første bind i en ny serie om Martha Krogh. Bogen har fået fremragende anmeldelser i Norge og er allerede solgt til oversættelse i flere lande.

Den perfekte datter af Frederico Axat

Udgivelsesdato: 1/11-24

Forlag: DreamLitt

Da en sexvideo går viralt på gymnasiet, leder Sophia en intensiv demonstration mod skolen og dens rektor.

Kort efter forsvinder hun.

“Nu ved jeg, at ondskaben skjuler sig, hvor man mindst venter det, og at de steder, hvor man troede sig mest sikker, kan vise sig at være de farligste.”

Dette er det sidste, Sophia har skrevet i sin dagbog for næsten et år siden. Siden da har ingen hørt fra hende. Meget tyder på, at hun har taget sit eget liv ved at kaste sig ud fra en bro, og at dette hænger sammen med den skandaløse optagelse, der gik viralt på skolen.

Hendes forældre nægter at tro på det. Deres datter er ikke typen, der kan finde på at gøre sådan. Da det nogle måneder senere viser sig, at drengen, der optog videoen, er blevet dræbt af et hammerslag i hovedet, vover nogle den antagelse, at Sophia måske er i live, og at hendes forsvinden er del af en plan, som hun selv har sat i værk.

Camilla Jones, en berømt undersøgende journalist, som har besluttet at trække sig tilbage på toppen af sin succes og flytte med sin kat til et afsidesliggende hus, får uventet besøg af en lokal journalist, som vil have hende til at involvere sig i sagen. I første omgang afslår hun, men da hun opdager, at sagen hænger sammen med en hændelse fra hendes egen fortid, som ingen kender til, går hun på jagt efter sandheden, koste hvad det vil.

Den perfekte datter er en spændende ny roman om familiebånd af den psykologiske thrillers mester Federico Axat. I bogen udforsker han, hvordan forældres forventninger til deres børn kan blive til dystre former for manipulation.

Penélopes dilemma af Jorge Zapeta Patterson

Udgivelsesdato: 1/11-24

Forlag: DreamLitt

Penélope har ikke haft et let liv. Bedst som lykken endelig synes at tilsmile hende i form af et job som leder af et socialt aktiveringscenter for bander i Los Angeles, bringer en række forbrydelser – øjensynligt begået af personer med latinobaggrund – hendes liv i fare. I sit desperate forsøg på at undslippe et komplot, der involverer aktører helt oppe i toppen af USA’s politiske system, må Penélope sætte sin lid til to anløbne personer: Luca, en gådefuld rådgiver, som arbejder i kulissen for den detroniserede præsident,  og Saúl, lederen af en bande, der er anklaget for terrorhandlinger. I en situation, hvor landet oplever en opadgående spiral af vold, hævntørst og intolerance, indser Penélope, at hendes eneste mulighed for at overleve er at stå frem og afsløre sandheden. Men den stigende opbakning til den opportunistiske og racistiske ekspræsident, der vil tilbage i Det Hvide Hus, gør kun hendes mission mere kompliceret og farlig.

En medrivende thriller, der sætter fokus på korruption og den stigende racisme i en verden gennemsyret af de sociale medier, fake news og radikalisme.

Skaberen af Jonas Moström og Arne Dahl

Udgivelsesdato: 1/11-24

Forlag: Lindhardt & Ringhof

To af Skandinaviens store krimiforfattere skriver ny serie sammen.

Tom Borg er en berømt krimiforfatter, hvis liv tager en skræmmende drejning, da han bliver vidne til et mord, der er identisk med åbningsscenen i hans nyeste thriller.

Han flygter over hals og hoved fra gerningsstedet med politiet i hælene – og som hovedmistænkt. Sagen efterforskes af den unge kvindelige kommissær Olivia Woolf, hvis forbindelse til Tom viser sig at være noget tættere, end han bryder sig om, og langsomt strammes nettet om ham.

Men Olivia har sine egne hemmeligheder. Hun er en kimære – dvs. hun har to sæt dna. Og et grønt og et blåt øje. Hun siger til sine kolleger, at hun dyrker jiu-jitsu, men i virkeligheden er hun MMA-fighter. Og om natten trækker hun sin lyserøde elefanthue over hovedet og hævner sig på voldsmænd, der overfalder kvinder.

Men hvem er det, som driver det farlige spil med Tom Borg? Svaret viser sig at være mere uhyggeligt, end han havde forestillet sig i sit værste mareridt.

Notater fra aftensangen af Jan Guillou

Udgivelsesdato: 1/11-24

Forlag: Modtryk

Efterretningsofficer Carl Hamilton og hans gamle ven, journalistveteranen Erik Ponti, er ikke hvilke som helst pensionister. I deres livs efterår har Carl Hamilton en deltidsstilling som underviser på Søværnets specialuddannelse, og Erik Ponti arbejder på en historisk tv-serie om den svenske flådes største sejr mod Rusland.

Deres stille liv tager en uventet og farlig drejning, da ukendte højreekstremister begynder at true en række kvindelige journalister. De to venner iværksætter et avanceret spil katten efter musen med en fjende, som de på alle måder har undervurderet, netværket Faklen.

NOTATER FRA AFTENSANGEN er tredje selvstændige bog i serien om Jan Guillous to populære romanpersoner Carl Hamilton og Erik Ponti, der har slået sig sammen for at bekæmpe uretfærdighed i samfundet.

Kevins historie af Daniel Henriksen

Udgivelsesdato: 1/11-24

Forlag: 2 Feet Entertainment

Daniel Henriksen har med sine sorthumoristiske krimier, In absentia, Ad nauseam og Det usynlige menneske, markeret sig stærkt som en barsk, original og underholdende krimiforfatter med en sproglig styrke, man sjældent ser i dansk krimi. 

“Jeg er begyndt i en samtalegruppe,” fortæller jeg og fortryder umiddelbart efter. Det lyder som en strikkeklub. Du ved, te og bøger og sådan. Gråt hår, åreknuder. 

For Kevin er det bare endnu et simpelt indbrud. Sådan bare ind og ud og væk. Det er et sidste job, og så er det slut. så retter han op for datterens skyld. Men indbruddet viser sig at være alt andet end simpelt. 

“Fortæl mig, hvad du ved.” “Men jeg ved jo ikke noget,” svarer jeg. “Alle ved noget.” “Ikke mig. Jeg skulle bare køre bilen!” 

I husets kælder gemmer der sig noget, som ændrer alle spilleregler og tvinger Kevin ind i en kold og kynisk underverden, hvor han tvinges til at kæmpe for sit og sin families liv. 

“Og noget støder frem bag gardinet og ud mellem tremmerne og griber om hans hals og ind under kæben og kværker ham i en bevægelse nedefra og op. Han spiler øjnene op og blinker forvirret og bange.”  

Kevins historie er en fandenivoldsk og bidsk, nærmest surrealistisk, karikeret rejse, fuld af kulsort satire og eksplicit vold, men samtidig også en hjerteskærende fortælling om sorg og livets store tab.  

Lemmer er sømmet op på væggen som insekter i en montre eller hænger fra reb som kunstværker. Reb strammer om hud som en galge. Søm sænker hud som smilehuller. 

Det er en genremæssig isbryder med elementer af satire, spænding, gys og socialrealisme. Her vil du grine, græde og væmmes. 

“Jeg tror, at hvis jeg var en fugl, så ville jeg være sådan en, der ikke rigtigt kunne finde ud af at flyve, og som vælter over sine egne lange, grimme ben, når den løber. Jeg ved ikke, hvad sådan en fugl hedder.” 

Hør Kevin fortælle sin historie.

Lysningen af Simon Toyne

Udgivelsesdato: 6/11-24

Forlag: Jentas

Flere og flere kvinder forsvinder sporløst …

Ingen taler om det. Men de ved, at noget ligger på lur i skyggerne …

Noget dødbringende lurer i skovene omkring Cinderfield. De lokale mener, at det usædvanligt høje antal forsvundne personer skyldes hjemløse, der er på gennemrejse, eller unge, der løber væk hjemmefra, og nogle giver endda Askemanden skylden – en lokal sagnfigur, som ifølge myten hjemsøger skoven på udkig efter intetanende ofre.

Kriminologen Laughton Rees tror ikke på sagn og myter. Hun efterforsker allerede den lange række af kvinder, der er forsvundet i området, da nyheden om den seneste “bortløbne” unge, Maddie Friar, bringer hende til Cinderfield i en jagt på sandheden.

Men alle i Cinderfield har noget at skjule, lige fra den barske leder af et off-grid kollektiv til den mystiske greve, der regerer over et forvitret kloster i hjertet af skoven …

Mens Laughton søger efter svar med hjælp fra kriminalkommissær Tannahil Khan i London, er der nogen, der holder øje med hende – registrerer alle hendes bevægelser og er parat til at gøre hvad som helst for at forhindre, at stedets mørke hemmeligheder kommer frem i lyset.

Blodige hemmeligheder af Freida McFadden

Udgivelsesdato: 6/11-24

Forlag: Jentas

Flere og flere kvinder forsvinder sporløst …

Ingen taler om det. Men de ved, at noget ligger på lur i skyggerne …

Noget dødbringende lurer i skovene omkring Cinderfield. De lokale mener, at det usædvanligt høje antal forsvundne personer skyldes hjemløse, der er på gennemrejse, eller unge, der løber væk hjemmefra, og nogle giver endda Askemanden skylden – en lokal sagnfigur, som ifølge myten hjemsøger skoven på udkig efter intetanende ofre.

Kriminologen Laughton Rees tror ikke på sagn og myter. Hun efterforsker allerede den lange række af kvinder, der er forsvundet i området, da nyheden om den seneste “bortløbne” unge, Maddie Friar, bringer hende til Cinderfield i en jagt på sandheden.

Men alle i Cinderfield har noget at skjule, lige fra den barske leder af et off-grid kollektiv til den mystiske greve, der regerer over et forvitret kloster i hjertet af skoven …

Mens Laughton søger efter svar med hjælp fra kriminalkommissær Tannahil Khan i London, er der nogen, der holder øje med hende – registrerer alle hendes bevægelser og er parat til at gøre hvad som helst for at forhindre, at stedets mørke hemmeligheder kommer frem i lyset.

De bedste venner af Marianne Jørgensen

Udgivelsesdato: 7/11-24

Forlag: Lindbak + Lindbak

Hvem kan du stole på? 

Folk hvisker om deres vej. De kalder den ”De døde mænds vej”. For flere af fædrene er døde i grufulde ulykker. Julie har dog aldrig købt forklaringen om, at hendes fars død var en ulykke. Hun har altid vidst, at det var mord, men ingen ville lytte til en tiårig pige dengang. 

Nu er Julie ikke længere et barn, og hun er vendt tilbage for at opklare mordet, der har hjemsøgt hende i årevis. Hendes bedste venner fra barndommen bor heldigvis stadig på Svalevænget, og de skal nok hjælpe hende. Det er hun sikker på. Problemet er bare, at både Kasper og Daniel har hemmeligheder, og det har flere an­dre på vejen også. 

Velkommen hjem, Julie. 

Slangens grav af Louise Jensby

Udgivelsesdato: 11/11-24

Forlag: Lindbak + Lindbak

Enden er nær. 

Fronterne er trukket skarpt op mellem det gode og det onde i den endelige jagt på sandheden og bevarelsen af den ældgamle hemmelighed, som kan få ødelæggende konsekvenser for menneskehedens fremtid. 

Med skurkene i hælene må Katherine og hendes venner følge instrukserne fra den anden tavle til Alexandria, hvor nye farer venter under hver sten, de vender. 

Hvem vil sejre, og hvem vil segne i forsøget på at blive dem, der står med svaret på fortidens gåder? Og vil sejrherren tage opdagelsen med ind i evigheden?

Vi opklarer mord af Richard Osman

Udgivelsesdato: 12/11-24

Forlag: Cicero

En helt ny serie. En ny ikonisk detektivduo. En ny række gådefulde mord …

Steve Wheeler holder af livet som pensionist. Efter mange år ved politiet efterforsker han nu mindre sager om forsvundne kæledyr, og han foretrækker sine faste rutiner som quizaftener på pubben og at være hjemme med sin kat. Han er færdig med eventyr, og han har overladt adrenalinsuset til sin svigerdatter, Amy.

Amy Wheeler elsker sit travle liv og mener, at adrenalin er godt for sjælen. Hun arbejder som livvagt, og hver dag er fuld af risici og farer. Hendes nuværende opgave er at passe på den verdensberømte forfatter Rosie D’Antonio på en fjerntliggende ø, hvilket skulle have været let og ligetil.

Men da Amy pludselig står med et lig og en stor pose penge, sender hun et nødkald til den person, hun stoler mest på. Sin svigerfar. Han kommer hende til undsætning, og så følger et hæsblæsende kapløb rundt i verden med en morder i hælene …

Dobbeltspil af Simon Kernick

Udgivelsesdato: 13/11-24

Forlag: Jentas

Hvor langt ville du gå for at redde en, du elsker? 

De har kidnappet din forlovede. De har fået det til at se ud, som om du har begået et mord. 

Du får én chance for at redde hende. For at rense dit navn. Du skal dræbe nogen for dem. 

De giver dig tid og sted. Våbnet. Offeret. Du har mindre end 24 timer. 

Det eneste, du ved, er, at du ikke kan stole på nogen … og at intet er, hvad det ser ud til at være. 

Antikjægerens guide til mord af C.L. Miller

Udgivelsesdato: 14/11-24

Forlag: People´s

Skrevet i samarbejde med forfatterens mor, der er berømt ekspert på BBC’s Antiques Roadshow.

Da Freya Lockwoods gamle mentor Arthur Crockleford bliver fundet død i sin antikvitetsbutik i Freyas hjemby, tager hun hjem for at bo hos sin elskede, excentriske tante Carole. Det var gennem Carole, at Freya mødte Arthur og forelskede sig i antikviteter. I tilfælde af sin død har Arthur efterladt Freya og Carole et brev, fuld af gåder, som sender dem på en søgen efter Arthurs morder.

Det viser sig, at Arthur har reserveret pladser til Freya og Carole til et weekendarrangement for antiksamlere på en isoleret engelsk herregård. Freya opdager hurtigt, at stedet er fuld af dårlige reproduktioner og forstår, at de lyssky gæster kun er kommet for at få fingrene i husets skjulte værdigenstande.

Hvad foregår der på ejendommen, og kendte Arthur til forfalskningerne? Kan Freya og Carole optrevle sandheden, før morderen igen slår til? Og hvad er det, Arthur forsøger at fortælle dem fra graven?

Antikjægerens guide til mord er første bind i den charmerende cosy crimeserie om antikjægeren Freya Lockwood.

Mørkningen af Svenning Svenningsen

Udgivelsesdato: 14/11-24

Forlag: Skriveforlaget

Jens og Berit har bygget nyt hus i skoven ved søen, efter det gamle brændte. Ved åbent hus-arrangementet møder Jens den nye museumsdirektør, som giver Jens et tilbud om at træde ind i museumsbestyrelsen. Det bliver begyndelsen til nogle besynderlige hændelser ved de årlige julekalenderarrangementer, hvor foredragsholdere pludselig forsvinder og bliver erstattet af en dukke.

Jens opdager en hemmelig gang under museet, hvor han finder et lig af en mand, som ingen ved hvem er. Har de to ting forbindelse med hinanden? Den storrygende kriminalkommissær Møller får nok at se til. Samtidig dukker et familiemedlem op, som han ikke har set i næsten 20 år.

Sagen viser sig at trække tråde tilbage til den narkobande, som Møller optrævlede sidste år. Der er forlydende i det kriminelle miljø om, at der er gemt en del narkopenge i området, som politiet ikke fandt. Findes pengene og hvordan kommer museet ind i billedet? Nogen skyr i hvert fald ingen midler for at nå deres mål, hvad end målet er.

Ormegården af Dennis Jürgensen

Udgivelsesdato: 14/11-24

Forlag: Politikens forlag

Tredje bog i Dennis Jürgensens populære serie trækker et blodigt spor efter en gal knivmorder.
46. Så mange knivstik er en ung kvinde skamferet med, da hun bliver fundet en smeltende varm sommerdag på Vestre Kirkegård i København. Et opsigtsvækkende bestialsk drab, men også bemærkelsesværdigt, fordi andre besynderlige dødsfald har ramt de europæiske hovedstæder. Fællesnævneren viser sig at være et ur. Det populære Clock Queen armbåndsur, skabt af det danske familieforetagende Watch It. Rygterne løber stærkt på nettet. Ejere af Clock Queen-ure risikerer at dø eller rammes af tragisk ulykke. Overtro, vandrehistorier eller blodig sandhed?

Kriminalassistent Lykke Teit og hendes tyske kollega fra Flensborg, Rudi Lehmann, sættes på sagen.
Sideløbende med dette bliver Lykke kontaktet af en mand, der påstår at kende den person, som var skyld i hendes datters død seks år tidligere. Et traume, der forståeligt nok har hjemsøgt hende. Nu øjner hun en mulighed for endelig at få retfærdigheden til at ske fyldest og lagt fortiden bag sig. Men det koster. Ikke mindst på det personlige plan.

For hvor langt er Lykke villig til at gå? Og har hun Rudis opbakning?

Cassandra sagen af Jan-Erik Fjell

Udgivelsesdato: 15/11-24

Forlag: People´s

Cassandra Gran bliver fundet dræbt i sin lejlighed, og drabsmanden bliver hurtigt identificeret og dømt. Et år senere opsøger hans søster imidlertid den tidligere politiefterforsker Anton Brekke og beder om hjælp til at bevise brorens uskyld. Anton er i starten skeptisk, for broren lader til at være den perfekte morder, men Brekke bliver snart klogere.

Samtidig efterforsker Magnus Torp mordet på Sunniva Nylund, som efterlader sig to små børn og en mand. En tilfældighed leder de to tidligere kolleger på sporet af den samme morder.Cassandra-sagen er niende bind i serien om den egenrådige politimand Anton Brekke.

Jan-Erik Fjell har med sin serie skabt sig et navn som en af de største forfattere på den norske krimiscene.

Djævlens blomster af Kate Rhodes

Udgivelsesdato: 15/11-24

Forlag: People´s

Øen St Martin’s er dækket af en iskold aftentåge, da det 11-årige tvillingepar Jade og Ethan Minear bliver angrebet på en mark. Drengen formår at finde vej hjem, men hans søster er forsvundet. Den traumatiske hændelse har efterladt Ethan komplet stum, og han er ikke i stand til at fortælle, hvad der er sket.

Børnenes mor beder i desperation Ben Kitto om hjælp til at finde Jade, og det står hurtigt klart for den erfarne efterforsker, at Minear-familien har mange fjender i det lille samfund. Især svirrer rygterne om børnenes far, som ejer flere blomstermarker på øen, og som synes mere optaget af høsten end sin forsvundne datter.

Da et lig dukker op, dækket af blomster, får Ben Kitto for alvor travlt med at finde gerningsmanden.

Flodens ofre af Kate Rhodes

Udgivelsesdato: 15/11-24

Forlag: People´s

Nervepirrende krimiserie om psykologen Alice Quentin, der hjælper Londons politi med at sætte en række brutale seriemordere bag tremmer.

Datteren til en prominent minister, Jude Shelley, er på vej hjem fra en fest, da hun pludselig bliver trukket ind i en bil. Med et vansiret ansigt bliver hun kastet i Themsen, og det iskolde vand fylder hendes mund, næse, lunger …

På mirakuløs vis Judy formår at overleve, men ingen kan regne ud, hvem hendes overfaldsmand er. Et år senere beder hendes familie psykolog Alice Quentin om at genbesøge sagen. Det var Don Burns, der fandt Judy ved floden, og selvom de ikke har talt sammen i et år, må Alice bede om hans hjælp.

Men da en ældre præst bliver angrebet ved Battersea og skyller op ved Westminster i London, bliver sagen langt mere kompliceret. En ældgammel glasperle er bundet til ligets håndled, og Alice begynder at se en sammenhæng. Themsen har altid krævet ofre, og morderen tror tydeligvis stadig på flodens magt.

Alice er overbevist om, at Judy og hendes familie skjuler noget – og at flere mennesker vil drukne, hvis ikke de fortæller sandheden.

Flodens ofre er fjerde bind i serien.

Bestseller af Pascal Engman

Udgivelsesdato: 15/11-24

Forlag: People´s

Krimiforfatteren Raymond Salinas bliver fundet myrdet en morgen uden for sit hjem. Han var på vej til bogmesse i Göteborg. Vanessa Frank indser hurtigt, at den henrettede havde flere kontakter i det kriminelle netværk både i Sverige og i udlandet. De indgik som kilder i hans researcharbejde, og det står klart for politiet, at flere kan have haft interesse i forfatterens død.

Men Vanessa mistænker, at motivet bag mordet skal findes i Salinas kommende bogudgivelse, som gemmer afsløringer, der kan få vidtrækkende konsekvenser. For at få svar må hun følge de spor, som ledte forfatteren direkte i døden.

Bestseller er sjette fritstående bind i serien om kriminalassistent Vanessa Frank. Det er en spændingsroman om Stockholms bandekrige, international narkohandel og den stigende korruption i det svenske retssystem. 

Et rovdyr af Steen B.J.

Udgivelsesdato: 18/11-24

Forlag: mellemgaard

Hvordan vil du reagere, hvis du er pårørende, ven eller kollega til en hverdagspsykopat? Sådan en situation oplever mere end hver tredje dansker i kortere eller længere tid af deres liv. Spørgsmålet er, om der blandt Danmarks over 200.000 diagnosticerede personer med dyssocial personlighedsforstyrrelse findes en person, som står bag de frygtindgydende forsvindinger blandt beboerne i Østjylland, som afdelingen for personfarlig kriminalitet præsenteres for.    

Team Milton, bestående af Ella, Silas, Ibsen, Milton og deres chef, Li-Mei, kommer denne gang ud for en sag, hvor unge piger forsvinder sporløst.    

Ellas søn, Kasper, går til bekendelse om, at han har udspioneret sin mormor, Oline. Der får Ella og Ibsen til at overvåge Kaspers værelse hos sin mormor, da han får underlige trusselsbreve i hvide kuverter.    

Li-Mei er på ny date udvalgt af sin sekretær, Ester, men hun bliver klar over, at noget ikke er, som det skal være hos hende selv.    

En edderkoppemand fra helvede

Udgivelsesdato: 18/11-24

Forlag: mellemgaard

Hvordan ville du reagere, hvis du blev bortført en morgen af en kidnapper, som pludselig brasede ind i dit hjem og rettede en blændende lommelygte mod dine øjne, så du blev totalt blændet? Det scenarie bliver til virkelighed for 23-årige Maya. Team Milton, bestående af Ella, Silas, Ibsen, Milton og deres chef, Li-Mei, kommer på en vanskelig opgave og må bede befolkningen om hjælp. Det viser sig blot at få fatale konsekvenser for Maya, da pressen kræver mange intimiderende svar. På den måde skal kidnapningen efterforskes med en belastende tidsfaktor, og risikoen for, at Maya ikke længere kan forventes at være i live, stiger time for time. Spørgsmålet lurer i luften, om en af Mayas nære relationer står bag.

Ventetiden bliver ulidelig, og det går sent op for Team Milton, at kidnapperen har en ret speciel fremgangsmåde, som har vidtrækkende konsekvenser for flere end Maya. Kasper flytter endelig hjem, men har fået en uhyggelig viden med sig, som ærgrer hans mor, Ella.

Der sker også store omvæltninger i Li-Meis liv, da hun beslutter sig for en livsændrende beslutning og gør status på sit datingliv.  

Dødens gåde af Camilla Rasmussen

Udgivelsesdato: 18/11-24

Forlag: mellemgaard

I en kælder i et hus på den rolige villavej Liljevænget holdes den unge kvinde, Mika, fanget af tre personer, som hun for blot et par timer siden stolede på. Fangenskabet driver Mika ud i ekstreme situationer, som mærker hende for livet, og kun takket være sin svigerindes mistænksomme sind reddes Mika fra selve døden.

Med hjælp fra den unge mand Jannik og hans venner kæmper Mika for at finde tilbage til livet og for at se retfærdigheden ske fyldest, for det var ikke kun Mika, der var offer for de tre.

Store afsløringer ændrer hendes liv, og spørgsmålet er, hvor meget kan man gå igennem uden at miste sig selv?      

Kvinden der pludselig forsvandt af Steen B.J.

Udgivelsesdato: 19/11-24

Forlag: mellemgaard

Hvordan ville du reagere, hvis din kæreste pludselig var sporløst forsvundet, og du ikke kunne ringe hende op, men hun skriver sms’er og slår op med dig på en sms? Sådan en situation oplever Bjarke, som har datet en del efter sit brud med konen. Han var meget skuffet over sine dates, der havde været meget specielle, mens han nu troede, han havde fundet den rette i kæresten Cecilie, og så skete det.

Team Milton, bestående af Silas, Ella, Ibsen, Milton og deres chef, Li-Mei, har til huse i afdelingen for personfarlig kriminalitet ved Østjyllands Politi. De undres også over Bjarkes kærestes pludselige forsvinding og specielt det, at hun efterfølgende skriver hadefulde beskeder til Bjarke uden at komme hjem til hverken Bjarke eller sine egne forældre og sin lille datter på seks år. De undersøger mulige motiver, men forbavselsen er stor, da konturerne af en forklaring begynder at træde frem for øjnene af dem, mens de faktisk er i tvivl, om de nogensinde finder en gerningsmand og et motiv. Situationen er ikke helt hverdagskost for Cecilies nærmeste, som hvirvles ind i en labyrint af blindgyder, mens de også søger efter hende.   

Oline har for alvor gang i store planer, som er et resultat af manglende penge til at betale ejendomsværdiskatten i de store, dyre huse, som hun administrerer og bor i under falsk identitet. Det drejer sig om store, skruppelløse planer, som ikke bliver modtaget lige godt af alle. Det røde murstenshus har stadig en mand, Bjørn, boende inde i væggen, som ikke umiddelbart er glad for Olines planer.

Den perfekte søn af Freida McFadden

Udgivelsesdato: 20/11-24

Forlag: Jentas

Selv en mors betingelsesløse kærlighed har sine grænser … Har den ikke?

“Mrs. Cass, vi håbede, at Deres søn kunne hjælpe os med at svare på et par spørgsmål om den pige, der forsvandt i går aftes … “

Erika Cass har en perfekt familie og et perfekt liv. Indtil den aften hvor to kriminalbetjente dukker op ved hendes hoveddør.

En gymnasiepige er forsvundet fra Erikas rolige forstadskvarter. Politiet mistænker, at det værste er sket – at hun er blevet myrdet.

Erikas teenagesøn, Liam, var den sidste person, der så pigen i live.

Erika har altid fornemmet noget mørkt og foruroligende ved sin tilsyneladende perfekte ældste søn. Hun ønsker af hele sit hjerte at tro, at han er uskyldig, men efterhånden som beviserne hober sig op, kan hun ikke benægte sandheden – Liam har måske gjort det utænkelige.

Nu må hun spørge sig selv:

Hvor langt vil hun gå for at beskytte sin søn?

Nær enden af Rick Mofina

Udgivelsesdato: 20/11-24

Forlag: Jentas

På et fly fra Mexico City til Los Angeles ser Wanda Stroud noget bekymrende på en bærbar computer, der tilhører passageren på sæderækken foran hende.

Næste dag dukker Wanda ikke op til den kaffeaftale, hun havde lavet med en veninde.

Specialagent Jill McDade involveres i opklaringen af sagen, der har tråde til lyssky netværk og rækker langt ud over USA’s grænser.

På sporet af sin søn, Danny, rejser journalisten Ray Wyatt til Mellemamerika, mens han undersøger historien og klynger sig til sit sidste håb om, at Danny ikke er død.

Tælle til en, tælle til to af Søren Sveistrup

Udgivelsesdato: 20/11-24

Forlag: Politikens forlag

Tælle til en, tælle til to. En morder er løs, du har ingen ro.
Tælle til tre og fire og fem. Døden er bag dig, så mon du når hjem?

Et bestialsk mord er blevet begået, og hurtigt viser det sig, at sagen trækker tråde tilbage til et uopklaret drab på en 19-årig gymnasiepige.
Uden andet våben end sin telefon manipulerer og ydmyger en gerningsmand sine ofre og fører dem ind i et spind af fornedrelse og koldblodig kontrol.
Mark Hess og Naia Thulin sætter alt ind på at opklare forbrydelsen, som viser sig at være en perverteret gemmeleg, der begyndte en forårsdag for mere end 30 år siden, hvor en hyggelig skoleudflugt forvandlede sig til et mareridt.
Et kapløb med tiden går i gang, og Hess og Thulin kommer under et umenneskeligt pres for at forbinde fortid og nutid, før gemmelegen kræver flere ofre.

At skabe en morder af Signe Storm

Udgivelsesdato: 21/11-24

Forlag: Lindbak + Lindbak

I en villa i Valby findes ejendomsmægler Frederik Lindevang tortureret og dræbt. 

Efterforsker Thomas Flindt og hans kollegaer bliver sat på sagen, og det viser sig hurtigt, at ejendomsmægleren har været god til at skaffe sig fjender. Bedst som efterforskningen begynder at give resultater, dukker et nyt offer op. Det står klart, at de arbejder mod tiden, og Thomas Flindt kastes ud i sit livs opgave med at finde gerningsmanden, før vedkommende slår til igen. 

Kriminolog Vanja Frost er mere nysgerrig end de fleste, og i sit ­arbejde fordyber hun sig i den mørke side af samfundet. Selv har hun i mange år ­båret rundt på en dyster fortid, men fremtiden ser endelig lys ud. Hun har langt om længe fået hul på sin forskningsartikel – og så er hun for­elsket. Døden er dog fløjtende ligeglad; den brager nådesløst ind i ­hendes liv, og før hun ved af det, er hun mistænkt for mord. 

En barsk krimi om en morder med et brændende ønske om hævn og retfærdighed uanset hvilke konsekvenser, det har. 

Første bind i krimiserien om Flindt & Frost. 

Tyve på marsken af Joy Ellis

Udgivelsesdato: 21/11-24

Forlag: Alpha

Nikki modtager en række opkald, hvor en ukendt mand på et gammelt, hemmeligt røverkodesprog oplyser hende om, at en række mennesker snart vil blive dræbt – og at det er ham, der har tænkt sig at dræbe dem. 

Det tyder på, at opkaldene kan kobles sammen med en række særprægede indbrud, som Nikkis team allerede er ved at efterforske, selvom det ikke umiddelbart står klart, hvorfor manden med det mystiske kodesprog gør, som han gør, og hvorfor – lige bortset fra at give Nikki en lærestreg. 

Da Nikkis vens mor pludselig dør under mistænkelige omstændigheder, kommer Nikkis arbejde med ét uhyggelig tæt på hendes privatliv.

De forsvundne piger af Leslie Wolfe

Udgivelsesdato: 27/11-24

Forlag: Jentas

Hun så smuk ud, hendes hår hvirvlede frit i vandet, en lille medaljon, som var fastgjort til hendes hals i en sølvkæde, flød tæt på hendes ansigt. Hendes røde læber var en smule åbne, som om hun ville lade sit sidste åndedrag slippe ud …

Da kriminalassistent Kay Sharp først forlod Mount Chester – 3.823 indbyggere – lovede hun sig selv aldrig at se sig tilbage. Byen rummede kun dårlige minder og mørke hemmeligheder. Men da en brutal forbrydelse bliver begået, må hun vende hjem igen, og denne gang skal hun ingen steder.

Kay bliver sendt til Blackwater River, hvor liget af en 17-årig pige er blevet fundet. Offeret flyder i vandet med en håndskåret medaljon om halsen, omgivet af sneklædte bjergtoppe og en skovindhyllet i efterårets farver. 

Medaljonen virker bemærkelsesværdigt bekendt. Kay beslutter sig for at lede i arkivet af uopklarede sager og opdager, at den 3-årige Rose Harrelson havde den på, da hun forsvandt 14 år tidligere. Den lille piges værelse – med Mickey Mouse på væggen og en uro fra loftet – stod pludselig, midt om natten, tomt. Den uopklarede sag hjemsøger stadig byen.

Men den teenager, de har fundet nu, har kun været død i et par timer. Hvis pigen i floden er Rose, hvor har hun så været, og hvem har skjult hende i al den tid? Hvis det ikke er hende, hvorfor har hun så medaljonen, og hvad skete der med barnet, som forsvandt for alle de år siden?

Kay ved, at hun er nødt til at opklare kidnapningen for at opklare mysteriet om liget. Hun begynder at afsløre et spind af løgne og bedrag, der har været årtier undervejs, og det tætknyttede lokalsamfund bliver aldrig det samme igen. Og Kay kommer til at stå ansigt til ansigt med en ekstremt skræmmende morder …

Kvinden ovenpå af Freida McFadden

Udgivelsesdato: 27/11-24

Forlag: Jentas

Det var hendes hus først …

Victoria Barnett har det hele. En god karriere. En flot og kærlig mand. Et smukt hjem i forstæderne og en plan om at fylde det med børn. Hendes liv er perfekt – eller sådan ser det i hvert fald ud.

Men så kommer hun ud for en frygtelig ulykke … og det hele falder fra hinanden.

Nu kan Victoria ikke længere gå. Hun kan ikke spise uden hjælp eller selv klæde sig på. Hun kan ikke engang tale. Hun er spærret inde på øverste etage i sit hus med pleje døgnet rundt.

Sylvia Robinson bliver hyret af Victorias mand til at hjælpe med at passe hende. Men det viser sig, at Victoria ikke er så svækket, som Sylvia har fået at vide. Der er en historie, Victoria desperat ønsker at fortælle hende … hvis bare hun kunne få ordene ud.

Så opdager Sylvia Victorias dagbog gemt væk i en skuffe.

Og det, der står i den, er chokerende.

Menneskelige rester af Henrik German

Udgivelsesdato: 28/11-24

Forlag: Hoi forlag

Ved Bork i Vestjylland forsvinder en kvinde. Det eneste spor efter hende er en afskåret finger, nærmest tilfældigt smidt i naturen. Tabernes klub, som Politiets Rejsehold kalder sig, sendes ud for at efterforske sagen.

Knap er de kommet i gang, før endnu en kvinde forsvinder i den modsatte ende af landet. 

Mens medierne og befolkningen indleder et hysteri ved mistanken om en seriedrabsmand, bliver Tabernes klubs mistanke rettet mod en subkultur af vrede unge mænd – problemet er bare, at alle mistænkte har et skudsikkert alibi.

Dovendyr af Tor Lindsø

Udgivelsesdato: 30/11-24

Forlag: Lindbak + Lindbak

Kort efter politiassistent Vitus Emmental er startet på sit nye job i Jylland, findes en ansat fra det lokale supermarked dræbt. Kvinden er myrdet på en bestialsk og kold­ blodig måde, men der er umiddelbart intet motiv eller gerningsmand til forbrydelsen. 

Snart bliver flere personer fra byen myrdet. Alle mord er brutale, afstumpede og iscene­satte. Intet peger på, at der er en sammen­hæng mellem mordene, og utrygheden breder sig hurtigt i lokalsamfundet. Hvem er det, der dræber byens borgere og hvorfor? Vitus begynder metodisk at samle brikkerne til, hvad der viser sig at være et svært og kompliceret puslespil, og det er først da allersidste brik er lagt, at motivet bliver syn­ligt og morderen afsløres. 

Dovendyr er anden bog i serien om den uortodokse efterforsker Vitus Emmental. 

Jesusbarnet af Inger Gammelgaard Madsen

Udgivelsesdato: 30/11-24

Forlag: Farfalla

Juleferien er lige om hjørnet, og politikommissær Rolando Benito har fået besøg fra Italien – to af hans børnebørn, tvillingerne Gabriella og Rinaldo, som skal holde jul hos ham og Irene i Danmark. Han tager tvillingerne med til julestalden foran den katolske kirke i Ryesgade i Aarhus; sneen daler stille ned, og kirkeklokkerne kimer, men besøget ved julestalden bliver traumatisk for både Rolando og Gabriella. 

Dagen efter bliver Rolando Benito kastet ud i efterforskningen af et spædbarnsdrab. Han arbejder ihærdigt sammen med sit team om at opklare den uhyggelige sag, som kunne se ud til at være religiøst inspireret, men han ledes ind på det ene vildspor efter det andet i jagten på en barnemorder. 

Anne Larsen er taget på juleferie hos sin far i Litauen og har overladt ledelsen af Media House Denmarks krimiredaktion og kriminalprogrammet CrimeWatch til sin stedsøster, Sabina Lund – og som Anne udnytter Sabina hver en mulighed for at komme helt tæt på efterforskningen. 

Vi tager forbehold for ændringer