Vind signeret eksemplar af Sara Blædels “Den tredje søster”

I denne uges krimikonkurrence har du chancen for at vinde Sara Blædels seneste krimi “Den tredje søster”. Vi sætter 2 x signerede eksemplarer på højkant. Det eneste du skal gøre for at deltage er at svare på følgende:

“Synes godt om” opslaget på facebook og fortæl, hvorfor du bare MÅ eje bogen.

Skriv dit svar på vores facebookside. Konkurrencen slutter torsdag d. 13/12 kl. 9.00. Vinderen bliver offentliggjort på facebook og får desuden direkte besked.

 


Den tredje søster

Det brutale overfald på Artie har fået Søster til at komme med afsløringer, der vender op og ned på alt. Derfor lukker Ilka bedemandsforretningen og kører sydpå i håbet om omsider at finde sandheden om sin far. Tredje og sidste bind i trilogien om bedemandsdatteren Ilkas jagt på sandheden om den far, der forlod hende, da hun var syv år, og aldrig lod høre fra sig. Der er uden tvivl mange læsere der glæder sig til at læse afslutningen på Sara Blædels yderst populære serie om Ilka, som har opnået stor ros fra både anmeldere og læsere.

Hovedpersonen Ilka arver efter 33 år en begravelsesforretning efter sin far, og hun drager derfor til USA, for at undersøge hvorfor faren forlod hende og moderen. Trilogien består af bøgerne Bedemandens datter, Ilkas arv og rundes af med Den tredje søster. De to første bøger i trilogien har begge tilbragt adskillige uger på Bog & idés krimibestsellerliste, og vi forudser at Den tredje søster også blive en stor succes blandt de danske læsere.

 

Sara BlædelSara Blædel

Sara Blædel er en af danskernes yndlingsforfattere, og er blevet hædret med flere flotte bogpriser. Hele 4 gange har hun modtaget Bog & idés egen litteraturpris – MARTHA-prisen, seneste i 2014. I 2016 fik hun publikumsprisen på Krimimessen i Horsens. Hun debuterede i 2004 med krimien Grønt Støv, som er den første i serien om kriminalassistent Louise Rick.
Denne bog udløste Det Danske Kriminalakademi debutantpris. Der er i alt udkommet 9 bøger med Louise Rick i hovedrollen, hvoraf den sidste nye udkom i 2014, og indbragte Sara Blædel De Gyldne Laurbær.
Alene i Danmark har Sara Blædel solgt mere end 2½ millioner eksemplarer, og hendes bøger udgives i 37 forskellige lande.

Du kan møde Sara Blædel til Krimimessen 2019

5 thoughts on “Vind signeret eksemplar af Sara Blædels “Den tredje søster”

  1. Venter spændt på at læse den og fortsættelsen af de to andre. Elsker Sara Blædel’s krimier.

  2. Selvfølgelig MÅ jeg da bare eje nr. 3, når jeg i forvejen ejer nr. 1 og 2 😉
    Så er ringen sluttet.

  3. Mangler den tredje bog i serien, så den må jeg da eje signeret. 😀😀
    Sara skriver fantastisk

  4. Har læst de to andre og venter spændt på fortsættelsen. Har i øvrigt også læst alle Saras andre krimier.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.