10 ting du ikke vidste om Thomas Bagger

Vi kender karaktererne i vores favoritkrimier. Vi bilder os også til tider ind, at vi kender vores favoritforfattere. Enten ved at have læst om dem eller måske efter at have mødt dem på Krimimessen. Men, hvor godt kender vi dem egentlig?

Vi har i samarbejde med Gyldendal bedt forfatter Thomas Bagger om at afsløre en håndfuld “hemmeligheder”, som de fleste af os læsere garanteret ikke kender til. De kommer her.

10 ting du ikke vidste om Thomas Bagger

1: Jeg har to gange været ganske tæt på at dø. Den første gang på en færge, da jeg var helt lille, og mine forældre i et kort sekund, ikke havde bemærket, at jeg var kravlet under gelænderet på dækket, og havde retning mod frit fald ned i havet. Min far nåede at få fat i mit ene ben. Den anden gang i en havkajak, der var tippet rundt, så jeg lå med hovedet under vandet. Mine lange ben sad fast i kajakkens åbning, så jeg ikke kunne komme fri. Til sidst løb jeg tør for luft, og kunne mærke mine lunger spjætte, fordi de var nået det punkt, hvor de skal trække luft ind pr. refleks. Jeg husker stadig krystalklart følelsen i det øjeblik hvor jeg tænker; »Nu drukner, nu er det sgu slut,« og min krop på besynderlig vis glider ind i en slags fredsommelig tilstand. Jeg har aldrig fornemmet døden så tæt på, så konkret som dengang. Gys!

2: Jeg elsker musik. Jeg spiller guitar på lejrbålniveau og synger for fuld skrue … når jeg er alene. Jeg nænner ikke at udsætte folk for den slags øre-tortur.

3: Jeg er kæmpe sportsnørd, og jeg skal være fysisk aktiv hver dag, ellers bliver jeg bims. Som barn og ung var det primært tennis og svømning. Senere kampsport og styrketræning. Men jeg siger ja til alt slags sport, hvis nogen spørger, og jeg har tid. Kombardo!

4: Jeg kommer fra en ivrig skifamilie, og har svært ved at forestille mig noget bedre end at flænse pudder på en alpetop.

5: Før jeg blev forfatter, læste jeg stort set ikke eller gav udtryk for den kreative åre, jeg har haft siden barnsben. Der var derfor (helt forståeligt) folk i min omgangskreds, som troede jeg havde mistet forstanden, da jeg pludselig ville være forfatter. Jeg læser stadig for lidt skønlitteratur og nørder i stedet med faglitteratur. Det arbejder jeg på at forbedre.

6: Jeg elsker dårligt vejr. Regn og rusk og gråsorte skyer løfter mit humør til tops. Efterår og vinter er derfor mine favoritårstider. Gaderne er ikke længere overrendte, og der bliver så dejligt fredsommeligt i Århus.

7: Jeg har en stor passion for at lære om neurologi. Jeg tror, det bunder i, at jo bedre jeg forstår hjernens indretning, jo bedre forstår jeg menneskers følelsesliv, hvorfor de gør som de gør, selvom det kan virke selvdestruktivt. Vi render stadig rundt med en hjerne, som har et 10.000 år gammelt design, hvor livets vilkår var nogle helt andre. Ergo har hjernen en primitiv kodning, der slet ikke passer til samtidens ultrakomplekse livsstil, hvor vi overdynges med information fra det øjeblik, vi slår øjnene op.

8: Der findes ingen bedre kager en Dagmartærte og træstammer. Overbevis mig!

9: Da jeg arbejdede som lærervikar, dagdrømte jeg ofte om den dag, hvor jeg kunne blive fuldtidsforfatter og styre min egen arbejdsdag. Den dag er kommet. Og nu savner jeg at have en arbejdsplads (hvert fald et par gange om ugen), hvor der er glade kollegaer og socialt samspil. Det kan være temmelig ensomt med et arbejdsliv alene foran en skærm.

10: I tråd med punkt 9 vil jeg engang gerne skrive en kriminalroman sammen med en anden forfatter. Jeg har skrevet flere gange til Jo Nesbø, men han svarer ikke. Jeg må have fået en forkert mailadresse …

Thomas Bagger er aktuel med krimien “Koden til kaos”, som udkommer på forlaget Gyldendal d. 27. august.