Vind “Kastaniens DNA” af Palle Hyldgård Poulsen

I denne uges krimiquiz sætter vi to eksemplarer på højkant af Palle Hyldgård Poulsen seneste krimi “Kastaniens DNA”.

Deltag i konkurrencen ved at fortælle os, hvad du skal læse i den snart kommende bededagsferie.

Skriv dit svar på vores facebookside. Konkurrencen slutter onsdag d. 15/5 kl. 9.00. Vinderen bliver offentliggjort på facebook og får desuden direkte besked.


Kastaniens DNA

Forlaget skriver: “Nervepirrende og overrumplende!” lyder anbefalingen fra tv-ikonet Flemming Toft på forsiden af Kastaniens DNA. 

Omtale af historien fra bogens bagside:
På tre år er ni unge mænd og kvinder fundet dræbt med munden opskåret som et stort klovneagtigt smil. Den danske presse har derfor kaldt sagen for ”Klovnemordene”. Et tiende offer får munden skåret op, men overlever mirakuløst. Den franskfødte milliardær, Pierre Astola, bliver udpeget som gerningsmanden, og hans DNA er på gerningsstedet. Mysteriet om ”Klovnemordene” virker opklaret. Kun én ting står i vejen. I retten skal Pierre Astola forsvares af den hårdkogte topadvokat, William Kastanien.

Kastaniens DNA er en retssalskrimi. Det er en genre, der er et særsyn herhjemme, men genren er meget populær i USA. Bogen har en tør humor, et intelligent plot og vil overraske selv den mest hardcore krimifan.

Palle Hyldgård Poulsen

Foto: Claus Bie

Palle Hyldgård Poulsen er uddannet journalist. Siden 2003 har han arbejdet på TV 2, og to gange har han været med til at vinde ”Tv-prisen”.

Først gang i kategorien ”Bedste Sportsprogram” for dækningen af OL i London i 2012. Anden gang var i kategorien ”Bedste Nyheds-event/Live-dækning” for dækningen af terrorangrebene i København i 2015.

“Kastaniens DNA” er forfatterens krimidebut. Bogen er udkommet på forlaget Peckinpah.