Vind “Hævnen” af Inger Wolf

I denne uges krimikonkurrence har du chancen for at vinde Inger Wolfs “Hævnen” som er tredje selvstændige bind i den populære serie “Pyromanen”.

For at deltage i konkurrencen skal du blot fortælle os følgende:

En bogs forside har en krævende mission foran sig. Den skal pirre vores nysgerrighed, sige noget om indholdet, ramme rent ind i vores bevidsthed/ underbevidsthed for i sidste ende at få os til at vælge netop dén fremfor de mange andre konkurrenter på hylden.

Hvilken bogforside holder du mest af eller har gjort størst indtryk på dig?

Skriv dit svar på vores facebookside eller i kommentarsporet herunder. Vi finder en vinder d. 26. juni.

Vinderen bliver offentliggjort på facebook og får desuden direkte besked.


Hævnen

I den svenske by Lycksele begås et brutalt dobbeltdrab, og en ti-årig pige forsvinder. Det svenske politi starter en større eftersøgning af pigen. Der dukker spor op, som trækker tråde til en 30 år gammel bortførelsessag, hvor gerningsmanden aldrig blev fundet, men offeret stak af og overlevede.

Politiet vil gerne afhøre offeret, Klara Larsson, men til deres overraskelse finder de ud af, at hun nu bor i Danmark og arbejder hos Østjyllands politi som brandefterforsker. Klara og hendes familie forlod Sverige for at starte et nyt liv i Danmark efter forbrydelsen.

Klara føler sig forpligtet til at lade sig afhøre, og tilbage i Lycksele viser det sig, at der er tale om flere forbundne sager, og alle pigerne ligner Klara som lille.   

HÆVNEN er tredje bind i Inger Wolfs serie Pyromanen.

Papirudgaven er udgivet på People´s Press.

Lydbogen er udgivet på Mofibo.

6 thoughts on “Vind “Hævnen” af Inger Wolf

  1. Jeg er åbenbart en af dem, der er fuldstændig ligeglad med forsider, men hvis jeg skal nævne et, der har gjort indtryk er det Pigen fra den franske skole. Men jeg vælger aldrig en bog på grund af forsiden.

  2. Jeg kigger sjældent efter forsiden,kun forfatteren 😊efter at have læst Snemanden af Jo N esbø,gyser jeg,når jeg ser forsiden 🤤

  3. Jeg kan godt vælge en bog jeg intet kender til eller har hørt om ud fra forside…men normalt er det ikke noget jeg tænker vildt over. En forside kan jeg dog stadig huske og det er forsiden til Agatha Christie En af os er morder fra 1956. ( det er også en af de få krimier jeg har læst op til flere gange)

  4. Forsiden på “Den der lever stille” af Leonora Christine Skov er noget af det mest æstetiske, jeg længe har set. Den pirrer sandelig nysgerrigheden, og forfatterens forklaring om, hvordan hun går helt ned i den mindste detalje med fx papirkvalitet, farve, tryk m.v., som jeg har læst efterfølgende, er ganske enkelt eminent! Hvilken omhu!
    Bogen er absolut værd at læse, og jeg holder meget af læsebåndet, da mit bogmærke på forunderlig vis ind imellem leger skjul:-)

  5. Der findes masser af skumle forsider – hvor jeg ikke kan vælge én frem for andre 🙂

  6. Ravn bøgerne skrevet af Michael Katz Krefeld, er altid et bekendtskab værd. Forsiderne giver et godt indtryk af, hvad der venter.
    Specielt “Skytsengel” har en forside hvor patroner og hvide vinger med blod er omkring kirketårnet. Det kan kun give anledning til gys og spænding, og man svigtes ikke.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.