Vind mulepose +”Vådeskud” af Katrine Engberg

I denne uges krimiquiz har du chancen for at vinde et eksemplar af Katrine Engbergs seneste krimi “Vådeskud” samt en stilfuld og lækker “Vådeskud” mulepose. Bogen er udgivet på People´s Press og er fjerde selvstændige bind i Katrines serie om Kørner og Werner.

For at deltage i konkurrencen skal du blot fortælle os, hvilken krimi du helst vil finde under juletræet i år.

Skriv dit svar på vores facebookside eller i kommentarsporet herunder. Vi finder en vinder d. 5. december.

Vinderen bliver offentliggjort på facebook og får desuden direkte besked.


Vådeskud

Det er en smuk forårsdag i april, da teenageren Oscar forsvinder ud i den blå luft. Oscar er det klemte mellembarn i en excentrisk velhaverfamilie, så det er meget muligt, at han er stukket af hjemmefra. Der er dog ligeså mange argumenter for, at teenagedrengen er blevet kidnappet.

Det eneste spor politiet har at gå efter er et gådefuldt romancitat, hvis skjulte betydning ikke er nem at knække.

I “Vådeskud” bliver Katrine Engbergs dygtige efterforskere Jeppe Kørner og Anette Werner sat til at opklare Oscars mystiske forsvinden. Da den kryptiske sag virker mest håbløs, træder forfatterspiren Esther heldigvis til med et uventet perspektiv på sagen.

Katrine Engberg

Foto: PR/ People´s Press

Katrine Engberg debuterede som krimiforfatter i 2016 med Krokodillevogteren. Bogen blev en succes, både blandt læsere og anmeldere, og flere udnævnte hende til årets debutant. Året efter fulgte hun op med endnu en fremragende kriminalroman, Blodmåne. “Med Blodmåne skriver Katrine Engberg så solidt, at flere af de siddende krimi-dronninger bør ryste i bukserne af angst for at skulle gå af med diademet,” skrev Københavneravisen, og romanen indbragte hendes også en nominering som Årets forfatter. Katrine Engbergs tredje fritstående kriminalroman i serien om politiassistenterne Jeppe Kørner og Anette Werner og snushanen Esther de Laurenti hedder Glasvinge. Bogen strøg direkte ind på bestsellerlisterne og blev også nomineret til MARTHA prisen 2018 og igen i 2019. Katrines fjerde krimi Vådeskud er lige udkommet. Serien er pt. solgt til udgivelse i 20 lande.
Katrine Engberg er vokset op på Østerbro, hvor hun også bor i dag med sin mand og søn. Tekst fra People´s Press.dk

30 thoughts on “Vind mulepose +”Vådeskud” af Katrine Engberg

  1. Mine bogønsker er mange, Vådeskud, Pigen under træet, Skytsengel, Den sidste enke og mange flere. Jeg er så heldig at have fødselsdag i december, så jeg er sikker på at flere af pakkerne indeholder bøger🤓📚

  2. Proxy og resten af Steffen Jacobsens bøger. Central park af Guillaume Musso. Og rigtig gerne Vådeskud.

  3. Jeg ville da rigtig gerne vinde Vådeskud – ellers ville jeg gerne finde Skytsengel ved siden af den anden.

  4. Jeg vil rigtig gerne finde Vådeskud
    Kvinden med røremaskine
    Proxy
    🎄🎄❤❤🎍🎍🙏🙏

  5. Lige netop “ Vådeskud” er et af mine bogønsker til min fødselsdag og jul i december. Ellers jussi “ offer 2117”, Nesbø “kniv” og Jakobsens “ proxy”

  6. Ønsker Faldende Masker af Dennis Jürgensen, har læst de sidste, og er blevet begejstret for ham

  7. Jeg kunne ønske, at der vil ligge flere krimier under juletræet i år. Bl.a.:
    Vådeskud af Katrine Engberg.
    Den hvide død af Robert Galbraith.
    Skytsengel af Michael Katz Krefeld.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.