Vind “Mercedes-snittet”

I denne uges krimiquiz har du chancen for at vinde Anne Mette Hancocks spritnye krimi “Mercedes-snittet”.

For at deltage i konkurrencen skal du blot svare på følgende:

Hvilken af Det Danske Kriminalakademis priser fik Anne Mette Hancock overrakt på Krimimessen 2018 for sin debutkrimi og hvad hedder bogen?

Skriv dit svar i kommentarfeltet herunder eller på vores facebookside. Konkurrencen slutter torsdag d. 7. maj kl. 9.00. Vinderen bliver offentliggjort på facebook herefter.

Find evt. hjælp til svaret andetsteds på siden.


Om Mercedes-snittet

En nervepirrende psykologisk krimi om hævn, synsbedrag og ar i hjertet.

En dreng er forsvundet fra sin skole. Journalisten Heloise Kaldan tager derhen, og i skolegården møder hun sin nære ven, den bramfri efterforsker Erik Schäfer. Drengen Lukas dukker ikke op, men det gør hans telefon. Den afslører, at Lukas er besat af pareidolia: det fænomen, at vi ser ansigter i tilfældige ting. Særligt et foto af en ladeport, der ligner et ansigt, påkalder sig opmærksomhed. Er det her, Lukas er?

Heloise bliver beordret til at droppe en kontroversiel artikel om PTSD-ramte soldater, fordi hun skal dække sagen om den forsvundne Lukas. Men da der dukker ting op i Lukas-sagen, der peger i retning traumatiserede soldater, får Schäfer brug for Heloises hjælp til at finde hoved og hale i et uhyggeligt virvar af spor: Hvem er Æblemanden, som skolebørnene taler om? Har Lukas’ mor et problem, eller dulmer hun bare sin angst med en cognac?

“Mercedes-snittet” er andet selvstændige bind i krimiserien om Kaldan og Schäfer. Læs også “Ligblomsten”.

Forlag: Lindhardt & Ringhof

Udgivelsesdato: 1/6-2018

 

Om Anne Mette Hancock

Forfatter Anne Mette Hancock (foto: HEIN Photography)

Anne Mette Hancock har en bachelorgrad i Historie og er uddannet journalist fra RUC og Berlingske i 2011. Hun er født i Gråsten i 1979 og har boet i USA og Frankrig.

Anne Mette har skrevet livsstilsstof for Berlingske og for flere danske magasiner.

Fra 2013 til 2015 var Anne Mette PR- og pressechef for restaurant Madklubben.

I dag bor Anne Mette i det indre København med sin mand og deres to børn. Hun er storforbruger af amerikanske krimier og thrillers, især af Michael Connelly, Harlan Coben, Gillian Flynn og John Grisham.

Læs vores interview med Anne Mette Hancock da hun blev vinder af DKAs pris

28 thoughts on “Vind “Mercedes-snittet”

  1. Fortjent fik hun Årets debutantdiplom for Ligblomsten. Håber og tror på at Mercedes-snittet er lige så god og spændende.

  2. Anne Mette Hancock vandt årets debutantdiplom
    for sin debutkrimi “Ligblomsten”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.