Vind “Genkald” af Claus M. Lohman

I denne uge har du chancen for at vinde bogen “Genkald”, som er forfatter Claus M. Lohmans tredje udgivelse i Sarah Bermann-serien. Bogen udkommer d. 15. november på forlaget Proportion.

Vi sætter to signerede eksemplarer på højkant, som du har mulighed for at vinde ved at svare på spørgsmålet:

Hvilken genrebetegnelse bruger forfatteren selv om sine krimier?

A. Genmodificeret fiktion

B. Science fiction

C. Genom-crime

D. Science reality

 

Vinderen bliver offentliggjort på vores facebookside fredag d. 18. november

Få hjælp til svaret andetsteds på denne side og/eller i videoen.

 

9788799814756Om bogen

Efter at have undsluppet ONE-gruppen, har den unge retsgenetiker, Sarah Bermann, og den jævnaldrende amish, David Stoltzfus, slået sig ned blandt kvækerne i den lille idylliske købstad, Chalfont, i Bucks County, Pennsylvania. Mens Sarah fungerer som egnslæge, ernærer David sig som bridgewalkinginstruktør, men hvad der på overfladen ligner harmoni, viser sig snart at være skrøbelig, eftersom det nyslåede forældrepar ikke kun må slås med fortidens rædsler, men også skal fordøje tabet af deres ene døde tvillingesøn. 

Under et museumsbesøg kommer Sarah i besiddelse af noget DNA, der kan stamme fra en af deres emigrerede forfædre. For at få fastlagt om familiens mutation stammer fra Europa eller er opstået spontant blandt efterkommerne i Amerika, får Sarah hjælp til at få analyseret DNA´et, og her støder hun på det mystiske og låste dokument, Genkald. Da et tilsyneladende banalt rovmord kædes sammen med adskillige andre cancerdødsfald, eskalerer begivenhederne hurtigt, og før Sarah og David ved af det, befinder de sig igen midt i skudlinjen.

Ansigt til ansigt med både fortidens dæmoner og deres egne indre. For at overleve, må den lille familie tage alle midler i brug, og bedst som alt håb synes ude, kommer der pludselig hjælp fra uventet kant. – Men hvad er Genkald, og hvad har dokumentet med de mange dødsfald at gøre? 

 

lohmanOm forfatteren

Født i 1971. Bosat i Odense og tilknyttet Højmeskolen som naturfaglig lærer. Er ophavsmand til genren science reality, der kredser i området mellem virkelig og fiktiv videnskab. Har skrevet Genstart i 2013, der er oversat til engelsk og italiensk, hvor den har været på den italienske amazon top tre. Bogen er endvidere indtalt på lydbog af Torbjørn Hummel fra momolydbog.

Genspejl udkom d. 21. marts 2015 i forbindelse med Krimimessen og har fået flotte anmeldelser. Er indtalt på lydbog af en af landets mest populære lydbogsindtalere, Torben Sekov.

Sidste del i trilogien, Genkald (15.11 2016), har fået stor opmærksomhed og er af krimi-cirklen blevet kaldt ‘en milepæl indenfor dansk kriminallitteratur’. Bogseriens filmrettigheder er opkøbt af filmproducer, Marco Lorenzen (Hundeliv m.fl.).