Vind “Lad de døde begrave de døde” af Lars Thomassen

I denne uges krimiquiz har du chancen for at vinde et eksemplar af Lars Thomassens seneste udgivelse med titlen “Lad de døde begrave de døde”.

For at deltage i konkurrencen skal du fortælle os følgende:

Krimiforfattere er mestre i at skrive stemninger frem, og vi skaber vores egne billeder udfra beskrivelser af både karakterer og steder. Fantasien formgiver og farver ting som egentlig ikke er der, hvilket resulterer i vores helt egen læseoplevelse. Det kan f.eks. være ekstra lag til hovedpersonen eller måske fornemmer vi ligefrem et bestemt musikstykke i baggrunden, når vi læser om en biljagt eller en politiafhøring.

Hvilken sang eller hvilket album eller musikstykke udgør soundtracket til netop DIN favoritkrimi?

Skriv dit svar på vores facebookside. Konkurrencen slutter onsdag d. 2/5 kl. 9.00. Vinderen bliver offentliggjort på facebook og får desuden direkte besked.


Lad de døde begrave de døde

Ditlev Rosenkilde er flygtet med prædikatet ”Danmarks værste massemorder” klæbende til sig. Voldsomt såret, men med troen på at den ultimative plan nok skal lykkedes, i behold.

Efter afsløringen af hans “dukkehus” hvor alle hans familiemedlemmer var samlet, positioneret som udstoppede dukker rundt omkring i hans kælder, er jagten på psykopaten nu gået ind.

Efterhånden som alle de lig, han havde udstillet i sin kælder blev frigivet til begravelse, blev de i nattens mulm og mørke gravet op igen og hvorefter de forsvinder sporløst.

Kommisær Gabriella Burgendorff er den eneste der kender til opholdsted og det nye alias, på det sidste medlem af Ditlevs familie, nevøen Jake. Han er blevet gemt godt af vejen, og bor sammen med den tidligere PET-agent Kaj Brønds i Billund.