Vind Konservatoren af Nina Vad Holtum

Du har nu muligheden for at deltage i konkurrencen om at vinde et eksemplar af Nina Vad Holtums “Konservatoren”

Konservatoren-forside2Konservator Lærke Lind har succes med sit arbejde både hjemme og i udlandet efter sin opdagelse af en sjælden russisk ikon. Hun har sværere ved at få sit personlige liv til at fungere. Hun plages stadig af sine indre dæmoner, efter at hun for lidt mere end to år siden slog sin utro mand ihjel og slap godt fra det. Lærke er blevet kæreste med sin gamle studiekammerat Mik og skal vænne sig til, at det mangeårige venskab nu er afløst af et kærlighedsforhold. Da Mik af en kvindelig kollega bliver inviteret til Athen for at identificere en gammel græsk ikon, bliver Lærke usikker på, om der er mere end arbejde mellem de to. Samtidig bryder hendes uforløste følelser og angst for, at mordet bliver opdaget, ud igen, da hendes afdøde mands kæreste, Camilla, dukker op og begynder at forfølge og true Lærke og hendes familie.

Konservatoren er en selvstændig opfølger til romanen Ikonen (2014).

Deltag i konkurrencen ved at svare på følgende:

Hvornår udkommer “Konservatoren”?

Vinderen bliver offentliggjort på vores facebookside fredag d. 11. marts

holtumNina Vad Holtum, født i 1959, har rødder i en kunstnerisk familie i Nordjylland. Hun arbejder som coach og kommunikationskonsulent og har desuden været med til at arrangere en udstilling om Leonardo da Vinci. Nina Vad Holtum debuterede i 2014 med den anmelderroste roman Ikonen om konservator Lærke Lind.(forlagstekst)

 

Romanen er en domestic noir, en nyere subgenre til krimien, og udkommer lørdag den 12. marts 2016. Dagen, hvor Krimimessen i Horsens begynder.

Søndag den 13 marts klokken 11.40 interviewes Nina Vad Holtum af Jannik Lunn på Sort scene.