Hvem skal vinde Krimimessens Publikumspris 2024?

AFSTEMNINGEN ER SLUT!
Så er afstemningen til Krimimessens Publikumspris 2024 startet!
Og igen i år har du muligheden for at stemme på den krimiforfatter som du synes skal vinde prisen.
Du kan stemme på din favorit fra mandag d. 19. februar kl. 10.00 til og med søndag d. 3. marts kl. 00.00. Vi trækker lod blandt alle deltagere om 2 søndagsbilletter.
Om Krimimessens Publikumspris
Krimimessen er Nordeuropas største festival for kriminallitteratur. Et forum, hvor krimien fejres og hvor læsere og forfattere kan dele deres begejstring for genren. Set i lyset af dette og af hele messens DNA blev “Krimimessens Publikumspris” indstiftet i 2016 for netop at fejre krimigenren og de danske krimiforfattere og for at give det store antal af krimilæserne en stemme.
Hvert år forud for Krimimessen nominerer en række af landets krimibloggerne fem fremtrædende krimiforfattere til prisen, hvorefter de danske krimilæsere kan afgive deres stemme til deres personlige favorit blandt de nominerede. Vinderen bliver traditionen tro offentliggjort på årets krimimesse om søndagen, hvor Horsens borgmester Peter Sørensen overrækker prisen. I år er det søndag d. 17. marts kl. 12.00 i Magasinet.
Det er 8. gang, at prisen bliver uddelt. Sara Blædel, Jens Henrik Jensen, Michael Katz Krefeld (x 3), Jussi Adler-Olsen og Faber & Pedersen har tidligere vundet prisen.
Prisen består af en flot skulptur i bronze og granit udført af stenhugger og kunstner Filip Møller fra Filips Sten og Billedhuggeri Aps.