Vind en brandvarm brasiliansk thriller.

Brasilien er i mange vesterlændinges øjne lig med samba, fodbold og karneval.

Og i øjeblikket ruller landet en hel fane af sportsbegivenheder ud i forbindelse med, at Brasilien er værtsnation for OL.

Men Brasilien rummer så meget mere. Og mellem hækkeløb og højdespring, er der netop udkommet en sindsoprivende brasiliansk thriller af Patricia Melo. Bogen hedder “Varme lig” og er kommet på dansk hos forlaget Anton & Ludwig, som også har givet os Peter Swanson og Roger Hobbs.

 

Vi sætter i denne uge et eksemplar af “Varme lig” på højkant, så du sideløbende med OL, kan få et ætsende indblik i volden i Brasiliens gader.

Du skal blot gætte med på spørgsmålet:

Hvilken af nedensående personer er IKKE brasilianer?

A. Patricia Melo (forfatter)

B. Pelé (fodboldspiller)

C. Paulo Coelho (forfatter)

D. Pablo Escobar (narkobaron mm.)

 

Send dit svar via formularen herunder.

Vinderen offentliggøres på Krimimessens facebookside fredag d. 19. august.

 

varme-lig2

Om bogen:

En stramt plottet roman af en af Brasiliens bedst sælgende krimiforfattere. Efter en kæmpe fiasko på arbejdsmarkedet flygter den mandlige hovedperson fra São Paulos hektiske forretningshelvede for at slå sig ned i en varmeplaget by på grænsen mellem Brasilien, Paraguay og Bolivia. En dag bliver han vidne til, at et lille fly styrter ned. I den døde pilots rygsæk finder han et kilo kokain – og han beslutter sig for at beholde det. Således begynder hovedpersonens lange rejse ind i korruptionens verden. Undervejs bliver han rodet ind i afpresning og begynder at lege med tanken om, hvordan liget af den døde pilot måske kan bruges som lokkemad for løsepenge.Vores hovedperson må udtænke nye makabre planer,og spørgsmålet er, om han nøjes med at lægge planer…Varme lig er en hypnotiserende blanding af sammensværgelse,sex, forræderi og krænkelse af de døde.

 

 

patricia melo_thumbOm forfatteren

Patricia Melo er én af Brasiliens førende forfatter inden for krimigenren. Hun debuterede som forfatter i 1994 og har løbende udgivet siden, hvoraf et par af hendes krimier er blevet oversat til engelsk. “Varme lig” er indtil videre den første på dansk, men forhåbentlig ikke den sidste. Tematisk sværmer forfatteren typisk om emner som sex og vold i Brasiliens storbyer og formår at beskrive det på en meget skræmmende og barsk måde. “Varme lig” har vundet German Crime Fiction Award for bedste internationale thriller i 2014.