10 TING DU IKKE VIDSTE OM EMELIE SCHEPP

Vi kender karaktererne i vores favoritkrimier. Vi bilder os også til tider ind, at vi kender vores favoritforfattere. Enten ved at have læst om dem eller måske efter at have mødt dem på Krimimessen. Men, hvor godt kender vi dem egentlig?

Vi har i samarbejde med forlaget Hr. Ferdinand/Politikens forlag spurgt Emelie Schepp om ikke hun ville fortælle os en håndfuld hemmeligheder, som de fleste læsere garanteret ikke kender til.

• Under en rusfest på universitetet blev vi tvunget til at drikke rå æggeblommer, og siden dengang har jeg altid pillet blommen fra kogte æg.
• Jeg kan ikke skrive på caféer eller i toget. Min eneste og bedste skriveplads er hjemme i kælderen i Motala, og når jeg skriver, tænder jeg altid et fyrfadslys fra IKEA.
• Lige siden jeg var lille, har jeg elsket heste, og da jeg blev femten år gammel, fik jeg min egen pony, som jeg konkurrerede med i både spring og dressur.
• Jeg er fortabt, når det kommer til at bage og lave mad. Selv når jeg har en opskrift foran mig, har jeg en stor tendens til at mislykkes i køkkenet.
• Jeg bliver ofte spurgt om, hvad min hovedkarakter Jana og jeg har tilfælles, og præcis som hende trives jeg med at være alene.
• Jana har en voldsom fortid og er grusom til at slås. Jeg slås ikke, men jeg drømmer ofte, at jeg gør det.
• Efter gymnasiet rejste jeg til USA for at arbejde som au pair. Jeg var så heldig at skulle tage hånd om Philip, en 13-årig dreng med diabetes – vores søn er døbt efter ham.
• Min værste egenskab er, at jeg er ubeslutsom. Jeg Googler altid menuen lang tid inden, vi skal på restaurant. Det ender ofte med, at jeg alligevel vælger den forkerte ret.
• Bøgerne om Jana er solgt til mange lande, og jeg er så taknemlig for, at jeg har oplevet mange nye steder i verden. Nogle byer, som jeg drømmer om at rejse til, er Beijing og Singapore.
• Da jeg studerede på universitet, arbejdede jeg i en slikbutik. Det var et luksusjob – ikke nok med at jeg tjente penge, fik jeg også lov at spise lige så meget slik, som jeg ville. Mit favoritslik er røde Ferraribiler og islandske djævle, som er så super salte, at håret i nakken rejser sig.

Indlægget har tidligere været udgivet på Krimimessen.dk