Vind “Marionetdukken” af Louis Klostergaard

I denne uge har du chancen for at vinde Louis Klostergaards meget stemningsfulde og spændingsmættede krimi “Marionetdukken”.

Bogen er udkommet på EC Edition og er andet bind i serien om den sydafrikanske privatdetektiv Pieter Martins.

 

For at vinde bogen skal du blot svare på spørgsmålet:

Hvad hedder første bind i serien om detektiven Pieter Martins?

Vinderen offentliggøres på Krimimessens facebookside fredag d. 9. september.

 

klostergaardOm bogen:

Marionetdukken er den selvstændige fortsættelse til Louis Klostergaards første krimi, “Kvinden i det røde mudder”. Vi møder igen Pieter Martins fra Hillbrow, Johannesburg, der var sort politibetjent under Sydafrikas apartheidstyre, men som nu har nedsat sig som privatdetektiv.

Pieter Martins får en opgave for en alfons, der har mistet en af sine ’piger’. Tilsyneladende er den unge pige mere end blot en indtægtskilde for alfonsen; han er forelsket i hende. Eftersøgningen fører Martins til Mozambique. Her støder han på menneskehandel med unge piger under borgerkrigen i 1970’erne og den voldelige Renamo-milits. Det bliver også til gensyn med hans gamle ærkefjende, Franz van der Merwe, en korrupt strømer fra apartheidtiden i Sydafrika, som i “Kvinden i det røde mudder” viste sig at være stærkt involveret unge pigers bortførelse fra deres hjem i Soweto.

Undervejs i opklaringsarbejdet støder detektiven sammen med både den sydafrikanske og mozambiquiske underverden, og han får hjælp af en af de bortførte pige, Xiluva, som han befrier fra prostitution. Sammen tager de sagen i egen hånd, men ikke alt viser sig at være, som Pieter Martins først troede. Nogen trækker i trådene …

 

Louis KlostergaardOm forfatteren:

Født i Durban, KwaZulu-Natal, Sydafrika. Skolegang og uddannelse som filosof i Danmark.

Har hele sit liv forholdt sig til Sydafrika og landets forskellige problematikker.

Bor i dag i Aarhus.

 

 

Her fortæller Louis Klostergaard om Marionetdukken og om Sydafrika.