Vind “Efter al sandsynlighed” i ugens quiz

I denne uge får du i krimiquizzen chancen for at forøge din bogsamling med den italienske krimiforfatter Gianrico Carofiglios seneste krimi “Efter al sandsynlighed”. Bogen er udgivet på forlaget Hr. Ferdinand og er en del af serien med antihelten Guido Guerrieri.

Deltag i konkurrencen om denne sydlandske og sydende intense kriminalroman ved at svare på spørgsmålet:

Italien og krimi er ofte forbundet med mafiaen og særligt med den legendariske filmtrilogi “The godfather”. Francis Ford Coppola instruerede filmene, men hvem skrev romanforlægget?

 

Vinderen bliver offentliggjort på vores facebookside fredag d. 11. november

Find eventuelt hjælp her

 

carofiglioOm bogen

Forsvarsadvokat Guido Guerrieri er i dyb krise efter sin skilsmisse. Han har nogle ubehagelige fysiske symptomer oven i den søvnløshed, der plager ham, og han forsømmer groft sine klienter, der heldigvis ikke har opdaget noget endnu. En dag bliver han bedt om at påtage sig forsvaret for en ung senegaleser, der er sigtet for at have bortført og dræbt en niårig dreng.

Det virker håbløst, da flere belastende forhold peger på senegaleseren, en gadehandler, der ikke har et alibi. Guerrieri påtager sig alligevel sagen, da noget siger ham, at den unge mand er uskyldig. Mens sommeren langsomt indfinder sig i Guerrieris charmerende hjemby Bari, forsøger han at bygge et forsvar op, og langsomt får han det selv bedre. Han genoptager sin gamle passion for at bokse, og en ny beboer i opgangen viser sig at være en ganske interessant kvinde.

 

carofiglioOm forfatteren

Forfatteren Gianrico Carofiglio er født i 1961. Han er selv bosat i Bari i det sydlige Italien, hvor han arbejder som anti-mafia dommer. Han står bl.a. bag nogle af regionens alvorligste domme
i korruptionssager, organiseret kriminalitet og menneskesmugling.

Vil du gerne vide lidt mere om Gianricos baggrund, kan du finde et interview med forfatteren på forlagets hjemmeside.

 

 

Du kan møde Gianrico Carofiglio på Krimimessen i weekenden d. 1. og 2. april 2017.

One thought on “Vind “Efter al sandsynlighed” i ugens quiz

Comments are closed.