fbpx

True Crime til søndagskaffen

marts 6, 2024

Image by Freepik

På Krimimessen 2024 kan du traditionen tro opleve et imponerende line-up af danske og udenlandske forfattere til interviews, i samtaler om aktuelle emner, til selfies, autografer og meget mere.

MEN du kan også møde ekspertpaneler af fagfolk fra virkelighedens kriminalsager. Få en unik mulighed for at møde alle dem, der er med til at opklare drab på dansk jord når vi får besøg af en perlerække af drabsefterforskere, retsmedicinere, psykiatere, specialtandlæger, topfolk fra retsvæsnet og mange flere.

F.eks. vil messens søndagsprogram give din dag et twist i en spændingsmættet retning og gøre kaffen sortere end en måneløs nat med bl.a. disse drabelige nedslag:

  • Skyggesiden – TV2s krimipodcast med journalisterne Janni Pedersen og Carsten Norton
  • Når sager går i hjertet – forsvarsadvokat Jane Fisher-Byrialsen taler med Gitte Thomsen om Malthe-sagen, og om betydningen og grænserne for personlig involvering i sine klienter. Moderator: Thea Pedersen
  • Skyd på drabschefen. Mød tidligere drabschef ved Rejseholdet Bent Isager-Nielsen, når han svarer på spørgsmål fra publikum
  • Seriemordere ved Florence McLean, Jakob Melander og Lone Theils
  • Fældet af DNA og slægtsforskning. Drabsefterforsker Martin Wittrup Enggaard og tidligere drabschef jens Møller Jensen i samtale om slægtsforskning, DNA og Cold Cases
  • Dræbt med familiens velsignelse. Tidligere anklager Jeanette Wincentz Andersen i samtale med tidligere drabschef Kurt Kragh om æresdrabet på Slagelse Banegård.
  • Jagten på den røde bil. Tidligere drabschef Ove Dahl fortæller om efterforskningen af en mystisk drabssag.
  • What 2 Watch – film og serieanmeldelser med Ann Lind Andersen og Maria Månson
  • Tænder og kæber – når tænderne fortæller detaljer i efterforskninger. Specialtandlæge og professor i retsodontologi Dorthe Arenholt Bindslev fortæller
  • Mød drabsafdelingen: Bent Isager-Nielsen, Ove Dahl, Kurt Kragh og Jens Møller Jensen i samtale med moderator Stine Bolther

Gratis rundvisning søndag

Fængselsbetjent viser rundt på Fængslet. Lørdag 23. april 2022. Foto: Mads Dalegaard

Og derudover kan du få indblik i Fængslets barske historie med en gratis rundvisning bag mure og tremmer.

Betjentrundviserne har mange virkelige hændelser at fortælle ud fra. På 45. min. får du en spændende personlig rundvisning og et indblik i en ellers lukket verden.

Gå ikke glip af Krimimessen – dét ville være en forbrydelse!