Vind “Al kødets gang” af Ambrose Parry

I denne uges krimiquiz kan du vinde den velskrevne historiske krimi “Al kødets gang” af skotske Ambrose Parry, som du kan møde på Krimimessen i år. Bogen er udkommet på forlaget Modtryk.

For at deltage skal du blot fortælle os, hvilken historisk tid/periode/begivenhed du synes er eller kunne være mest spændende at læse om i krimisammenhæng.

Skriv dit svar på vores facebookside. Konkurrencen slutter torsdag d. 7/3 kl. 9.00. Vinderen bliver offentliggjort på facebook og får desuden direkte besked.


Al kødets gang

Edinburgh 1847. En delt by, en stinkende smelte­digel der på en gang er præget af vold og fattigdom, rigdom og lægevidenskabelige fremskridt.

I Edinburghs Old Town dør en række unge kvinder på samme smertefulde måde. I byens New Town begynder Will Raven, der er medicinstuderende, i sin læreplads hos den anerkendte professor i fødselshjælp James Young Simpson. Raven flytter ind i sin mentors hjem, der er samlingssted for kolleger og rammen om dristige medicinske eksperimenter, særligt inden for anæstesi.

Det er her Will Raven møder Sarah Fisher – en noget atypisk tjenestepige, der ikke ligger under for nogen, og som suger til sig af den viden, hun møder i sin dagligdag. De to bryder sig ikke synderligt om hinanden, men de har begge deres grunde til at involvere sig i de mistænkelige dødsfald blandt kvinderne.

AL KØDETS GANG er første bog i serien om Will Raven og Sarah Fisher. Tekst fra forlaget

Ambrose Parry

Ambrose Parry

AMBROSE PARRY er pseudonym for den prisvindende krimiforfatter til over tyve bøger, Christopher Brookmyre, og Marisa Haetzman, forsker i anæstesi, hvis kandidat­afhandling blotlagde meget af det materiale, som romanen “Al kødets gang” bygger på.

Brookmyre og Haetzman er gift med hinanden og bor i Glasgow.

Mød Ambrose Parry på Krimimessen 2019