Vind en signeret Strandbygaard-bogpakke

I denne uge har du chancen for at vinde en signeret bogpakke med Jens Strandbygaards krimier “Mekkalinjen” samt “Malaria”.

For at deltage skal du blot fortælle os, hvilket dyr, der har flest døde mennesker på samvittigheden hvert år?

A. En tiger

B. En hvalros

C. En malariamyg

D. En rødøjet brasiliansk dødsundulat

Skriv dit svar i kommentarsporet herunder eller på vores facebookside. Konkurrencen slutter mandag morgen kl. 9.00 d. 19. februar. Vinderen bliver offentliggjort på facebook.

 

Om bøgerne

Malaria

Lægen og iværksætteren Oskar Plum har efter et livsfarligt ophold i Nigeria opfundet en ny og revolutionerende kur mod malaria, som vil redde tusinder. Men før han kan få den på markedet, skal han hente kapital. Masser af kapital. Og investorerne giver ikke ved døren. Han tvinges til at ansætte eksperten Dan Felling, der viser sig at være ligeså farlig, som han er grådig.

Oskar kastes ud i et hæsblæsende drama, hvor han ikke bare kæmper for sine aktier, men også for sit liv.

MALARIA er en velkomponeret og overraskende spændingsroman, hvor intet er, hvad det giver sig ud for.

Mekkalinjen

Hvorfor bliver den kvindelige arkitekt, Therese Pedersen, dræbt af et haglskud på Ringkøbing Fjord? Hvorfor var hendes ungdomskæreste, den berømte dokumentarist og havbiolog, Niels Brix, kun få meter væk?

Da politiet retter søgelyset mod Niels, får han pludselig travlt med at finde svar. Det viser sig snart, at Thereses død har forbindelse til en brutal, islamistisk terrorgruppe i Paris med en mørk og blodig hemmelighed, som truer den politiske stabilitet i Europa. Og Niels er den eneste, der kan afværge katastrofen.

Mekkalinjen er en intens thriller, der sætter politiske forhold på spidsen og derigennem udvikler et nervepirrende plot.

Om forfatteren

Jens StrandbygaardJens Strandbygaard (f. 1970) er iværksætter og fagbogsforfatter. I 2017 debuterede han også som skønlitterær forfatter med MEKKALINJEN.

Mød Jens Strandbygaard på Krimimessen 2018

 

 

 

 

 

95 thoughts on “Vind en signeret Strandbygaard-bogpakke

  1. C Malariamyg. Har forfatteren tilgode, så det ville være skønt med en overraskelse 🙂

  2. C. En malariamyg. Selvom en rødøjet brasiliansk dødsundulat nok vil være noget sjovere at blive slået ihjel af. 🙂

  3. Det må jo nok være c: Malaria myg, da hans bog hedder det.
    Det ville på en måde give ret god mening.

  4. Only on less than – will run the automated brand-new proxies search just if there are less compared to x” number of energetic proxies in the Proxies” table.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.