En krimiaften på FÆNGSLET med Jussi Adler-Olsen
Foto: Tine Harden
Tirsdag den 28. november kl. 19-21.15 i Indergården på FÆNGSLET inviterer vi til en kriminelt underholdende og spændende aften i selskab med Jussi Adler-Olsen.
Jussi Adler Olsen er ubetinget en af landets bedst sælgende krimiforfattere, men hvordan har han det med, at hans populære serie om ‘Afdeling Q’ lakker mod enden, nu da tiende og sidste bind “Syv m2 med lås” netop er udkommet. Hvad har den enorme succes betydet for manden bag forfatteren? Og hvad skal der til for “at lave en Jussi”?
Det er blot nogle af de få ting, du kan få svar på i en samtale med filmkritiker og kulturjournalist, Ann Lind Andersen, når Jussi på sin sædvanlige bramfrie manér fortæller om sin vej til forfatterskabet, om succesens slagsider og hvad guleroden er for ham nu?
Der er mulighed for at købe bøger og få dem signeret af Jussi Adler-Olsen.
Aftenens program:
Kl. 18.00: Dørene og baren åbner
Kl. 19.00-19.40: Jussi i samtale med Ann Lind Andersen
Kl. 19.40-20.00: Pause og signering
Kl. 20.00-20.45: Samtalen fortsætter inkl. spørgsmål fra læserne
Kl. 20.45-21.15: Signering
Kl. 21.15: Tak for i aften