Vind “Dybet” af Michael Katz Krefeld

I krimiquizzen i denne uge sætter vi et eksemplar af Michael Katz Krefelds “Dybet” på højkant.

Bogen er det fjerde selvstændige bind i “Ravn-serien”, hvor privatopdager Thomas “Ravn” Ravnsholdt denne gang bliver slynget ud i en sag med makabre mord på en række kvinder.

Deltag i konkurrencen ved at besvare følgende spørgsmål:

Hvad er navnet på Ravns elskede engelske bulldog?

A. Molly

B. Møffe

C. Mister X

D. Mogens

 

Vinderen bliver offentliggjort på vores facebookside fredag d. 4. november.

 

dybet1Om bogen

Den erfarne privatopdager Ravn får sin mest uhyggelige sag til dato, da en klient beder ham finde en gammel skolekammerat, som han ikke har haft kontakt med i 17 år. En række bestialske overfald på kvinder, der ryster København har givet klienten mistanke om, at hans skolekammerat står bag, fordi overfaldene minder om det, som han og kammeraten begik på en lille pige tilbage i 1993, og som endte fatalt. Af frygt for hævnangreb mod drengene har de siden deres frigivelse levet under politiets vidnebeskyttelsesprogram med nye hemmelige identiteter og er derfor umulige at opspore. Da endnu en kvinde bliver overfaldet og denne gang dræbt, efterforsker Ravn sagen og indleder jagten på den anonyme morder. En gerningsmand der kan være hvem som helst, og slå til hvornår det skal være. Og spørgsmålet melder sig hurtigt for Ravn, om han kender sin klients virkelige identitet og hans motiver?

Dybet er fjerde selvstændige bog i Michael Katz Krefelds populære serie om privatopdageren Ravn, der bor på sin båd i Christianshavns kanal sammen med sin engelske bulldog…..

Bogen er udgivet på forlaget Lindhardt og Ringhof.

 

Michael Katz KrefeldOm forfatteren

Michael Katz Krefeld (f. 1966) er blandt Danmarks mest populære krimiforfattere og har modtaget flere priser for sine bøger. Han debuterede i 2007 med “Før stormen” og i 2012 blev “Sort sne falder” kåret som årets danske krimi og nomineret til Glasnøglen for årets skandinaviske krimi. I 2013 indledte han med “Afsporet” en længere krimiserie med opdageren Thomas Ravnsholt, kaldet Ravn, i hovedrollen.

Ravn er tidligere politibetjent og  bor nu på en båd i Christianshavns Kanal. Han lever af at efterforske sager om forsvundne personer i ind- og udland. Krefelds bøger er udgivet i 20 lande.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *