Shhh…Vind “Stilleleg” af Lone Theils

I denne uges krimiquiz har du chancen for at vinde et eksemplar af Lone Theils intense og isnende uhyggelige krimi “Stilleleg”. Bogen er fjerde selvstændige bind i serien med Nora Sand og er udkommet hos Lindhardt og Ringhof tidligere på efteråret.

For at deltage i konkurrencen skal du blot “synes godt om” opslaget (hvis du deltager via facebook) og fortælle, hvorfor du gerne vil vinde bogen.

Skriv dit svar på vores facebookside eller i kommentarsporet herunder. Vi finder en vinder d. 12. december.

Vinderen bliver offentliggjort på facebook og får desuden direkte besked.


Stilleleg

Nora Sand er rejst til Thailand for at træne kickboksning og få de hjemlige problemer lidt på afstand, da hun hører om et voldsomt drab hjemme i England. Snart sender avisen Globalt hende til den lille provinsby Toppingham, hvor en politimand er blevet brutalt halshugget med en krumsabel. En videooptagelse er lagt på nettet, og alt tyder på terror. Men efterhånden som Nora graver dybere i sagen, opdager hun, at byen gemmer på en mørk og hjerteskærende hemmelighed, som selv myndighederne gør alt, hvad de kan, for at dække over. En hemmelighed, som nogen er parat til at slå ihjel for – igen og igen.

Andre titler i samme serie: Pigerne fra EnglandsbådenDen blå digters kone og Heksedrengen.

Lone Theils

Lone Theils

Lone Theils (f. 1971) er journalist og gennem mange år bosat i London, hvor hun fungerede som korrespondent for blandt andet Politiken. I 2015 debuterede hun som forfatter med krimien “Pigerne fra Englandsbåden”, der var inspireret af en virkelig hændelse, hvor nogle fotos af ukendte piger, taget på Københavns Hovedbanegård, pludselig dukkede op hos en amerikansk seriemorder. Dermed lagde hun grunden til en serie med journalist Nora Sand i hovedrollen. Romanen fik ved udgivelsen flotte anmeldelser og er siden solgt til udgivelse i mange lande.  (tekst fra forlaget)

12 thoughts on “Shhh…Vind “Stilleleg” af Lone Theils

  1. Jeg vil rigtig gerne vinde stilleleg, da jeg pga en albueskade ikke kan lave så meget andet end at læse. Jeg har pt læst alle de bøger, som jeg skulle have læst hele vinteren, så den bliver lang, når jeg sjal undvære bøgerne også.

  2. Jeg vil gerne vinde Stilleleg, da jeg har læst de andre 3, og hun er en fantastisk forfatter 🙏🙏❤❤

  3. Jeg kan vældig godt lide serien og ønsker mig denne bog. Jeg elsker at læse gode bøger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.