Vind Kaffe-date med Jussi Adler-Olsen

Gifter Carl Mørck og Mona sig på et tidspunkt? Kommer Hardy nogensinde til at gå? Hvad er Assads hemmelighed? Hvornår kommer næste bog?

Hvis du brænder inde med spørgsmål til Jussi Adler-Olsen, har du en enestående mulighed for at komme helt tæt på den populære forfatter på Krimimessen og få et svar.

Portrætfoto af forfatteren Jussi Adler-Olsen
Jussi Adler-Olsen. Foto: Philip Drago Joergensen

Helt eksklusivt kan to grupper af otte læsere møde Jussi Adler-Olsen til privat kaffeslabberas i en sikret celle på Fængslet og stille spørgsmål til hans forfatterskab lørdag d. 5. april på Krimimessen.
Første hold kl. 10.30 og andet hold kl. 15.

Konceptet er helt enkelt:
Vi serverer kaffen, du stiller spørgsmålene  – og Jussi Adler-Olsen svarer!

Der er i forvejen store muligheder for at opleve Jussi Adler-Olsen på Krimimessen.

Lørdag d. 5. april kl. 11.30 og søndag d. 6 april kl. 13.45  løfter han i samtale med Lida Wengel noget af sløret for sin kommende bog – begge samtaler finder sted i Snedkeriet.

Søndag eftermiddag runder Krimi-binko-banko traditionen tro Krimimessen af med masser af bøger på højkant og i år også med Jussi Adler-Olsen som gæsteopråber.

Sådan er du med i lodtrækningen
Skriv hvad du kunne tænke dig at spørge Jussi Adler-Olsen om i kommentarfeltet inden fredag d. 21. marts kl. 10, hvor vi trækker lod blandt kommentarerne.

Du skal selv dække entreen til Krimimessen. Der er desværre ikke mulighed for at ønske plads på formiddags eller eftermiddagsholdet. Vi fordeler vinderne.

Hav lidt tålmodlighed, hvis din kommentar ikke dukker op på skærmen med det samme. Vi godkender alle kommentarer manuelt for at undgå spam.
Svar på mail tæller ikke med.

Held og lykke!

 

20 thoughts on “Vind Kaffe-date med Jussi Adler-Olsen

  1. Jeg kunne bl.a. godt tænke mig, at spørge ham om, hvad der helt præcist inspirerer ham.
    Hvad der gjorde, at han ville være forfatter.
    Og spørge om, hvad hans bedste råd ville være, til en der gerne selv ville eksperimentere med roman-skrivning.

  2. Jeg ville gerne spørge om hvad der tager længst tid for ham – at researche til næste bog eller når han er kommet så langt at han skal til at skrive selve bogen 🙂

  3. Jeg er dybt fascineret af hvordan man kan tænke sig til historierne.. Jeg læste med stor fornøjelse kvinden i buret, mine piger havde set filmen men ikke læst bogen, pludselig kom det til mig hvem der var synderen, jeg tjekkede ón jeg havde ret og bum..

  4. Når du oplever noget i det virkelige liv, tænker du så, det kan bruges i din bog? Går meget af din “tanketid” med dit arbejde, eller kan du lægge det fra dig?

  5. Hvordan er det at få bøgerne filmatiseret. Forstyrer det dit oprindelige billede af karakterene? Når du nu sidder og skriver, bliver du så påvirket at f.eks Lie Kaas som Carl, kælderens indretning i filmen eller fortsætter du skriveriet med dine egne billeder i tankerne?

  6. Hvordan starter en bog? Forfra, bagfra eller? Og er frygteligt nysgerrig omkring Assads.

  7. Jeg vil gerne vide om, nogle af hans bipersoner får en speciel plads og får ham til at tænke dem kunne, jeg godt tænke mig at skrive en bog om dem.

  8. Føler du et pres for at “levere” den næste bog i takt med bøgerne store brede popularitet?

  9. Nu stillede jeg de fleste spm til sidste kaffe slapperads, så måske sku jeg lytte denne gang- eller vi kan forsætte hvor vi slap sidst;) Jeg vil jo vide ALT og selvfølgelig må vi høre lidt om filmprojekterne! Vil også gerne vide om der sker ændringer inden for nærmere fremtid – forbliver de i kælderen? – bliver hardy og Carl i Allerød? – får han flere medarbejdere? Hvor mange bind kommer vi op på? (Arne Dahl traume elimineret?!) Og om inspirationen, nogle bøger stærkt inspireret fra din far – hvad med dine børn, har de lavet noget siden sidst som har inspireret til nye fronter? Nogen politiske situationer som skal inddrages? Tendenser i samfundet som burde bemærkes? Nu må det snart blive Krimimesse tid !!! 🙂

  10. Hvordan holder du styr på alle trådene i en ny bog og med tilbage blik til de foregående.
    Hvordan har du det med filmatiseringen af Kvinden i buret.
    Glæder mig rigtigt meget til messen..

  11. Hvis jeg kommer med til kaffeslapperas med Jussi vil jeg gerne spørge ham om hvordan det har været at blive så kendt og efterspurgt i en “moden” alder. Om han ville ønske at han var kommet ud med Carl og de andre tidligere i sit liv?

  12. Hej Jussi;
    Har du overvejet at stoppe serien om Carl m.fl. (og naturligvis bruge dine fantastiske evner til noget parallelt) lige som Jo Nesbø slutter med Harry Hole? Nesbø mener i øvrigt at en af hans bøger er blevet for rå. Hvad mener du om hans udmelding, påvirker det evt. dig? Fasandræberen var super, men dog meget “rå”; Marco Effekten var, (efter min mening), lidt for meget “løben rundt” i Kbh. Hvad mener du selv?? Sikkert svært at bedømme eget forfatterskab?
    Mener i øvrigt, at Alfabethuset var fantastisk, bortset fra, at slutningen var svær at tolke?
    Mvh.
    Sven

  13. ??? til hr. forfatter:
    1. Hvorfra henter du inspiration og snørklede ideer til dine meget forskellige bøger?
    2. Hvilken rolle tror du, at humoren spiller i dine bøger? Du har jo altid et glimt i øjet, når der er indslag med dig i fx tv.
    3. Fortæl om dine arbejdsmetoder. Beskriv din arbejdsrytme – når du ikke er på farten for at promovere bøgerne.
    4. Er det rigtigt, at du har udtalt, at afd. Q skal være et ti-bindsværk a la Sjøwall / Wahløø (roman om en forbrydelse)? – dog uden der 60`er-agtige samfundskritik.

  14. Hej
    Ofte er det når man fortæller en historie tager man udgangspunkt i sit eget liv -Er det på samme måde for dig, og på hvilke måder gør de det?
    Tak

  15. Jeg er tysk, og jeg ser frem til at køre fra Hamburg til krimimessen, og selvfølgelig vil jeg gerne møde Jussi Adler-Olsen til privat kaffeslabberas.
    Jeg har mange spørgsmål, for eksempel:
    – Er der noget typisk dansk i dine bøger?
    – Har du planlagt en nye serie med andre hovedpersoner?
    – Hvem er din yndlings-forfatter?
    Tak

  16. Jeg vil gerne spørge om, hvad der er/har været den største udfordring i Jussi Adler Olsens forfatterskab.

Comments are closed.