UnderCover #4 – “Marionetdukken”

Du tænker måske ikke så meget over det. Og alligevel er det måske det, du tænker mest over! Nemlig, forsiden på bogen du læser.

Det er forsiden, der får dig først fra start, når du skal læse. Den fanger blikket og genererer billeder, tanker, idéer, fornemmelser og stemninger i hovedet på dig, inden du overhovedet giver dig kast med at læse. Og så kan det i mange tilfælde også være forsiden, der afgør, hvilken bog der skal med os hjem fra boghandleren eller biblioteket.

Med andre ord, har forsiden en meget stor magt over os.

Vi har på Krimimessen sat os for at se nærmere på udvalgte forsider inden for netop krimigenren. For genremæssigt er der nemlig også stor forskel på, hvilke virkemidler (herunder farve, motiv, opsætning mm.) der bliver brugt i forsidedesign. Vi tænker sandsynligvis ikke så meget over det, når vi sidder med bogen, men der ligger et hav af strategiske overvejelser bag bogens indpakning.

Over de kommende uger kører vi her på Krimimessen.dk en serie om forsidedesign, hvor vi har spurgt en række af Danmarks store forsideillustratorer, hvordan en forside bliver til.

 

I DENNE UGE SÆTTER VI SPOT PÅ FORSIDEN  TIL  Louis Klostergaards “Marionetdukken“.

I den forbindelse har vi talt med illustrator Anders Frang, som har stået for omslagsdesignet på bogen.

 

Hvor kommer idéen til netop denne forside fra?marionetdukken-red

– Efter at have læst bogen begyndte jeg at skitse forskellige idéer ned, og tænke over hvordan man kunne illustrere temaet på en måde, der samtidig viste at det var en krimi. Jeg tror jeg viste 4-5 forskellige forslag til forlag og forfatter, som vi snakkede ud fra. Dernæst har den valgte idé været igennem et antal revisioner.

 

Hvilke overvejelser har du gjort dig mht valget af motiver, farver, opsætning osv.?

Marionetdukken er Louis Klostergaards fortsættelse til Kvinden i det røde mudder, som jeg også lavede forsiden til. Derfor ville jeg gerne lave Marionetdukken i samme stil, for at skabe sammenhæng. Så hér det giver mere mening at fortælle lidt om tankerne bag den første bog, da de går igen i Marionetdukken.

Det var hele tiden meningen, at bøgerne skulle have en tegnet forside (modsat at bruge et fotografi). Rigtig mange krimier bruger fotografier på deres forsider, og den tegnede stil fik (forhåbentlig) serien til at skille sig lidt ud.

Jeg havde en dialog med forfatteren og udgiveren, og alle var enige om, at det var en god idé at vise hovedpersonen Pieter Martins på forsiden. Men det var samtidig et meget bevidst valg at tegne ham i silhouet og gøre ham næsten grafisk, så han ikke blev beskrevet i for mange detaljer, for at efterlade lidt til den enkelte læsers fantasi.

mudderI Kvinden i det røde mudder blev de meget skrappe blå og orange farver valgt for at henvise til den kvælende varme i Soweto. I Marionetdukken har jeg valgt den mørkegrønne farve for at henvise til gift.

Jeg har med forsiden prøvet at fortælle en lille smule om handlingen i ét billede, ved hjælp af letgenkendelige symboler. Vejen i baggrunden symboliserer rejsen, og udover det dekorative element, giver den diagonale linie en kompositorisk modvægt til Pieter Martins.

Det store øje er (selvfølgelig) symbolet for pigen Xiluva han møder, og pupillen i øjet er en sol der igen henviser til bogens setting i Afrika, og det skaber fokus på pistolen som Pieter Martins har i hånden.

At Pieter Martins selv er afbilledet som en marionetdukke er en meget bogstavelig og klassisk måde at illustrere titlen på, der er set utallige gange før, men det fungerer fordi der også er andre elementer at spille op imod.
Hvilken stemning vil du gerne sætte læseren i med denne forside?
– Jeg ville gerne vise at vores hovedperson ikke var helt på toppen i denne bog, og lede tankerne hen på dunkelhed og gift med den grønne farve.

 

Hvor meget kendte du til bogen (plot, tema osv.) inden du gik i gang med forsiden?

– Jeg havde læst bogen inden jeg begyndte at lave skitser, så jeg vidste hvad det handlede om.

 

Har du haft frie tøjler til at lave forsiden eller har der været ønsker/krav fra forlag og forfatter?

– Grundkonceptet til stilen blev lagt i samarbejde med forfatteren og udgiveren, men ellers har jeg haft rigtig stor frihed i mit arbejde. For mig at se er det at lave en bogforside er et samarbejde mellem de involverede parter, så det ville næsten have været underligt hvis der ikke havde været input og ønsker fra andre sider.

 

Hvad er en god og effektiv bogforside efter din mening?

– En god bogforside skal give læseren lyst til at tage bogen ned fra hylden og kigge nærmere på den, og købe den. Det er lokkemaden. Jeg kan altid godt selv lide illustrerede forsider.

Der må gerne være sammenhæng mellem i hvert fald nogle af de valg, der er truffet i designet af forsiden, og til bogens indhold og stil — men det behøver ikke være direkte og 100%. Nogle gange kan en kontrast være et godt virkemiddel, men der skal gerne hintes lidt til læseren hvad bogen er for en slags.

selvportrt3_profilepic
Anders Frang: Selvportræt

Anders Frang har en Master i design (MA) fra Dansk Designskole i København.

Foruden det grafiske arbejde i forbindelse med bogforsider, har han også stået for en lang række af andre illustrationer. Heriblandt til spil og apps, plakater, covers til musikudgivelser mm.

Se mere på hjemmesiden cargocollective.com

 

 

 

 

 

 

Er du blevet hooked på dét med forsider, kan du læse mere om emnet i artiklen “Bogforsidens magt”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *