Forfattertopmøde med Sara Blædel og Benjamin Koppel
Foto: Benjamin Koppel af Ditte Capion og Sara Blædel af Les Kaner
Vil du med til en spændende aften i selskab med to af Danmarks mest læste og anerkendte forfattere – Sara Blædel og Benjamin Koppel. En aften som vil give dig et unikt indblik i deres forfatterskaber, skriveprocesser og de historier, som har fanget så mange læsere herhjemme.
Aftenens program:
Kl. 19.00-19.25: Sara Blædel taler med Lida Wengel om bogen Ilka vender hjem.
Ilka vender hjem er fjerde bind i den populære serie om bedemandens datter. Ilka er blevet smidt ud af USA og er nu tilbage i Danmark, hvor et arveopgør og en rustvogn på afveje er omdrejningspunktet i den nye spændingsroman af Sara Blædel
Kl. 19.30-19.55: Benjamin Koppel taler med Lida Wengel om bogen Sommerfuglens stemme.
Sommerfuglens stemme er en medrivende og barsk slægtshistorie om den jødiske Koppelman-familie, om at stifte familie og forbinde sig til hinanden, om nedarvede traumer – og om musikkens forløsende potentiale. Bogen er en selvstændig opfølger til Annas sang.
Kl. 19.55-20.15: Kaffepause hvor der også signeres
Kl. 20.15-20.45: Sara Blædel og Benjamin Koppel taler med Lida Wengel om blandt andet skriveprocesser, research, persongallerier og meget mere.
Kl. 20.45-21.15: Signering fortsat
Kl. 21.15: Tak for i aften
Det er muligt at købe bøgerne på stedet og selvfølgelig få dem signeret.
Tid og sted: 3. december kl. 19.00-21.15. Horsens Bibliotek, Salen
Billetpris: 129 kroner inkl. kaffe