Vind “Dobbeltspil i Odessa” af Mogens Blom

I denne uges krimiquiz har du chancen for at vinde Mogens Bloms skræmmende aktuelle og nervepirrende politiske thriller “Dobbeltspil i Odessa”. Bogen er fjerde selvstændige bind i serien med efterretningsagenten Maiken Tarp.

For at deltage i konkurrencen skal du blot svare på følgende:

Efteråret er over os. Temperaturen er faldet og mørket sænker sig tidligt på aftenen. Et perfekt scenarie til neglebidende læsning i lænestolen.

Hvilken bog læser du nu eller skal i gang med i weekenden?

Skriv dit svar på vores facebookside eller i kommentarsporet herunder. Vi finder en vinder d. 12.september.

Vinderen bliver offentliggjort på facebook og får desuden direkte besked.


Dobbeltspil i Odessa

Forlaget skriver:

Dobbeltspil i Odessa er en politisk thriller og fjerde selvstændige bind i serien med efterretningsagent Maiken Tarp.

I København kæmper Maiken Tarp for at komme sig over sin kærestes død, imens hun forsøger at være en god mor for deres étårige søn. Fra Kiev får hun besked om, at den danske politimand Tomas Engberg har modtaget en dødstrussel. Mistanken rettes mod en magtfuld ukrainsk oligark og politiker.

Maiken graver i sagen og opdager, at Tomas i al hemmelighed har lokket oligarkens tidligere elskerinde, til at vende tilbage til Ukraine for at skaffe oplysninger om sin elsker. Maiken Tarp forfølger parret til sortehavsbyen Odessa og langsomt går det op for hende, at ingen af de involverede spiller med åbne kort. Men også Maiken Tarp har sin egen dagsorden.

Mogens Blom

Foto: Thomas A.

Mogens Blom (f. 1956) har i 17 år været ansat i Udenrigsministeriet, hvor han har arbejdet med Danidas udviklingsprojekter til fremme af menneskerettigheder og demokratisering. Fra 2003 blev han involveret i regeringens nye Arabiske Initiativ, og har i ti år rejst i Mellemøsten for at fremme dansk-arabiske samarbejdsprojekter. Hans kendskab til regionen har medført, at han har været involveret i håndteringen af Muhammed-krisen, mødt Det Muslimske Broderskab såvel som de unge på Tahrir-pladsen i Cairo under Det Arabiske Forår, ligesom han befandt sig på Radisson SAS-hotellet i Amman, da det blev bombet i 2005.

I 2009 udgav han thrilleren ”Naboerne fra Bagdad”, der forgår på Nørrebro i København med bandekrig, konflikter i det irakiske eksilmiljø og politiske magtkampe på Christiansborg. Og i 2014 kom første bind i en serie om efterretningsagenten Maiken Tarp, der arbejder for at afdække terrortruslen, såvel i Danmark som i Mellemøsten. (forlagstekst)

8 thoughts on “Vind “Dobbeltspil i Odessa” af Mogens Blom

  1. Lige blevet færdig med Lone Theils: Savnet/hjemvendt. Kan anbefales.
    læser lige nu De 7 søstre af Lusinda Riley

  2. Jeg havde fødselsdag i går og da fik jeg bogen: Hende der må dø. Så den går jeg i gang med i morgen…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.