Max Seeck vinder Glasnøglen 2023 for bedste nordiske krimi!
Årets Glasnøgle, den store nordiske pris for bedste kriminalroman, tildeles Max Seeck for “Zetterborg-sagen”.
Krimimessen ønsker Max Seeck et stort tillykke!
Om Zetterborg-sagen: Direktør Eliel Zetterborg bliver fundet i sin lejlighed i centrum af Helsinki, brutalt myrdet.Der er ikke tegn på indbrud i lejligheden, og det eneste spor, som politiet har, er en bunke puslespil, som nogen har spredt ud over Zetterborgs sofabord. Blot få dage forinden har Zetterborg-virksomheden meldt fyringer af tusindvis af medarbejdere. Er der en sammenhæng mellem de to begivenheder?
Jessica Niemi har orlov fra sit arbejde; officielt på grund af et psykisk sammenbrud, men i virkeligheden er hun ved at efterforske en gammel sag. Men da flere bliver myrdet, får hendes stand-in, Yusuf, hårdt brug for hende …
Zetterborg-sagen er en tempofyldt krimi om bitterhed, jalousi og sår, der aldrig heler.
Årets øvrige nominerede var:
”Damevennens død” af Torben Munksgaard, Danmark.
”Hund uten grav” af Torkil Damhaug, Norge.
“Farangur” (Baggage) af Ragnheiður Gestsdóttir, Island.
”Skred” af Sara Strömberg, Sverige.
Glasnøglen
Det er i år 32. gang, at Glasnøglen uddeles. Det er Det Skandinaviske Kriminalselskab (“Skandinaviska Kriminalsällskapet” SKS), der uddeler prisen. Det er et samarbejde mellem de fem nordiske organisationer: Det Danske Kriminalakademi, Finska Deckarsällskapet, Isländska Kriminalsällskapet, Rivertonklubben i Norge, och Svenska Deckarakademin.
Den uddeles hvert år for bedste nordiske kriminallitterære værk (roman eller novellesamling). En jury i hvert af de fem nordiske lande nominerer en national kandidat, hvorefter samtlige af juryerne stemmer om hvem, der skal have æren af at modtage prisen – en ægte glasnøgle fra Nybro glasværk i Småland.
Tidligere vindere
2022: Morten Hesseldahl “Mørket under isen” (Danmark)
2021: Tove Alsterdal “Stormfald” (Sverige)
2020: Camilla Grebe “Skyggejægeren” (Sverige)
2019: Stina Jackson “Sommermørke” (Sverige)
2018: Camilla Grebe “Husdyret” (Sverige)
2017: Malin Persson Giolito “Størst af alt” (Sverige)
2016: Ane Riel “Harpiks” (Danmark)
2015: Thomas Rydahl “Eremitten” (Danmark)
2014: Gard Sveen “Den sidste pilgrim” (Norge)
2013: Jørn Lier Horst “Jagthundene” (Norge)
2012: Erik Valeur “Det syvende barn” (Danmark)
2011: Leif G.W. Persson “Den døende detektiv” (Sverige)
2010: Jussi Adler-Olsen “Flaskepost fra P” (Danmark)
2009: Johan Theorin “Natstorm” (Sverige)
2008: Stieg Larsson “Luftkastellet der blev sprængt” (Sverige)
2007: Matti Rönkä “Venner langt væk” (Finland)
2006: Stieg Larsson “Mænd som hader kvinder” (Sverige)
2005: Roslund og Hellström “Udyret” (Sverige)
2004: Kurt Aust “Hjemsøgt” (Norge)
2003: Arnaldur Indridason “Tavs som graven” (Island)
2002: Arnaldur Indridason “Nordmosen” (Island)
2001: Karin Alvtegen “Savnet” (Sverige)
2000: Håkan Nesser “Carambole” (Sverige)
1999: Leif Davidsen “Lime´s billede” (Danmark)
1998: Jo Nesbø “Flagermusmanden” (Norge)
1997: Karin Fossum “Se dig ikke tilbage” (Sverige)
1996: Fredrik Skagen “Nattsug” (ikke oversat til dansk) (Norge)
1995: Erik Otto Larsen “Masken i spejlet” (Danmark)
1994: Kim Småge “Sub Rosa” (Norge)
1993: Peter Høeg “Frøken Smillas fornemmelse for sne” (Danmark)
1992: Henning Mankel “Mordere uden ansigt” (Sverige)