Thrillers

I Wikipedia er genren beskrevet på denne måde:

Thriller er en bred genre af litteratur, film og tv. Den inkluderer mange ofte overlappende undergenrer. Navnet kommer af engelsk: to thrill, altså at gyse eller begejstre. Genren er let at forveksle med gys og action, der i dansk terminologi dækker over både thriller- og horror-genrerne alt efter kontekst.

Et værk af denne genre kaldes ofte for en thriller (flertal: thrillere). Thrillere er ofte karakteriseret ved hurtig, ofte forekommende spænding, og ressourcestærke helte, der skal modsvare onde planer udtænkt af stærkere og bedre udrustede skurke. Litterære metoder såsom suspense og cliffhangers bruges ofte.

Denne artikel lister nogle af de forfattere, der skriver indenfor genren.

Carl Bjerredahl
Carl Bjerredahl

Carl Bjerredahl – Er aktuel med thrilleren Med kurs mod døden. Den foregår på Grønland og har politimanden Thomas Hede som hovedperson.

Mød ham lørdag i Arresten kl. 12.15

 

Ole Clifford
Ole Clifford

Ole Clifford  – Er aktuel med Flyspotteren, hvor et passagerfly styrter ned i Kastrup lufthavn, umiddelbart efter take-off, men er der tale om en ulykke?

Mød ham søndag i Vesthallen kl. 14.20

 

Rasmus Dahlberg
Rasmus Dahlberg

Rasmus Dahlberg – Aktuel med Solstorm, der er en klimakrimi med katastrofemedhjælperen Lisbeth Storm som hovedperson. Bogen viser med skræmmende klarhed, hvad der sker, når katastrofen skræller det tynde lag af civilisation væk og slipper vildskaben og uforudsigeligheden løs i vores moderne samfund.

Mød ham lørdag i Forsamlingshuset kl. 16.00

 

Leif Davidsen
Leif Davidsen

Leif Davidsen – Journalist og forfatter med mange spændingsbøger bag sig. Aktuel med Patriarkens hændelige død. Den er et stort russisk drama om uhellige alliancer mellem religion og politik – og om kærlighed og hævn.

Mød ham lørdag i Trykkeriet kl. 10.30, hvor han taler om Patriarkens hændelige død og lørdag i Snedkeriet kl. 15.30, hvor han taler om den politiske thriller og det politiske thrill. Søndag fortæller han igen om Patriarkens hændelige død i Snedkeriet kl. 12.45 .

 

Morten Hesseldahl
Morten Hesseldahl

Morten Hesseldahl – Kulturchef i DR og forfatter. Er aktuel med En tid til at dø. Deter en spændingsroman om magtkampe i et fjernt, afrikansk land og om gode viljer og kold beregning.

Mød ham lørdag i Snedkeriet kl. 15.30, hvor han taler om den politiske thriller og det politiske thrill. Søndag fortæller han om En tid til at dø i Vesthallen kl. 12.00.

 

Jens Henrik Jensen
Jens Henrik Jensen

Jens Henrik Jensen – Aktuel med De hængte hunde, hvor Niels Oxen, Danmarks højest dekorerede soldat nogensinde, hutler sig igennem tilværelsen. For at bryde fri og slippe for sine dæmoner tager han til Rold Skov sammen med sin hund for at slå lejr og leve det simple liv – og nyde freden. Men sådan kommer det ikke til at gå.

Mød ham lørdag i Vesthallen kl. 10.40 og søndag i Vesthallen kl. 14.40

 

A.J. Kazinski
A.J. Kazinski

A.J. Kazinski – Pseudonym for Anders Rønnow Klarlund og Jacob Weinreich.
De er aktuelle med Søvnen og døden, der er 2. del i serien om gidselforhandleren Niels Bentzon. Denne gang handler det om nærdødsoplevelser.

Mød dem søndag i Vesthallen kl. 14.00

 

Michael Katz Krefeld
Michael Katz Krefeld

Michael Katz Krefeld – Aktuel med Sort sne falder. Det er efterfølgeren til Protokollen og er en højdramatisk konspirationsthriller om et politisk attentat, en magtfuld loge – og en skæbnesvanger hemmelighed begravet under den dybe indlandsis.

Mød ham lørdag i Vesthallen kl. 11.40, hvor han taler om Sort sne falder og lørdag i Trykkeriet kl. 15.00, hvor han debatterer om Den forklædte krimi, opløsningen af detektivfunktionen og krimien som smuglerskib.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *