fbpx

De første navne til Krimimessen 2023

november 28, 2022

Vi kan nu med stor glæde løslade navnene på et par af de forfattere, du kan møde på Krimimessen 2023.
 
Elly Griffiths
Det er en stor fornøjelse at kunne afsløre, at Elly Griffiths gæster messen igen. Hun er netop aktuel med to bøger – den Agatha Christie-inspirerede ”Ekspert i mord” samt ”Stencirklen”, som er 11. bind i den elskede serie med arkæolog Ruth Galloway. Elly Griffiths (som i virkeligheden hedder Domenica de Rosa) bor i dag i Brighton med mand, børn og kat og har efterhånden besøgt Krimimessen i Horsens mange gange.

Læs mere om Elly Griffiths på Gads hjemmeside

Alice Feeney
Den engelske forfatter Alice Feeney har tidligere arbejdet for BBC i mange år inden hun blev forfatter på fuldtid. Hendes debut ”Sometimes I Lie” er blevet oversat til 20 sprog og blev en bestseller. På dansk har vi nu fået ”Sten, saks, papir” som i øjeblikket er ved at blive filmatiseret til Netflix. ”Sten, saks, papir” er blevet godt modtaget af de danske anmeldere og læsere og er en isnende uhyggelig psykologisk spændingsroman om hemmeligheder i ægteskabet og en fatal weekend.

Læs mere om Alice Feeney på Zaras hjemmeside

Nye navne bliver løbende tilføjet programmet for Krimimessen 2023. Følg med lige her