Vind en international bestseller!

I denne uges krimiquiz har du chancen for at vinde Lisa Jewells spændingsroman “Den fremmede gæst”. Bogen udkommer d. 24. maj 2018 på Gads forlag, så vinderen vil kunne læse bogen før alle andre. Bogen er af flere beskrevet som en ægte pageturner – dvs. en bog man bare ikke kan lægge fra sig og som nærmest læser sig selv.

Deltag i konkurrencen ved at fortælle os, hvilken krimi du vil betegne som en rendyrket pageturner. 

Svar i kommentarfeltet herunder eller på vores facebookside. Konkurrencen slutter torsdag d. 10. maj kl. 9.00. Vinderen bliver offentliggjort på facebook herefter.


Om “Den fremmede gæst”

Alice Lake fører en bohemeagtig tilværelse som alenemor til tre børn i sit lille hus ved havet i East Yorkshire. En dag spotter hun en mand i regnen på stranden. Da han viser sig at have hukommelsestab, inviterer hun ham indenfor, så han kan komme i ly. Selv om hun måske burde vide bedre…

Samtidig, i London, sidder lykkeligt nygifte Lili alene og desperat og venter. Hendes mand er ikke kommet hjem fra arbejde…

De to tilsyneladende uafhængige begivenheder viser sig at hænge sammen på en måde, ingen nogensinde havde kunnet forudse.

Forlag: Gads forlag

Sidetal: 363

Oversættelse: Lærke Pade

Omslag: Stoltzedesign

 

Om Lisa Jewell

Foto: Iain Philpott

Lisa Jewell har studeret kunst og design og arbejdede flere år i modeverdenen, inden hun blev forfatter. Hun debuterede med et brag i 1998 med romanen Ralphs fest og har siden skrevet flere romaner, hvoraf størsteparten er oversat til en lang række sprog.

Med Den fremmede gæst fik hun et gennembrud inden for den psykologiske spændingsgenre, og romanen røg direkte ind på bestsellerlisterne i England ved udgivelsen.

 

30 thoughts on “Vind en international bestseller!

  1. Jeg syntes at CIRKLEN af Bernard Minier er en rigtig pageturner, men man er lige nød til at læse ISKOLD DØD først. Det er også mega god.

  2. Læst for snart mange år siden, men en bog der i den grad passer på beskrivelsen er ‘Mænd der hader kvinder’

  3. Uhh der er mange, men hvis jeg kun skal nævne en må det være: “Rejsende uden bagage” af Jean-Christophe Grangé. En moppedreng af en bog, som jeg læste på et par dage.

  4. Jens Henrik Jensens Oxen trilogi åd jeg råt. Kan varmt anbefales… Jeg glæder mig til 4 bind kommer i år…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *