fbpx

Kommende krimier – marts

februar 27, 2024

Her får du en oversigt over, hvilke krimier der udkommer i marts 2024. Der er masser af spændende udgivelser i denne måned og noget for ethvert krimibankende hjerte.

Vi tager som altid forbehold for ændringer.

God læselyst 🙂


I Cirklens Centrum af Arne Dahl

Udkommer d. 1/3-24

Forlag: Modtryk

Det begynder med, at en bil sprænges i luften på motorvejen. Målet er en ukendt direktør i stålindustrien. Flere angreb følger, alle er tilsyneladende klimarelaterede. Det eneste, politiet har at gå efter, er et mystisk brev sendt til kriminalkommissær Eva Nyman, og nu må hun sammen med sit nye specialteam NOVA forsøge at forhindre det næste attentat og finde ud af, hvem der gemmer sig i cirklens centrum.

Mesterlige Arne Dahl er tilbage med en nervepirrende krimiserie om Eva Nyman og NOVA, der er specialister i at opklare usædvanlige forbrydelser.

Flammer Over Havet af Kate Rhodes

Udkommer d. 1/3-24

Forlag: People’s

Tredje bind i den anmelderroste Hell Bay-serie om den karismatiske efterforsker Ben Kitto.

Mens solen går ned en kold novemberaften, forbereder det lille samfund på øen St. Agnes sig til Bonfire Night, hvor vicepolitichef Ben Kitto er til stede. Men festlighederne får en brat afslutning, da en øboer opdager et forkullet lig efterladt på bålet. 

Manden er den tv-kendte astronom Alex Rogan, der på grund af øens isolerethed ønsker at bygge et observatorium. Så vidt Kitto ved, er Rogan populær blandt øboerne, men da trusler skrevet på det gamle korniske sprog dukker op, får Kitto mistanke om, at morderens motiv er at befri øen for de nytilkomne, der truer ældgamle traditioner.

Med en befolkning på kun 80 mennesker er alle mistænkte, og ingen er i sikkerhed. Kitto har intet andet valg end at forbyde indbyggerne at forlade øen, og han får standset skibstrafikken. Da endnu et bål resulterer i en ny forsvinden bliver det klart, at Kitto må handle hurtigt og finde morderen, inden skibstrafikken åbner op igen. 

Giftmorderen af Josephine Baden Bøndergaard

Udkommer d. 1/3-24

Forlag: Forlaget Forfatterskabet.dk

Med kort mellemrum dør to kvinder på hospitalets intensivafdeling af ukendte årsager. En tredje patient indlægges, og kort efter tager Politiet sygeplejersken Jenny ind til afhøring. 

Retsmedicinske undersøgelser viser, at de indlagte kvinder alle havde alt for store mængder af medicin i blodet. Er det en af de ansatte på afdelingen, der har givet det til dem, eller kommer medicinen et helt andet sted fra?

Den garvede kriminalassistent Anton S. Berg og den næsten grønne politiassistent Mia Lindholm kommer på overarbejde i denne gruopvækkende sag for at hindre flere dødsfald.

Imens kæmper den mistænkte sygeplejerske mod den uretfærdige anklage, andres mistro og sine egne personlige kampe.

Jagttegn af Niels Krause-Kjær

Udkommer d. 4/3-24

Forlag: Lindhardt og Ringhof

En folketingspolitiker findes død efter en kongejagt på et gods i Jylland. Han er skudt gennem hovedet, og alle går ud fra, at der er tale om selvmord. Samme dag forsvinder hans unge niece, der har gjort overraskende opdagelser i forbindelse med en eksamensopgave på journalisthøjskolen i Aarhus, hvor Ulrik Torp er vikar. Umiddelbart efter indledes en kampagne mod landets forsvarsminister. 

Ulrik Torp trækkes ind i sagen, der viser sig at handle om militær oprustning, lobbyisme for milliarder, udenlandske interesser og skjult støtte til politikere. Til at hjælpe sig har Torp kun sine studerende og Emma, en tidligere praktikant fra hans gamle arbejdsplads, Dagbladet. Sammen finder de ud af, hvordan tingene hænger sammen, men det viser sig undervejs, at Torp selv er fanget i et net, som han har svært at vikle sig ud af. For hvem er det, der trækker i trådene? 

JAGTTEGN er femte uafhængige bog i Niels Krause-Kjærs politiske spændingsserie, der lægger sig i grænselandet mellem medier og politik og beskriver magtspillet i kulissen.

Et Ondt Hjerte af Linda Castillo

Udkommer d. 5/3-24

Forlag: Politikens Forlag

Et ondt hjerte er femtende bind i Linda Castillos serie om politichefen Kate Burkholder og hendes rødder i amishsamfundet.


En klar efterårsdag i Painters Mill modtager politichef Kate Burkholder et gruopvækkende opkald: En ung amishmand er fundet dræbt af pilen fra en armbrøst og efterladt på en grusvej midt ude i ingenting. Offeret er Aden Karn, tyve år, vellidt og fra en prominent amishfamilie, og Kate må nu forsøge at finde svaret på det presserende spørgsmål: Hvem kan begå en sådan forbrydelse mod en uskyldig, ung mand?


Efterhånden som Burkholder dykker ned i sagen, begynder hun dog at betvivle, hvorvidt Aden Karn i virkeligheden var et dydsmønster. Og da en ung amishkvinde står frem med en gruopvækkende historie, stiller det Kate over for de frygtelige konsekvenser af et liv levet på skyggesiden, hvor et mørkt sind avler et ondt hjerte.

Undskyld Hjælper Ikke af Tom Peder Olsen

Udkommer d. 5/3-24

Forlag: Falco

En skånselsløs seriemorder er på spil, og ofrene tæller både en imam, en partileder og en kendis-direktør. Frygten for terror blusser op hos PET, og nationens sikkerhed er sat på spil. Magnus Rhode må endnu engang stå i spidsen for en akut efterforskning, og blandt andet finde ud af, hvorfor morderen placerer blomster og bogstavkoder ved ligene, som hurtigt hober sig op.

Ved siden af efterforskningsarbejdet forsøger Magnus Rhode at opklare, hvad der er sket med den uvurderlige vin, som hans morfar fik foræret af David Bowie for 50 år siden.

Finlay Donovan Slår Til Igen af Elle Cosimano

Udkommer d. 5/3-24

Forlag: Cicero

Finlay Donovan kæmper for at færdiggøre sin næste roman og holde hovedet oven vande som enlig mor. Hun får heldigvis hjælp af sin barnepige og bedste ven, Vero, og det eneste lig, hun har bortskaffet på det seneste, er datterens guldfisk.

Men der er nogen, der vil have hendes eksmand, Steven, ud af billedet. For altid. Steven er ganske vist ikke fejlfri, men Finlay er fast besluttet på at beskytte ham for deres børns skyld. Hendes mission fører hende på farlige afveje med lejemordere forklædt som curlingforældre og den russiske mafia lige i hælene. 

Da den charmerende kriminalbetjent Nick Anthony også melder sig på banen, virker han stålsat på at blive en del af Finlays liv. Men Finlays førsteprioritet er at redde sin familie – om hun så skal bryde en lov eller to.

Finlay Donovan slår til igen er anden bog i serien om Finlay Donovans kaotiske hverdagsliv som mor og lejemorder.

Nu Lukker Sig Mit Øje af Allan Erik Mortensen

Udkommer d. 5/3-24

Forlag: Falco

Kriminalkommissær Jon Harding og NSE-gruppen bliver kaldt til Randers den 25. december. En familie er blevet knivdræbt i deres hus juleaften, og familiens yngste medlem, den 11-årige Gustav er den eneste overlevende fra angrebet.Jon og de andre efterforskere begynder at afdække familiens fortid, og det viser sig, at der var mange, der på hver sin måde havde et udestående medfamilien.

Samtidig er Gustav så traumatiseret, at hans fremtidige skæbne er uvis, og Jon må involvere drengens psykolog fra Rigshospitalet.

Jon Harding-serien følger den populære efterforsker i sit nye job som leder af NSE – en fiktiv efterforskningsgruppe inspireret af Rejseholdet.

Cassiopeia af Jørgen Lange Thomsen

Udkommer d. 6/3-24

Forlag: Kriminalforlaget

Jørgen Lange Thomsen er på vej med sine døtre til Nyborg Voldspil, hvor de skal se Cassiopeia. De glæder sig alle, men for Thomsen ændrer stemningen sig, da han modtager et opkald om en død kvinde. Mens pigerne nyder forestillingen, tænker han på, hvad der venter ham, når stykket er færdigt. Har han forsinket efterforskningen ved at vente til efter forestillingen med at undersøge hende? 

Cassiopeia er fortællingen om en ‘cold case’ set med retsmedicinerens øjne. Den fortælles med brug af fiktionselementer, der gør den skræmmende levende, men den er lige så virkelig som de tre andre sager i bogen. De giver alle et betagende og detaljeret indblik i en retsmediciners arbejde i forbindelse med drabssager, herunder de etiske overvejelser.

Bogen henvender sig til alle med interesse for det retsmedicinske område, true crime og dansk kriminalhistorie.

Død To Gange af Cara Hunter

Udkommer d. 6/3-24

Forlag: Gads Forlag

Nogle gange er mord ikke det værste, der kan ske.

Et formodet indbrud viser sig ikke at være helt så ligetil for kriminalinspektør Adam Fawley.

Ved midnatstid modtager politiet i Thames Valley et nødopkald om skud på en afsidesliggende gård i udkanten af Oxford. Da Adam Fawley og hans team ankommer, finder de en død mand i køkkenet – skudt på klos hold – og to beboere, der ikke kan forklare, hvad der er sket. Ved første øjekast ligner det et indbrudsforsøg, der er gået galt, men Fawley har en mistanke om, at der ligger mere bag.

Da politiet opdager en forbindelse til en tyve år gammel drabssag om et barnemord og en uskyldig, der blev dømt, går pressen amok. Pludselig er Fawley og hans team under mere pres end nogensinde før. Og når man begynder at grave i fortiden, kan man være sikker på at finde et skelet eller to …

Død to gange er sjette bind i den populære serie om kriminalinspektør Adam Fawley og hans team fra Thames Valley Police i den på overfladen så trygge by Oxford. Hver bog i serien indeholder en selvstændig historie, og de kan derfor læses uafhængigt af hinanden.

Cara Hunter er en af Englands førende krimiforfattere. Hendes anmelderroste bøger om den arbejdsomme og grundige kriminalinspektør Adam Fawley og hans team hos Thames Valley Police udkommer i 21 lande og er solgt i over 1 million eksemplarer verden over. 

Jernblomsten af Frida Skybäck

Udkommer d. 7/3-24

Forlag: Cicero

En sen forårsaften finder to teenagere resterne af et lig i en forladt bygning i udkanten af Lund. De gamle mure husede engang et psykiatrisk hospital, men tilbage i 1987 blev stedet ramt af en skandale, da to patienter forsvandt sporløst.

Politiefterforskerne Fredrika Storm og Henry Calment får til opgave at genoptage sagen, og de indser snart, at der gemmer sig en mørk hemmelighed på hospitalets område. Hvad skete der dengang, og hvor langt er de ansvarlige villige til at gå for at skjule sandheden?

Jernblomsten er andet selvstændige bind i krimiserien om Fredrika Storm.

Kæntring af David Garmark

Udkommer d. 7/3-24

Forlag: Modtryk

WALTHER PHILIP BRINK er pensioneret retsmediciner. Efter et langt liv i dødens tjeneste i Aarhus er han flyttet til Ry, hvor han lever et stille liv fuldt af ­rutiner. Hans hustru og datter er begge døde, og hans barnebarn Lina, som han kun har sporadisk kontakt til, er stofmisbruger og lever et farligt og sårbart liv på gaden.  

Efter lang tids tavshed kontakter Lina Walther, men inden deres relation genoptages, dør Lina. Walthers liv forandres totalt, for det viser sig, at han er oldefar til Channie på 7 år, der har levet en kummerlig tilværelse med sin mor.  

Walther bliver værge for Channie, og det går langsomt op for ham, at Linas død ikke skyldes en uheldig overdosis, som det ellers er angivet i journalen.   

KÆNTRING er en krimi om social udsathed og om, hvordan man mod alle odds kan få sig et helt andet slags liv, end det der lå i kortene. 

KÆNTRING er den første roman i Brink-serien om Walther og Channie Brink. 

Dansen Om Guldkalven af Jacob Jonia

Udkommer d. 7/3-24

Forlag: People’s

Tre godser. To forsvindinger. En kamp mod tiden.

Lolland 1928. Under en sneppejagt bliver der skudt mod Danmarks justitsminister. Lederen af Statspolitiets Rejseafdeling, Himmelstrup, mener først, at det er en banal jagtulykke, men da en polsk roepige fra området forsvinder, indser han, at der er mere på spil. Han tager selv til Lolland, hvor to af hans folk allerede befinder sig.  

En bidende kold vinter lægger sig over den flade ø, hvor Himmelstrups hold møder et lukket samfund. Der er spændinger mellem de polske løsarbejdere og de danske godsforvaltere, og situationen spidser til, da en polak findes dræbt med en møggreb i brystkassen. Men de mest uforsonlige konflikter finder Himmelstrup blandt medlemmerne af den magtfulde slægt, Søndermark, der ejer det meste af jorden. 

Under sæsonens sidste jagt er alles øjne rettet ministeren, og ingen ser, at hans datter forsvinder. Himmelstrup kæmper mod tiden for at opspore sandheden om den konflikt, der eskalerer for øjnene af ham, og finde både den polske pige og ministerens datter i live.

Mord I Delegationen af Pernille Schou

Udkommer d. 8/3-24

Forlag: Grønningen 1

”Mord i delegationen” er en historisk puslespilskrimi, der lige efter 1. Verdenskrig følger den danske delegation af betydningsfulde slesvigere, rigsdagsmedlemmer og erhvervslivets absolutte top på deres afgørende rejse til Paris, hvor Versaillestraktaten er under forhandling. Det er en fortælling om mord, hemmeligheder og en verden i forandring.  

Året er 1919. Den tidligere krigssygeplejerske Vera Lund er rejst med den danske delegation til Paris, hvor de skal tale Danmark og Slesvigs sag på fredskonferencen. Men knapt er de ankommet, før et mord i deres midte truer deres vigtige mission. Vera Lund er vendt hjem fra krigen med gode kontakter i den britiske efterretningstjeneste. Hun er en intelligent og ambitiøs kvinde, der er vant til at kunne løse det meste, men da hendes indflydelsesrige arbejdsgiver beder hende blande sig i efterforskningen, kommer hun på dybt vand.

Arthur Holland er nyansat kriminalkommissær ved Scotland Yards midlertidige afdeling i Paris. Her går dagene med at eskortere regeringsmedlemmer til møder og holde udkig efter bolsjevikker. Ikke ligefrem, hvad han drømte om, da han søgte stillingen. Opringningen fra den danske delegation åbner nye muligheder for Arthur, men stærke kræfter i Scotland Yard har deres egne grunde til at ønske at se efterforskningen, og ikke mindst Arthur, fejle.

Arthur og Vera kæmper begge for at finde morderen, men hemmelighederne står både i kø og i vejen, og snart sker der endnu et mord. Vil det lykkes Arthur og Vera at identificere morderen, før flere mister livet?

Pernille Schou er cand.mag. i Historie og er i dag selvstændig kommunikationskonsulent. Pernille er en dedikeret Agatha Christie fan, der er den stolte indehaver af både Hercule Poirot kopper og stakke af souvenirs fra Christies sommerbolig i Devon. 

”Mord i delegationen” er første bind i en spændende trilogi om genforeningen, der kombinerer den klassiske puslespilskrimi med historisk indsigt. 

Klosterkvinden af Lisbeth Zornig og Mikael Lindholm

Udkommer d. 12/3-24

Forlag: Falco

Den aldrende Ernst Stauning Banefelt bliver fundet død på sin herregård udenfor Køge. Banefelt efterlader sig et erhvervsimperium, og han har oprettet en fond, som forsker i vacciner til børn, der skal kurere dyrefolkesygdomme. 

Det har skaffet ham fjender blandt vaccine-modstandere og antiautoritære grupper, og da han bliver fundet sømmet fast til gulvet i sin kælder med horn skruet ind i kraniet og på et rødt kryds af blod, tyder det unægteligt på, at den skyldige har forbindelser til antiautoritære aktivister.

Filippa Falkenberg bliver sat på sagen, og hun må nu balancere med anarkistiske grupperinger, som afskyer ordensmagten, og desuden sit nye liv som mor.

Agenturet af Christina Larsson

Udkommer d. 12/3-24

Forlag: Cicero

Den organiserede kriminalitet breder sig i Göteborg. Forskellige bander kæmper om overherredømmet. Louise Olsen, efterforsker ved afdelingen for alvorlige forbrydelser, er hovedvidne i en kommende, stor retssag og befinder sig dermed midt i orkanens øje. Hvem kan hun egentlig stole på?  Samtidig er der noget helt alvorligt galt med den seneste sag, som hendes mand, sikkerhedseksperten Max, har påtaget sig.

Louise og Max indser, at de må tage kampen op. Men for at opnå det, de har sat sig for, har de brug for penge. Rigtig mange penge.

En livsafgørende beslutning er første del i bestsellerforfatter Christina Larssons nye store spændingsserie Agenturet.  

Løgner af Kim Faber og Janni Pedersen

Udkommer d. 12/3-24

Forlag: Politikens Forlag

Robert Danius har i syv år siddet fængslet for drabet på en 11-årig dreng, da nye oplysninger får ham løsladt. Signe Kristiansen og Martin Juncker, der efterforskede sagen i sin tid, er imidlertid ikke overbeviste om Danius’ uskyld – langt fra – og stik imod chefernes ordrer indleder de i al hemmelighed en ny efterforskning af manden.


Få dage efter Danius’ løsladelse forsvinder Asser Larsen. Han er advokaturchef ved Københavns Politi og en af hovedkræfterne i en storstilet operation rettet mod den albanske mafia. Juncker og Signes unge kollega, Nabiha Khalid, bliver sat til at finde ham, og efterhånden som hun dykker ned i sagen, viser der sig nogle sammenfald. Blandt andet, at Asser Larsen tidligere i sin karriere har været forsvarsadvokat for Robert Danius.


Løgner er femte bind i Faber & Pedersens succesfulde og anmelderroste krimiserie.

Fri Os Fra Det Onde af Johannes Selåker

Udkommer d. 12/3-24

Forlag: People’s

Første bind i ny rædselsvækkende krimiserie. En fortælling om sekter og hævn og hvad den kan drive til dig til. 

Journalist Selma Halilovic står midt i en personlig krise. Hun har sagt sit job op på Kvälpressen og er flyttet fra sin kæreste i Stockholm til Umeå. Den officielle forklaring er, at hun skal studere psykologi, men det er kun delvist sandt …

En teenagepige livesender sit eget selvmord på Instagram. Hun er kort forinden meldt savnet af sine forældre, der begge er medlemmer af en fundamentalistisk kristen gruppe ved navn Guds lys. Samtidig med at den grufulde video går viralt, rystes området omkring Umeå af en række mystiske sabotagehandlinger. 

Selma dækker begivenhederne som freelancer for sin gamle chef, og da hun ser videoen for første gang, gør hun en forfærdelig opdagelse. Kan sabotagen være forbundet med den forsvundne pige? Selma dykker ned i sagen, og hun tvinges til at konfrontere sin fortid, men hun skal passe på, at den ikke indhenter hende … 

Kvinder Der Slår Ihjel af Anne Lea Landsted

Udkommer d. 12/3-24

Forlag: Kriminalforlaget

Drabsmænd kan også være kvinder! Selvom de fleste drabsmænd er – netop – mænd, er der stadig mange eksempler på kvinder, der bliver mordere. I bogen her fortæller journalist Anne Lea Landsted om otte danske og internationale mordsager begået ud fra syv forskellige motiver, som politiet arbejder med: Selvforsvar, fanatisme, spænding, begær, hævn, jalousi og profit. Det særlige ved historierne er dog, at alle de beskrevne drab er begået af kvinder.


De fleste af bogens cases er danske, f. eks. om lægen på Bornholm, der blev dømt for i ren og skær jalousi at sætte ild til en mands hus, mens hans kone og to børn opholdt sig derinde; men også om den fynske slagterdatter, der for profittens skyld stod bag flere drab; og en kvinde på Randers-egnen, der i selvforsvar endte med at slå sin mand ihjel, efter at han havde udsat hende for fysisk og psykisk vold; men der er også udblik til USA: Manson-kulten, der bl. a. dræbte skuespilleren Sharon Tate; og til Tyskland: den billedskønne Marianne Bachmeier, der skød sit barns morder midt i retssalen.


Det er hårrejsende historier, Landsted gennemgår i ’Kvinder der slår ihjel’. Mens hun trævler sagerne op, får vi også en fyldig gennemgang af kvindernes livshistorie og de begivenheder og sociale faktorer, der måske kan være med til at forklare, hvorfor de endte som mordere.


Anne Lea Landsted er journalist og forfatter. Hun har bl. a. skrevet ‘Golden State Killer’ og senest ‘Terror i København 1985 – Det fældende bevis’ om terrorattentaterne i København i sommeren 1985. Anne Lea Landsted har været nomineret til flere priser for sin undersøgende journalistik.

Blodigt Bryllup af Anna Grue

Udkommer d. 13/3-24

Forlag: Lindhardt og Ringhof

En geskæftig kvinde findes død under forberedelserne til et bryllup på en herregård. Og der er ikke tale om et hvilket som helst bryllup, for det er den selvbestaltede privatdetektiv Anne-Maj Mortensens datter, der skal giftes. Da Anne-Maj går i gang med at undersøge omstændighederne ved dødsfaldet, opdager hun hurtigt, at der måske er tale om mord. Og snart følger flere …

BLODIGT BRYLLUP er en MINI-KRIMI baseret på Familiejournalens føljeton om den ukonventionelle efterlønner Anne-Maj Mortensen, der opklarer forbrydelser midt i hverdagens tumult.

Den Maskerede Gud af Victoria Larm

Udkommer d. 13/3-24

Forlag: Gyldendal

1936. Der er gået tre år, siden Livia Seigel under dramatiske omstændigheder bortførte et barn fra en rigmandsvilla i Djurgården. Mikael Kejser, der pådrog sig uhelbredelige skader under bortførelsen, har fået at vide,  at han nu kun har kort tid tilbage at leve i, og han beslutter sig for at tage en grusom hævn. Han sætter alt ind på at finde Livia og det forsvundne barn.

Noel Bråkensköld, en velrenommeret læge, der bærer på en mørk fortid, påtager sig opgaven, som fører ham fra Stockholm over Zürich til Venedig og Laguna Morta, ‘Den døde lagune’. Her kommer han faretruende tæt på familien Seigels hemmeligheder og tvinges til at tage nogle livsfarlige beslutninger. Men der er flere, der har indledt jagten på det forsvundne barn. Mennesker, der er villige til at ofre deres venner, stikke deres nærmeste i ryggen, forråde deres velgørere og slutte sig sammen med deres fjender. Hvem er de, og hvorfor vil de gå så vidt for at nå deres mål? 

Den maskerede gud af den svenske forfatter Victoria Larm er andet bind i kriminalromanserien om pestmasken. En historisk spændingsserie, hvor læserne tages med på en halsbrækkende rejse ind i familien Seigels dramatiske verden af svigt og død og uventede alliancer.

Samleren af Daniel Silva

Udkommer d. 14/3-24

Forlag: Hapercollins

Mød mestertyven, Ingrid Johansen, der bor i Skagen, antikvarboghandleren Peter Nielsen med butik på Strøget og Magnus Larsen, direktøren for ’Dansk Oil’. 

Rejs med fra det jyske hedelandskab, over en fiktiv smørrebrødscafé i Vissenbjerg, til København, Hellerup, Emdrup og PET’s hovedkvarter i Søborg. Snart befinder Gabriel Allon sig i et desperat kapløb om at forhindre en utænkelig konflikt mellem Rusland og Vesten. 

Silvas kraftcenter af en roman viser hans enestående dygtighed og strålende fantasi.  

Det Bliver I Familien af Britt Tippins

Udkommer d. 14/3-24

Forlag: People’s

Når din datters lykke er din egen ulykke.

På overfladen lever Rebecca et privilegeret liv. Hendes romancebøger sælger godt, hun er gift med en retskaffen forsvarsadvokat, og deres voksne datter læser medicin på universitetet.

Men familielivet har ikke altid været idyllisk, og pengepungen ikke altid været fyldt. Gennem teenageårene led datteren af en alvorlig spiseforstyrrelse, og ægteparrets økonomi var ved at briste. Derfor traf Rebecca en drastisk beslutning. Hun begik underslæb og forbrød sig imod flere af sine moralske principper, og indtil videre er hun sluppet godt fra sine handlinger. I et forsøg på at råde bod på forbrydelsen donerer Rebecca i dag en stor del af sin årsindtægt til velgørenhed, ligesom hun laver frivilligt arbejde. Det er bare ikke nok til at fjerne den dårlige samvittighed, der efterhånden er vokset til frygt.

Da Rebecca en aften letter sit hjerte til en fremmed mand på et hotel, får betroelsen store konsekvenser. Snart er prisen for hendes hemmelighed højere end nogensinde før, og spørgsmålet er: hvem skal nu betale? Og hvor langt vil Rebecca gå for at beskytte sin familie denne gang?

Endnu En Savnet Person af Gillian McAllister

Udkommer d. 14/3-24

Forlag: Alpha Forlag

Forfatteren til den internationale bestseller Dem vi bliver er tilbage med endnu en psykologisk thriller fyldt med plottwists og umulige moralske valg.  Der er en mand derude. Hans våben er ikke en pistol eller en kniv. Det er en hemmelighed …  OLIVIA  22 år gammel.  Ingen forhistorie med at løbe væk.  Sidst set på et overvågningskamera på vej ind i en blindgyde.  Og kom ikke tilbage.  Savnet i et døgn – indtil videre …  JULIA  Detektiven, der leder sagen.  Hun ved, hvad hun kan forvente. En desperat familie, et tikkende ur og mange timer væk fra sin datter.  Men Julia aner endnu ikke, hvor tæt på hjemmet denne sag vil komme.  Hendes families sikkerhed afhænger nemlig af én ting: Julia må ikke finde ud af, hvad der skete med Olivia, og hun skal frame en anden for hende …  Hvad ville du gøre?

Hundedage af Geir Tangen

Udkommer d. 15/3-24

Forlag: Straarup & Co

Politikommissær Gabriel og hans hold finder en lille dreng i et naturområde i Haugesund. Drengen er slået ihjel med en sten og kastet ned ad en skråning. Den brutale vold mod et forsvarsløst barn chokerer selv de erfarne politifolk. Gabriel får hjælp af Kripos-efterforskeren Aida Ibrahim, og sammen arbejder de døgnet rundt. Men der går stadig timer og dage, uden at nogen melder drengen savnet.  Samtidig vikler en lokal freelancejournalist sig ind i begivenhederne og vælter den første dominobrik i det dystre mysterium. Efterhånden afdækkes en historie, som er mørkere og farligere, end Gabriel kunne forestille sig.  “Hundedage” er anden bog i serien om politikommissær Gabriel Fjell. Serien er skrevet af den populære krimiforfatter Gier Tangen. Han har skrevet flere anmelderroste krimier, som også er oversat til dansk. 

Pigen Ingen Savnede af Lisa Holmfjord

Udkommer d. 15/3-24

Forlag: Gyldendal

Jeanett er 13 år og bor på Amager med sin mor, stedfar og lillebror. Familien er Jehovas Vidner og er underlagt stedfarens strenge regler. Både hjemme og i skolen bliver Jeanett fuldstændig ignoreret. Kun hos underboen Layla har hun et lille frirum. Men da Layla rejser væk i nogle måneder, er Jeanett helt alene. Da hendes klasse får en ny dansklærer, den sjove og empatiske HH, er der endelig en, der ser hende og lytter til hende. Pludselig en dag er Jeanett forsvundet.

Politimanden David bliver sat på sagen, da Jeanett endelig meldes savnet efter at have været væk i flere måneder. Han kontakter sin tidligere kollega, Linda, der nu er efterforsker på Politigården i København. Sagen viser sig at have tråde ind i Lindas eget liv. Og da Layla kommer tilbage og opdager, at Jeanett er væk, kaster hun sig også ind i eftersøgningen. I deres desperate søgen efter Jeanett bliver de tre konfronteret med de mørkeste sider af mennesket.

Pigen ingen savnede er en psykologisk thriller om grooming, overgreb, magt og manipulation af forfatteren Lisa Holmfjord. Det er hendes tredje thriller siden debuten i 2020, Døden er kun et øjeblik.

Hotel Cartagena af Simone Buchholz

Udkommer d. 15/3-24

Forlag: Dreamlitt

20 etager over de skinnende lys fra Hamburg havn er statsanklager Chastity Riley til fødselsdag med sine venner på en hotelbar, da 12 sværtbevæbnede mænd trækker skydevåben og tager dem alle som gidsler. Blandt gidslerne er hotelejeren Konrad Hoogsmart. Hans handlinger har ødelagt en ung mands liv og familie, og nu er han blevet udset som mål.

Politiet må se på udefra, mens deres kollegaers liv er på spil, og Chastity Riley, i stadig værre tilstand med et uventet tilfælde af sepsis, er fanget indenfor. Der er lagt op til et dramatisk sammenstød med ødelæggende konsekvenser for de involverede – alt sammen livestreamet i et gruopvækkende forsøg på hævn.

Dette er fjerde bind i serien om statsanklager Chastity Riley.

River Clyde af Simone Buchholz

Udkommer d. 15/3-24

Forlag: Dreamlitt

Statsanklager Chastity Riley stikker af til Glasgow. For det første på grund af et brev fra en advokat, som lokker hende til hendes tipoldefars fødested. Og for det andet, fordi hendes liv i Hamburg er nået en trist skillevej. I den rå skotske by møder hun Tom, som har nøglen til at låse op for Riley-familiens hemmelighed – et væld af vold og tab. Hun har altid haft en mistanke om det, men aldrig turdet konfrontere den smertefulde sandhed om sit ophav. Nu – hjulpet godt på vej af whisky og gamle spøgelser – tager hun dog tyren ved hornene.

I Hamburg efterforsker Stepanovic og Calabretta en stor brandstiftelse, mens en gruppe ejendomsinvestorer starter et udbrud af vold, som truer alle. Som begivenhederne i de to lande kolliderer, forbereder Chastity sig til at konfrontere det uundgåelig, et opgør med sin fortids spøgelser og de fortabte sjæle, som kunne være hendes fremtid, og måske endelig finde frelse for dem alle.

Dette er femte bind i serien om statsanklager Chastity Riley.

Mr. Et af Jens Lapidus

Udkommer d. 15/3-24

Forlag: Modtryk

“Det bedste jeg har læst af Jens Lapidus (…) Det er ikke bare fantastisk action, men en gigantisk sorg over både individers skæbne og en verden, der tilsyneladende ubønhørligt er på vej mod undergang.” DAGENS NYHETER  

Gangsterbossen Isak Nimrod er træt af at være Mr. Et. Han vil sælge sine aktiver, være ren igen – og i kulissen venter en arvtager. Men da Isaks søn bliver skudt under uklare omstændigheder, falder det hele til jorden.  

Najdan “Teddy” Maksumic bliver aldrig en rigtig svensker, og advokaten Emelie Jansson vil ikke have, at deres søn skal vokse op med en kriminel far. Langsomt bliver de begge suget ind i det magtvakuum, der opstår efter Isaks abdikation.  Jens Lapidus’ nye roman er en nådesløs spændingshistorie om skygge­siderne af det svenske samfund, om bandekriminalitet og samfundets elite. 

“Personerne er troværdige, og Jens ­Lapidus skriver mesterligt om, hvordan  tilsyneladende dagligdags hændelser  kan føre til skyderier.” ÖLANDSBLADET  

“Jens Lapidus skriver velinformeret  og i et rasende tempo.”  MARIESTADS-TIDNINGEN  

“Det er imponerende at se, hvordan  forfatteren fortsat kan udvikle en genre, som han primært selv har skabt.”  KAPPRAKT  

“Chokerende, oplysende og næsten  ubehageligt spændende fra  dagens Sverige.”  STAVANGER AFTENBLAD 

Det Låste Rum af Elly Griffiths

Udkommer d. 15/3-24

Forlag: Gads Forlag

Arkæolog Ruth Galloway er i London for at rydde op i sin afdøde mors ejendele, da hun gør en overraskende opdagelse. I hendes mors gemmer ligger et gammelt foto af Ruths hus i Norfolk, taget længe før Ruth flyttede ind. Den eneste ledetråd er en kort tekst skrevet på bagsiden af billedet: ”Dawn, 1963”. Ruth vender tilbage til Norfolk fast besluttet på at løse mysteriet om det mystiske billede, men Covid-19 rammer verden og sætter alt i stå, og Ruth må holde sig hjemme under myndighedernes nedlukning af samfundet. Heldigvis er der flyttet en ny, venlig lejer ind i nabohuset, en kvinde ved navn Zoe, som Ruth falder i snak med hen over hækken. 

Samtidig efterforsker kriminalkommissær Nelson en række sager, hvor en række kvinder tilsyneladende har begået selvmord. Da disse dødsfald viser sig at være forbundet med et arkæologisk fund, opsøger Nelson Ruth. Uden for hendes hus ser han naboen Zoe – som han senere finder ud af er identisk med en sygeplejerske, der engang var tiltalt for at have slået sin arbejdsgiver ihjel. Dengang hed hun bare ikke Zoe. Hun hed Dawn. 

DET LÅSTE RUM er 14. bind i den populære krimiserie om arkæolog og knogleekspert Ruth Galloway, som har solgt over 450.000 eksemplarer i Danmark. Hver bog indeholder en selvstændig historie, så bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden. 

ELLY GRIFFITHS er en af Englands mest elskede krimiforfattere. Hun er blevet tildelt en lang række priser for sin bestsellerserie om arkæolog og knogleekspert Ruth Galloway, som har vundet en enorm popularitet blandt læserne. 

Mågeskrig af Nina Ohlandt

Udkommer d. 15/3-24

Forlag: mellemgaard

John Benthien, øverste kommissær ved Flensburg Kriminalpoliti, bor, når det er muligt, i sit vejrbidte kaptajnshus på Sild. I nærheden dør to drenge i en ulykke en dyster morgen i oktober. Var det en ulykke eller et mord? Benthien begynder at undersøge sagen. Det viser sig, at tvillingerne var feriegæster på Pension Astarte. Der, i det gamle frisiske hus, venter der kommissæren noget frygteligt: En kvinde er blevet brutalt kvalt. Hvad Benthien ikke ved, er, at det ikke bliver det sidste dødsfald, der rammer den lille pension.    

Dødens Sommer af Inger Gammelgaard Madsen

Udkommer d. 16/3-24

Forlag: Forlaget Farfalla

Politikommissær Rolando Benito fra Østjyllands Politi har købt sommerhus ved kysten i Ebeltoft med udsigt til den lille ø Hjelm i Kattegat og glæder sig til at holde en god, lang sommerferie sammen med familien. Sommerhuset skal bare lige renoveres først. Under oprydningen i et skur finder Rolands datter en lille trækiste. Kisten indeholder billeder og gamle breve, som den tidligere ejer af huset, en fisker, har gemt, samt avisudklip om tre fiskere, som forsvandt inden for to uger om sommeren for fire år siden og aldrig blev fundet. Brevene giver Rolando indblik i en ung kvindes tragiske liv på Hjelm tilbage i 50’erne, dengang øen var beboet. Roland bliver interesseret i den unge kvinde og hendes datters skæbne og opdager i den forbindelse, at der i sommerhuset gemmer sig flere frygtelige hemmeligheder, som ikke tåler dagens lys. 

Journalist Anne Larsen fra Media House Denmark arbejder med drabet på graverjournalisten Johanne Münster i sit kriminalprogram CrimeWatch. Journalisten er fundet skuddræbt i sin bil i et havnebassin i Aarhus Havn. Det formodes, at hun blev dræbt på grund af en opgave, som hun var i gang med. Men hvad var det, graverjournalisten havde fundet ud af, som måske kostede hende livet? Anne beslutter at gå videre med Johanne Münsters arbejde, og sagen bringer hende til Ebeltoft Fiskerihavn. Her møder hun tilfældigt Rolando Benito, der arbejder på samme sag, som fører tilbage til sommeren 2019, hvor de tre fiskere forsvandt på havet. Men grunden til deres forsvinden viser sig at være meget mere makaber end forventet.

Den Som Gør Ondt af Mikael Andersson

Udkommer d. 16/3-24

Forlag: Superlux

En smuk majdag knuses drømmen om en lys fremtid for eleverne på Dragonskolen i Umeå. Et skoleskyderi. Her i Sverige. Blandt de døde teenagerere finder man en dreng med et automatvåben i hænderne. Kriminalkommissær Roland Fransson indser hurtigt, at omstændighederne ved mordene er mere komplekse end først antaget. Mod sin vilje får han god hjælp af sin nysgerrige datter Anna, som ikke kan lade være med at blande sig – og hun ved desuden, hvor hun skal finde de rigtige informationer. Men hvad har et underslæb i millionklassen hos Region Västerbotten med skoleskyderiet at gøre? Jagten på svar på gåden leder Roland Fransson og politiassistent Lisa Bengtsson ud på en rejse gennem Norrland. Et sted derude findes en person, der vil forsøge at stoppe dem for alt i verden.
Den som gør ondt er en krimi med mange lag. Med en blanding af alvor og humor fortælles en historie, som skeler til den Norrlandske fortælletradition, mens den samtidig går ad sin egen vej i spændingsgenren. Bogen er den første i serien om Mordene i Västerbotten.
Mikael Andersson, født 1966, bor i Umeå og arbejder som øjenkirurg og overlæge. Västerbotten har været hans hjem i det meste af hans liv, og i 2018 besluttede han sig for at begynde at skrive med landskabet som kulisse. Krimien Den som gør ondt er hans forfatterdebut.

Eftermælet af Heidi og Claus Lohman

Udkommer d. 16/3-24

Forlag: Superlux

Mens plastikkirurgen, Robert McAllister, tager orlov for at passe sin og Susan Whites søn, vender Susan tilbage til jobbet som kriminalassistent i Christchurch, New Zealand. Kort efter myrdes en krybdyrsmugler, og Susan sættes på sagen. Opklaringsarbejdet fører hende til barndomsbyen, Wellington, hvor hendes far mange år tidligere fungerede som betjent og blev dræbt i tjeneste. Da et 100 år gammelt skelet findes i en sprække, opdager Susan, at det har forbindelse til den myrdede krybdyrsmugler, men noget tyder på, at sagen også har tråde til hendes fars død.

Den midaldrende nyborgenser, rengøringsdamen Merete, står over for svære udfordringer. Ryggen værker, hendes to drenge er umulige, og forholdet til ægtemanden sejler. Hun finder trøst i krimiernes verden, og efter at have set et interview på tv med en populær bogblogger starter hun sin egen blog. Tingene går dog anderledes end forventet, og en dag tager alt en uventet drejning.

Hauke Haiens Død af Robert Habeck og Andrea Paluch

Udkommer d. 16/3-24

Forlag: Superlux

En stormflod på den nordlige kyst midt om natten, der dræber en familie. En overlevende, der ønsker at finde ud af, hvorfor hendes forældre måtte dø. Og en landsby, der ikke ønsker at tale om det … Under en stormflod, der kun sker én gang i århundredet på den frisiske kyst, bryder diget sammen. Blandt de omkomne er digebyggeren Hauke Haien, hans kone – og tilsyneladende også deres fireårige datter Wienke. Iven Johns, familiens tjener, flytter til Hamborg og begynder et nyt liv. Men femten år senere dukker Wienke pludselig op hos ham. Hun vil vide, hvad der virkelig skete den stormfulde nat. Hvorfor skulle hendes forældre dø? Hvordan reddede Iven sit liv? Og hvorfor holdt han det hemmeligt? Iven beslutter sig for at køre med Wienke til stedet bag diget og bringe lys ind i dødsnattens mørke. Men landsbyboerne holder tæt: ingen ønsker at tale om fortiden. Og så bliver Wienke truet – hun, som ikke burde være i live mere …

Venter På Syndfloden af Dolores Redondo

Udkommer d. 16/3-24

Forlag: Superlux

En vild seriemorder. En søgen til sidste hjerteslag. En by truet af syndflod.

I årene 1968 og 1969 dræbte morderen, som pressen kaldte Bible John, tre kvinder i Glasgow. Han blev aldrig identificeret, og sagen er stadig uopklaret i dag. I denne roman lykkes det i begyndelsen af 1980’erne den skotske politiefterforsker Noah Scott Sherrington at finde frem til Bible John, men et hjertestop i sidste øjeblik forhindrer Noah i at arrestere ham.
På trods af sin skrøbelige helbredstilstand og imod lægens råd og Noahs overordnedes forbud mod at fortsætte jagten på seriemorderen følger Noah en fornemmelse, der fører ham til Bilbao i 1983. Kun få dage før en syndflod fejer gennem byen.
Dolores Redondo definerer sig selv som “en stormforfatter”, og med denne roman baseret på sande begivenheder tager hun os med til epicentret for en af de største storme i det sidste århundrede, mens hun skildrer en tid i stor politisk og social uro. Det er en hyldest til arbejdskulturen fuld af nostalgi for en tid, hvor radioen var et af de få vinduer, der var åbne for verden, og frem for alt for musikken. Og det er også en sang til bandernes kammeratskab og til de kærlighedshistorier, der fødes på et splitsekund.
Romanen er et blændende værk med karakterer, der tager os fra den mest skræmmende grusomhed til håb hos mennesker.
“Dolores Redondo, dronningen af den litterære thriller.” Carlos Ruiz Zafón

Tennison af Lynda La Plante

Udkommer d. 16/3-24

Forlag: Superlux

Danske tv-seere mødte første gang Jane Tennison i tv-serien Mistænkt, levendegjort af Helen Mirren.

I denne bog vender forfatteren tilbage og fortæller os forhistorien: Den unge Jane Tennison er i 1973 netop begyndt som ung betjent i Londons politi – lidt naiv og famlende, men med potentiale til at blive den dygtige kriminalkommissær vi kender.
En ung pige findes myrdet, og under arbejdet med opklaringen af mordet, kommer Jane på sporet af en anden forbrydelse, et muligt bankkup. Et omhyggeligt opklaringsarbejde går i gang og fører til en dramatisk slutning.

Brandfarligt Drab af Steen B.J.

Udkommer d. 18/3-24

Forlag: mellemgaard

Kan man dø to gange? Det kan lyde som et urealistisk spørgsmål. Ikke desto mindre er det, hvad Team Milton, bestående af Ella, Li-Mei, Silas, Ibsen og Milton, bliver konfronteret med. En midaldrende kvinde, Lærke, findes indebrændt i sit eget hus i Aarhus-forstaden Sundby, hvor hun boede alene. Lærke er åbenbart ikke død under branden, viser det sig, og en efterforskning tager sin begyndelse, for hvem ønskede at brænde en allerede død kvinde i kvindens eget hjem?  
Det giver Team Milton hovedbrud at finde gerningsmanden, der ikke lige umiddelbart er til at få øje på, med manglende spor og indlysende motiver. Der skal dog flere tragiske hændelser til, før der synes at komme en åbning i sagen. Det er dog ikke en helt almindelig gerningsmand, som viser sig at være den brandfarlige drabsmand.   

Find ud af, hvordan det hele hænger sammen i denne bog, Brandfarligt drab, bind 47 i Team Milton-krimiserien, hvor Li-Mei også får besøg hjemme af en overnattende gæst.  Silas hjælper sin bedste kammerat, Samuel, som bliver udsat for ret så voldsomme trusler, der kræver øjeblikkelig handling. 

En Ny Heksejagt af Steen B.J.

Udkommer d. 18/3-24

Forlag: mellemgaard

Team Milton, bestående af Silas, Ibsen, Ella og deres chefer, Milton og Li-Mei, udfordres først og fremmest af et drab i forstadsbyen Sundby. Menighedsrådene i Danmark udfordres sommetider af interne grupperinger og splittelser generelt. Det er netop det, der er på spil i menighedsrådet i Sundby lige nord for Aarhus. Der skal ansættes en ny præst, da en af sognets tre præster er blevet 70 år. En af de to præster i menighedsrådet hedder Rakel Linde, og hun har sin helt egen favorit til at skulle blive den kommende præst i sognet. Nogle synes blot, at det er nepotisme at fremhæve et af sognebørnene som sin favorit til at blive deres nye præstekollega.     Den unge uddannede præst, som Rakel Linde gerne vil have til kollega, er dog speciel på sin egen måde, hvilket også vanskeliggør sagen og sætter sindene i kog. Det store spørgsmål er, om Rakel Linde må opgive sit forehavende, og om Team Milton kan finde ud af, hvad der har ført til et drab i byen, og hvilken forbindelse der er med stridighederne i menighedsrådet.   

Li-Mei er på barsel, men er også sommetider en uvurderlig hjælp i efterforskningsarbejdet hos Team Milton. På hjemmefronten hjælpes hun af veninden Ania, som hun og Ming har boende. Det giver også udfordringer, og Silas har sin helt egen udfordring.           

Wolf – Exit af Nis Jakob

Udkommer d. 18/3-24

Forlag: Jakobs Press

WOLF – EXIT er syvende og sidste bind i Wolf-serien. Thrilleren fortsætter, hvor bind seks KANNIBAL slutter.  

Problemerne trænger sig stadig på for de to agenter, Wolf og Inessa. Inessa tror, at hun endelig kan slappe af sammen med sin mor og sin lille søn i London, hvor de skjuler sig i en etageejendom med udsigt fra 11. sal over Richmond Park. Men den russiske mafiaboss, Mika, er på sporet af hende og en fredelig udflugt i parken ender som en menneskejagt på liv og død. I København er Wolf også under stigende pres. Ikke nok med at han plages af sin kæreste Annas tragiske død. Mørke kræfter i den organisation, han arbejder for, vil ham til livs. Noget tyder på, at hans far, som forsvandt, da Wolf var ni år gammel, stadig er i live.

Men er det ham, der trækker i de blodige tråde? Wolf – Exit er syvende og foreløbige sidste bind i Nis Jakobs store sammenhængende bestseller-thriller om Wolf og Inessa, der sammen skal bekæmpe det onde i verden, men må se i øjnene, at kampen måske aldrig stopper.

Hendes Sidste Åndedrag af Robert Dugoni

Udkommer d. 20/3-24

Forlag: Jentas

Drabsefterforsker Tracy Crosswhite er tilbage på arbejde efter den sensationelle genoptagelse af sin søsters morders retssag. Selvom hun stadig har ar på sjælen efter affæren, bliver Tracy involveret i en efterforskning, der truer med at gøre en ende på hendes karriere, hvis ikke på hendes liv.

En seriemorder kendt som Cowboyen dræber unge kvinder på billige moteller i det nordlige Seattle. Selv efter en stalker efterlader en uhyggelig gave til Crosswhite, der antyder, at morderen – eller en kopimorder – er efter hende, bliver hun pålagt at stille gerningsmanden for retten. Som ofrene bliver flere og flere, indser Tracy, at nøglen til at løse mordene måske ligger i en årtier gammel drabsefterforskning, som hendes kaptajn, Johnny Nolasco, foretrækker forbliver i glemmebogen. Kan Tracy nå at fælde Cowboyen, inden han dræber igen – eller bliver hun hans næste offer?