Q&A med Morten Hesseldahl

Morten Hesseldahl er teaterchef på Det Kongelige Teater og forfatter til en række tegneserier og romaner. For “Drager over Kabul fra 2007, modtog han Det Danske Kriminalakademis pris for “Årets spændingsroman”. Han er aktuel med romanen “Manden fra lavlandet”, som han vil tale om på Krimimessen, lørdag kl. 11.40 på Sort scene.hesseldahl

 

Hvordan vil du beskrive din nye roman, “Manden fra lavlandet”?

Udviklingsroman møder road movie. En mand er godt og grundigt ude i gyngen. Ikke så meget på grund af det, han har gjort, som på grund af det, han ikke har gjort. Nu griber han så en måske sidste chance for at starte forfra.

 

Romanens hovedperson, Palle, flygter fra sit eget liv og tager et fly til den anden ende af verden i stedet for at tage til sin kones fødselsdag. Hvad skal der til, for at et menneske tager så drastisk en beslutning?

Desperation, ærlighed og handlekraft. Når det pludselig slår ned i én, at det liv, man lever, egentlig ikke er et liv, man selv har valgt. Det er bare ligesom blevet sådan. Forstår man det, bliver man nødt til at reagere.

 

Sideløbende med at vi følger Palle i et nutidsspor, skildrer du Palles ungdom i 1980’erne og 1990’erne. Hvordan har det været at dykke ned i den tid?

At vende tilbage til min ungdoms Odense er en rejse tilbage til et meget eksotisk land, hvor der blev drømt store og jævnt hen vanvittige drømme om, hvad man kunne bruge livet til. Jeg er meget taknemmelig for at være vokset op et sted og med nogle venner, der var med til at fodre denne appetit.

 

Du har en livslang interesse i Sydamerika, og flere af dine bøger har på den ene eller den anden måde en forbindelse dertil. Det gælder også i Manden fra lavlandet, hvor en stor del af handlingen foregår i Argentina og Peru. Hvad er det, der fascinerer dig så meget ved den del af verden?

At rejse et år i Sydamerika efter gymnasiet var den måske vigtigste enkeltbeslutning, jeg har truffet i mit liv. Der lærte jeg, at verden rent faktisk er eventyrlig. Siden har været tilbage mere end et dusin gange. Sydamerika er den perfekte blanding af skønne mennesker, vidunderlig natur og fatal politisk dumdristighed. Og så er der altså nogle virkelig høje bjerge, når man kommer fra Odense!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *