Vind “Dansende røde bjørne”!

Dennis Jürgensen er tilbage med endnu Dansendeet gysende og makabert kapitel i historien om politimanden Roland Triel.

Vi mødte Triel i “Løbende Tjener” fra sidste år og får nu et gensyn med ham i “Dansende røde bjørne”, som udkommer d. 5. november.

Forlaget skriver:

Et nøgent lig af en teenagepige findes i en københavnsk park, og Roland Triel og hans kollegaer på Politigården får travlt. En pædofil seriemorder er kort forinden flygtet fra et topsikret psykiatrisk hospital, så forbindelsen er nærliggende. Efterforskningen forvirres af gådefulde sår på liget, som sammen med fundet af en klo antyder, at pigen kan være blevet dræbt af et rovdyr.

På Bøgeholm Sanatorium trænger en ukendt mand ind hos Andrea Triel, der blev mishandlet af sin mors morder fire år tidligere, og ikke har talt siden. Triel erkender for sent, at han har stået ansigt til ansigt med gerningsmanden, der fortsætter sit psykologiske spil med ham, og journalisten Thor Brandt inddrages nu også i den dødsensfarlige leg.

Du får nu muligheden for at vinde bogen ved blot at svare på spørgsmålet:

Dennis Jürgensen har skrevet bøger inden for mange genrer i mere end 30 år. Debuten udkom i 1981. Hvad er titlen på den?

 

 

Vinderen bliver offentligjort på vores facebookside fredag d. 5. november