Vind “Efter stormen” af Linda Castillo

I denne uge får du chancen for at vinde syvende bog i Linda Castillos serie med politichef Kate Burkholder. Bogen har fået titlen “Efter stormen” og er udgivet på forlaget Hr. Ferdinand.

Du kan deltage i konkurrencen ved at svare på spørgsmålet:

Hvilket religiøst samfund beskæftiger Castillo sig med i bøgerne om Kate Burkholder?

Vinderen bliver offentliggjort på vores facebookside fredag d. 25. november.

Få hjælp til svaret andetsteds på siden.

 

castilloOm bogen

Efter en tornados rasen i den lille flække Painters Mill i Ohio, USA, dukker der menneskeknogler frem mellem resterne af en gammel lade. Politichef Kate Burkholder får tildelt den tvivlsomme opgave det er at få knoglerne identificeret. Knoglerne har ligget længe og viser sig at være nøglen til en 30 år gammel sag, som fører Kate Burkholder langt ind i det amish-samfund, hun engang tilhørte. Da Kate selv bliver truet på livet og angribes der, hvor hun er allermest sårbar, bliver det tydeligt, at nogen i den ellers venlige og fredselskende sekt ønsker, at hun skal stoppe sin efterforskning – og de er villige til at gå langt for definitivt at begrave fortidens synder.

“Efter stormen” er en isnende krimi, som samtidig giver et indblik i det hemmelighedsfulde amish-samfund i USA’s midtvesten.

 

castillo_linda_forfaterwebOm forfatteren

Med bøger udgivet i 30 lande er Linda Castillo en international bestsellerforfatter i verdensklasse! Hendes spændende krimier med den kvindelige kriminalbetjent Kate Burkholder i hovedrollen udspiller sig i et amerikansk amishområde, og spændingerne mellem den afskårede og religiøse amishkultur og den anglo-amerikanske midtvestkultur giver romanerne et helt unikt særpræg.

Castillo er selv opvokset på landet i Ohio tæt på et amishområde, og har altid fundet kulturen spændende og mytisk. Siden 1985 har Castillo boet i Texas med sin mand, men hendes barndoms Ohio er stadig et kært og velkendt sted for hende, og hendes spændingsromaner er alle centrerede i det område. Udover at skrive elsker Castillo dyr, specielt heste, og sammen med sin mand har hun tre hunde, en kat og to appaloosaheste.

Castillo har altid drømt om at blive forfatter og hun skrev sin første bog som 13-årig. Glæden ved at finde på karakterer og skrue spændende plots sammen er det der driver værket for hende. Og kærligheden til at skrive afspejles i stor stil i hendes produktivitet – siden hun besluttede sig for at skrive på fuld tid i starten af nullerne, har hun udgivet hele 27 romaner!

Imellem 2001 og 2007 skrev Castillo primært romantiske spændingsfortællinger men siden 2009 hvor hendes første krimi udkom i USA, har hun fundet sin rette stemme. Castillos spændingsromaner er detaljerede historier der både indeholder fine personskildringer, velskruede og intense plots samt detaljerede beskrivelser af den amishkultur som danner baggrunden for de forfærdelige forbrydelser, Kate Burkholder skal opklare. Castillos romaner er yderst velskrevne, stramt komponerede og hæsblæsende spændende lige til det sidste!

De fem krimier der indtil videre er udkommet på dansk, foregår i den lille, fiktive amishby Painters Mill i Ohio. Kate Burkholder er selv opvokset i amishkulturen, som hun med ar på sjælen brød med som teenager. Specialagenten, John Tomasetti, der bliver sendt ud for at hjælpe Burkholder med at opklare de grumme forbrydelser, er selv en såret karakter, og makkerskabet imellem dem kan umuligt forblive på et rent platonisk niveau. Gamle traumer dukker op til overfladen, og skeletterne vælter ud af skabene.