Vind “Mitfordmordene”

I denne uges krimi quiz har du chancen for at komme en tur på Asthall Manor i Oxfordshire i Jessica Fellowes krimi “Mitfordmordene”.

For at deltage skal du blot fortælle os:

Hvem ville du vælge som morder, hvis du skulle skrive en klassisk “whodunnit”-krimi ala Agatha Christie?

A) Butleren

B) Stuepigen

C) Enken

D) Professoren

E) En anden – Hvem?

 

Svar i kommentarfeltet herunder eller på vores facebookside. Konkurrencen slutter torsdag d. 31. maj kl. 9.00. Vinderen bliver offentliggjort på facebook herefter.


Om Mitfordmordene

Fans af Daisy Goodwin, Julian Fellowes og Agatha Christie vil elske denne serie om Mitfordmordene, der er bygget på virkelige forbrydelser og skildrer den virkelige Mitford-familie og dens seks excentriske søstre.

Året er 1920 og Louisa Cannon drømmer om en vej ud af fattigdommens London, en by, der er hårdt mærket af den netop overståede verdenskrigs rædsler.

Louisas redning bliver en ansættelse hos familien Mitford på Asthall Manor i Oxfordshire. Som kombineret barnepige og selskabsdame for de seks Mitfordsøstre får hun adgang til en helt ny og fortryllende verden. Især knytter hun sig til den eventyrlystne og smukke sekstenårige Nancy, den ældste af søstrene, der elsker detektivhistorier og brænder for at opleve verden uden for godset.

Men da sygeplejersken Florence Nightingale Shore, der er guddatter til sin berømte navnesøster, myrdes på toget til Hastings, husker Louisa, at hun har set noget i det tog, der måske kunne være af betydning. Sagen vækker opsigt, og snart vikles både Louisa og Nancy ind i en mordgåde, der er lige så spændende, som den er livsfarlig.

Forlag: Politikens forlag

Sider: 400

Omslag: Harvey Macaulay

Oversætter: Kirsten Heltner

 

Om Jessica Fellowes

Jessica Fellowes er forfatter og journalist. Hun har skrevet for både Daily Mail, The Guardian og Sunday Times og har i en årrække været chefredaktør på Englands mest berømte magasin Country Life. Som forfatter er hun først og fremmest kendt for sin bestsellerserie på fem bøger, der går bagom tv-successen Downtown Abbey. Bøgerne har liggte på både New York Time´s og Sunday Times´ bestsellerlister og solgt i over en halv million eksemplarer.

“Mitfordmordene” er allerede fra den første bog i serien blevet en international bestseller og bøgerne skal desuden danne forlæg for en ny stor tv-serie, produceret af holdet bag “The Crown”.

18 thoughts on “Vind “Mitfordmordene”

  1. Det ville jo være for enkelt hvis det var ét af de første 4 svar. Så det må være Politikommissæren!

  2. Skolelæreren – uskylden selv, men i tankerne “dolkes” af og til et par grænseoverskridende forældre…

  3. Helt, helt klassisk – jeg ville vælge
    A) Butleren
    som jo har alle forudsætninger for at kende familiehemmelighederne og slå til når det er mest belejligt.

  4. Den flinke gamle præst er morderen. Han er naturligvis både venlig og hjælpsom, men under alt det pæne, gemmer sig en grum og ondskabsfuld morder.

  5. Det klassiske ville være butleren, men jeg kunne finde på at lade naboen være det, pga. jalousi.

  6. Butleren. Han kender alles gang i huset og er vant til at spille “fluen på væggen”. Og så er han forelsket i fruen i huset😉”

  7. E: Det er et tilsyneladende uløseligt mysterium, og først til sidst går det op for læseren, at det er forfatteren, der er morderen. Han sidder og gør bogen færdig på et hotelværelse i Belize, da det pludselig banker på døren …

  8. Jeg tror jeg vile vælge enken. Gammel bitterhed, oprørthed over ikke længere at blive set og beundret som kvinde, gammel søskendejalousi… motivmulighederne er utallige.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.