Vind flot bogpakke med prisvindere

I denne uges krimiquiz har du chancen for at vinde en super lækker bogpakke med Det Danske Kriminalakademis prisvindere. I samarbejde med forlagene Lindhardt & Ringhof, Gyldendal, Politikens forlag og Klim sætter vi hele 2 bogpakker på højkant.

For at deltage i konkurrencen skal du blot svare på følgende:

Hvor og hvornår vil vinderne få overrakt priserne?

Skriv dit svar i kommentarsporet herunder eller på facebook. Vinderne bliver offentliggjort på vores facebookside fredag d. 2. februar.

Hjælp til svaret her

 

Om bogpakkens indhold:

Omslagsgrafiker: Michael Joseph/Penguin Random Books

Til døden os skiller af Michelle Richmond

Forlaget Klim

Årets psykologiske thriller af New York Times-bestsellerforfatter Michelle Richmond

Jake og Alice modtager til deres bryllup en mystisk gave: En invitation til en eksklusiv klub, hvor alle medlemmer følger nogle enkle regler – for at passe godt på ægteskabet. Og hvilke nygifte vil ikke gerne det? Klubben kalder sig Pagten, og Jake og Alice er fascineret af de overdådige fester, hemmelighedskræmmeriet og omgangskredsen af spændende par.

Men så bryder en af dem reglerne. Langsomt og grufuldt går det op for Alice og Jake, at medlemskab af Pagten – som ægteskabet – er for livet. Men kan de stole på, at Pagten vil dem det godt? Og kan de stole på hinanden?

’Til døden os skiller’ er en fængslende og overraskende pageturner – hvor rædslen og tvivlen om, hvem der bedrager hvem, bliver større for hver side, der vendes.

 

Omslagsgrafiker: Jette Svane

Jeg finder dig altid af Elsebeth Egholm

Politikens forlag

Han ved, hvor hun er. Hun er på flugt. Og det er ikke første gang …

Rina kan ikke genkende ansigter. Hun er læge, men om natten lever hun et dobbeltliv: For at kompensere for sit handicap og selvbehandle en svær barndom klatrer hun på høje bygninger og laver anonym street art under navnet Private Eye.

Men en nat går det galt. En ung mand styrter i døden tæt på Prismet i Aarhus, hvor hun netop har klatret. Og da hun kommer hjem, bliver hun overfaldet af en mand med en kniv. Ting begynder at ske, og hun ved, at nogen er efter hende.

Da efterforskeren Helge Stanek konfronterer hende, har hun sine egne grunde til at lyve, og han har sine egne grunde til at acceptere løgnen. Han forsøger at beskytte hende, men da Rina bliver mistænkt for drab, må hun flygte fra både politiet og sin ansigtsløse forfølger. Og det er ikke første gang, hun er på flugt.

Jeg finder dig altid introducerer Elsebeth Egholm en ny og anderledes hovedperson, Rina.

 

Omslagsgrafiker: Anne Mette Hancock og Henriette Mørk

Ligblomsten af Anne Mette Hancock

Forlaget Lindhardt & Ringhof

Journalist Heloise Kaldan står midt i et mareridt: Hendes kilde er blevet afsløret i en løgn, og avisen står på gloende pæle. Det gør Heloises privatliv også. Midt i det hele modtager hun mystiske breve fra Anna Kiel, der i tre år har været eftersøgt for drabet på en ung advokat.

Både den egenrådige politimand Erik Schäfer og Heloise selv begynder at grave i den gamle sag, da der sker endnu et drab. Har Anna Kiel slået til igen, eller er der mere end én morder? Hvorfor leder alle spor i sagen pludselig til Heloise? Er hendes eget liv i fare?

“Ligblomsten” er en stærk krimi om hævn, retfærdighed og tilgivelse.

Første bog i spændende ny krimiserie skrevet af Anne Mette Hancock.

 

Bullshit – fortællingen om en familie af Camilla Stockmann & Janus Køster-Rasmussen 

Forlaget Gyldendal

Omslagsgrafiker: Christian Ramsø

Pia fra Vestamager er 16 år, da hun i 1978 bliver kærester med det kriminelle bandemedlem Makrel. To drab begået med seks dages mellemrum bringer parret sammen: Makrels skolekammerat er skudt på Daddy’s Dance Hall i det indre København, og på Islands Brygge er en ung pædagogmedhjælper fra Pias vennekreds ramt i halsen af en haglbyge. Makrels bande og Pias venner søger hævn. Sammen danner de klubben Bullshit og udkæmper Danmarks første rockerkrig mod fjenden, den amerikansk funderede klub Hells Angels.

Krigen udvikler sig til de største væbnede kampe i Danmark siden anden verdenskrig, og op gennem 1980’erne bliver yderligere seks Bullshit-medlemmer likvideret. BULLSHIT er en dokumentarisk beretning – skrevet på baggrund af et stort kildemateriale – om pigerne og drengene, der fandt en ny familie i bandelivet og lavede deres første rygmærke i den lokale ungdomsklub. Og det er historien om Makrel, der blev præsident for Bullshit og siden myrdet for øjnene af Pia.

115 thoughts on “Vind flot bogpakke med prisvindere

  1. Det vil de få på krimimessen Horsens, i Snedkeriet lørdag d. 17. marts kl. 13.00 (y)

  2. Det er til dette års krimimesse i det gamle fængsel i Horsens. Helt præcist i Snedkeriet d.17.03 kl.13.

  3. Det sker på Krimimessen lørdag den 17. Marts 2018 kl 13 i Snedkeriet, og jeg skal nok sørge for at være der 😊

  4. Priserne vil blive overrakt til vinderne på Krimimessen 2018. Det foregår lørdag d. 17. marts kl. 13.00 i Snedkeriet.

  5. Det sker på krimi messen lørdag den 17 marts klokken 13.00 i snedkeriet. Det ville være dejligt at vinde bogpakken for jeg kommer desværre ikke til krimi messen i år

  6. Det sker på Krimimessen lørdag den 17. marts 2018 i Snedkeriet. Glæder mig til at være der for at overvære det.

  7. Overrækkelsen foregår på Horsens Fængsel til Krimimessen 2018 – i Snedkeriet kl 13.00 d. 17.3.2018.

  8. Det gør de på krimimessen på Horsens statsfængsel lørdag d. 17. marts kl. 13.00 i Snedkeriet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *