Vind “Selfies” af Jussi Adler-Olsen

I denne uge får du chancen for at vinde Jussi Adler-Olsens syvende bind i serien om Afdeling Q.

Bogen har fået titlen Selfies og er udkommet på Politikens forlag.

Hvis du vil deltage i konkurrencen om et eksemplar af bogen , skal du blot svare på spørgsmålet:

I 2003 udkom bogen “Og hun takkede guderne”. Egentlig blev den udgivet med en anden titel. Hvilken?

A) “Firmaets kvinde”

B) “Kuwait-dekretet”

C) “Firmaknuseren”

D) “Afdeling Q8”

 

Vinderen offentliggøres på Krimimessens facebookside fredag d. 14. oktober.

 

 

9788740028621Om bogen

Opklaringsprocenten i Afdeling Q ligger langt under det forventede, og det bliver nu Roses opgave at bevise det modsatte. Rose er dog i store problemer og sunket ned i en psykotisk sump, som trækker tråde ind i en mørk fortid, som muligvis har forbindelse til en forbrydelse.

Samtidig har en gal bilist indledt en jagt på unge kvinder, og så findes en ældre kvinde myrdet i Kongens Have. Carl, Assad og Gordon står nu over for et puslespil for at finde ud af om der en sammenhæng i forbrydelserne eller om det helt urelaterede hændelser?

Den gamle firkløver har mistet et blad, men betyder det også, at heldet helt har forladt dem? Vil mordene i København fortsætte og kan en lukning af Afdeling Q undgås?

 

 

f4866_10Om forfatteren

Forfatter Jussi Adler-Olsen (f. 1950) begyndte i 1990’erne at skrive romaner efter en alsidig karriere som bl.a. forlagsdirektør, chefredaktør, filmkomponist på Valhalla-tegnefilmen og boghandler.

Han debuterede med thrilleren Alfabethuset (1997), der ligesom de efterfølgende romaner Og hun takkede guderne (tidl. Firmaknuseren) (2003) og Washington Dekretet(2006) opnåede bestsellerstatus både i Danmark og internationalt. Kvinden i buret (2007) og Fasandræberne (2008) er de første bøger i thrillerserien om vicekriminalkommissær Carl Mørck fra Afdeling Q. Tredje bind, Flaskepost fra P, udkom i efteråret 2009 og fjerde bind, Journal  64, i efteråret 2010.  I december 2012 udkom femte bind, Marco Effekten. Hædret ved en prisoverrækkelse i såvel 2011, 2012 og 2013 med titlen “Danskernes yndlingsforfatter”. Sjette bind har titlen Den grænseløse og udkom i 2014, og nu får vi altså syvende bind, Selfies.

Jussi Adler-Olsens første roman Alfabethuset samt de fire første bøger i serien om Afdeling Q er solgt til filmatisering, hvoraf den første Kvinden i buret havde premiere i 2013, og Fasandræberne har premiere i oktober 2014.