Vind “Motiv X” af Stefan Ahnhem

I denne uges krimiquiz har du muligheden for at vinde et signeret eksemplar af Stefan Ahnhems nyeste krimi “Motiv X”. I samarbejde med forlaget sætter vi 2 eksemplarer på højkant.

For at deltage skal du blot “Synes godt om” opslaget på facebook.

Skriv dit svar på vores facebookside. Konkurrencen slutter torsdag d. 4/10 kl. 9.00, hvorefter vi finder en vinder.

Vinderen bliver offentliggjort på vores facebookside og får desuden direkte besked.

 


Om “Motiv X”

Ny selvstændig krimi i Fabian Risk-serien af den svenske forfatter Stefan Ahnhem. Et mord med racistiske undertoner sætter gang i et større efterforskningsarbejde hos politiet i Helsingborg. Datteren Matilda ligger i koma efter et skuddrama, og Fabian Risk er travlt optaget af at bringe sin familie på fode igen. Men da en ung syrisk dreng bliver brutalt myrdet og flere mord følger, må han tilbage på arbejde.

Han og kollegerne hos Helsingborg politi kastes ud i en kamp mod tiden og en presset jagt på gerningsmændene. Samtidig kommer Fabian i besiddelse af information, som hans afdøde kollega Hugo Elvin efterlod sig; information, der giver Fabian viden om forhold på stationen, der kan få fatale professionelle og personlige konsekvenser for alle.

Forlag: Lindhardt og Ringhof

Udgivelsesdato: 28/9-2018

 

Stefan Ahnhemom Stefan Ahnhem

Stefan Ahnhem har de seneste 20 år skrevet manuskripter til en lang række film og tv-serier – blandt andet krimiserierne om Wallander og Irene Huss. Da han i 2014 debuterede som forfatter med første bind i krimiserien med Fabian Risk som efterforsker, havde Nordisk Film da også allerede sikret sig filmrettighederne til de første fire bøger i serien.

Fabian Risk flytter i Offer uden ansigt fra Stockholm til sin barndomsby Helsingborg efter en voldsom efterforskningssag, som vi får i anden bog i serien. Den niende grav, som udspiller sig 6 måneder før. I stedet for et roligt job i provinsen bliver han straks inddraget i en brutal sag, der involverer en stribe af hans gamle klassekammerater. Sagerne trækker spor på tværs af sundet – og Fabian Risk får en vigtig medsammensvoren i den danske efterforsker Dunja Hougaard fra Station 1 i København. I bog 3, Atten grader minus, kommer de to efterforskere på sporet af en bestialsk og kynisk morder, der fryser sine ofre ihjel.

Danmark spiller en central rolle både i forfatterens privatliv og i bøgerne om Fabian Risk og Dunja Hougaard. Stefan Ahnhem er dansk gift og flyttede i 2017 til København, hvor han skriver videre på krimiserien om Fabian Risk. (tekst fra forlagets hjemmeside).

Læs om vores møde med Stefan Ahnhem forud for udgivelsen af Motiv X.