10 TING DU IKKE VIDSTE OM MICHAEL KATZ KREFELD!

Vi kender karaktererne i vores favoritkrimier. Vi bilder os også til tider ind, at vi kender vores favoritforfattere. Enten ved at have læst om dem eller måske efter at have mødt dem på Krimimessen. Men, hvor godt kender vi dem egentlig?

Vi har spurgt Michael Katz Krefeld om han vil dele en håndfuld “hemmeligheder” om sig selv, som de fleste af os læsere garanteret ikke kender til.

• Jeg har en klassisk motorbåd som er opkaldt efter min hovedperson Ravn. Om sommeren bruger jeg skibet som flydende kontor og bl.a. både Savnet og Sekten er delvis blevet skrevet ombord. En sommer mistede jeg et 1/4 manuskript der blæste ud over Svanemøllens havnebassinet. Men heldigvis kun i kopi.

• Jeg har en fortid som manuskriptforfatter på en række tv-serier, men i virkeligheden startede min filmkarriere da jeg var 20 som runner på spillefilmen “Mord i mørket” efter Dan Turells roman.  Jeg er stadig starstrucked hver gang jeg møder Michael Falck.

• Som min hovedperson Ravn elsker jeg hunde. Da jeg var ti år gammel fik jeg en rottweiler der hed Tasja, i øvrigt opkaldt efter min oldemors hund der var en dalmatiner. Den var min bedste ven og jeg kan stadig få tårer i øjnene over at tænke på den dag jeg mistede den.

• Jeg elsker at køre på Mountainbike og der er snart ikke den skovsti eller det spor i landet som jeg ikke har væltet på. Som regel har jeg cyklen med på Krimimessen i Horsens så jeg kan slutte weekenden af med en tur på sporet ude i Bjerre skov. Fantastisk spor i øvrigt!

• Har altid drømt om at komme til Japan, alene for at løbe op af Fuji, se en sumobrydekamp, gå i stenhaver, besøge Hiroshima, læse haikudigte under en meget stor sol, blive væk i Tokyos mylder, drøne af sted i supersonisk tog, se om tiden til gengæld står stille ude i de gamle landdistrikter, møde en samurai, spise mig råt og inderligt fra nord til syd, se aber der bader i varme kilder, bladre i manga hæfter og købe gadget jeg slet ikke har brug for og og …  listen er uendelig.

• Jeg elsker at lave mad. Da jeg var yngre kastede jeg mig ud i eksotiske og komplicerede retter. Nu får jeg et kick af enkelthed og kvalitet. Glæder mig over at man virkelig skal være et kvaj i et køkken for at fucke en østers (min yndlingsspise) op.

• Har stadig skyld over at jeg i mine unge dage har været telefonsælger og spildt så mange menneskers tid. Hvilket er derfor jeg altid forsøger at overtale de sælger som nu ringer til mig om at skifte karrierer. Endnu har ingen af dem ringet tilbage og sagt tak for det gode råd.

• Har oplevet et Thailandsk fængsel indefra og kan afsløre at det er præcis lige så uhyggeligt som de fleste måske allerede kan forestille sig. Var heldigvis kun på besøg i et par timer men kan stadig så mange år efter høre lyden af fangernes fodlænker der ekkoede i de smalle gange.

• Jeg er verdens mest utålmodige læser så hvis en bog ikke fænger mig inden side 30 er der ingen nåde. På den måde er jeg kommet lykkeligt uden om en masse svenske mainstreamkrimier men må sande at jeg nok aldrig når igennem Ulysses, eller får et tæt forhold til Murakami.

•  Har dedikeret alle mine bøger til min viv Lis og da bøgerne er blevet oversat til en lang række sprog ved jeg eksempelvis at “mit livs lys” på italiensk er: luce della mia vita

Så nu ved du det også!

Indlægget har tidligere været bragt på en ældre udgave af sitet Krimimessen.dk